Hvorfor kommer mistillidsafstemningen om premierminister Theresa May nu?
Lige siden Theresa May for godt en måned siden præsenterede aftalen med EU om vilkårene for briternes udmeldelse, har de mest indædte EU-modstandere hos De Konservative, anført af Jacob Rees-Mogg, kæmpet for at få en mistillidsafstemning om partilederen. Resultatet af den blev offentliggjort sent i aftes efter denne avis’ deadline, og sådan en afstemning kommer automatisk, når 15 procent – i dette tilfælde 48 – af parlamentsmedlemmerne kræver det. Det tal blev nået, efter at Theresa May aflyste den planlagte afstemning i Underhuset om Brexit-aftalen tirsdag aften. Hvem og hvor mange, der har skrevet et brev med kravet, er fortroligt, men 24 EU-kritikere fra partiets højrefløj har selv offentliggjort deres breve.
Hvad sker der efter afstemningen?
De 317 konservative parlamentsmedlemmer kunne stemme, og det skete med blot 12 timers varsel, så de kunne give fuldmagt til andre, hvis de ikke selv kunne nå frem. Det eneste, de skulle tage stilling til, var, om de fortsat har tillid til Theresa May. Afstemningen er hemmelig, så selv ministre, der offentligt støtter Theresa May, kunne stemme imod hende, uden at det får konsekvenser. Det var også lidt en afstemning med blind makker, fordi parlamentsmedlemmerne ikke tog stilling til, hvem der i givet fald skulle afløse May som partileder. Hun fortsætter på posten, hvis hun har vundet med blot én stemmes flertal, og kan så ikke udfordres igen de næste 12 måneder. Hvis hun har tabt, udløser det et valg af ny partileder, hvor hun ikke kan stille op. Men hun fortsætter som en vingeskudt partileder og premierminister, til der er valgt en ny leder. Men en spinkel sejr vil svække hende, og der bliver trukket paralleller til et mere regulært partiledervalg i 1990, hvor Margaret Thatcher ganske vist vandt over udfordreren Michael Heseltine, men alligevel overraskende valgte at gå af, da hendes sejr ikke var overbevisende nok. Omvendt er Theresa May drevet af en stærk følelse af pligt, og hun appellerede i går til sine partifæller ved at tale om nationens interesse og om, at hun er klar til at afslutte arbejdet.
Hvad betyder afstemningen for det videre Brexit-forløb?
Hvis Theresa May har vundet, fortsætter det nuværende forløb, hvor hun forsøger at gøre aftalen mere spiselig ved at få garantier for, at den såkaldte bagstopperaftale om grænsekontrol ved den nordirske grænse ikke bliver permanent. Og det britiske parlament skal allersenest den 21. januar stemme om aftalen med EU. Et af de afgørende spørgsmål er, om den fløj i partiet, der nu har udfordret hende, så vil rette ind og støtte hende. Hvis hun har tabt, risikerer briterne at blive lammet i at godkende en Brexit-løsning, fordi regeringspartiet så først skal finde en ny leder og premierminister. Ifølge flere vurderinger vil det på grund af julen ikke være muligt at vælge en ny leder inden den 21. januar. Og så er mulighederne, at partiet forlader EU uden en aftale den 29. marts, at de beder om at få fristen flyttet, eller – ret usandsynligt – at briterne bruger muligheden for at ophæve deres udmeldelse og fortsætter som EU-medlem, som om intet var hændt.