Mobil mod tsunami

Verdenssamfundet lærte meget af tsunamikatastrofen i 2004, blandt andet at man skal gøre meget mere for at varsle befolkningen. Ny teknologi har vist sig at være et godt hjælpeværktøj

Den 10 meter høje tsunami ramte det nordøstlige Japan, her ved Natori, med ødelæggende kraft. --
Den 10 meter høje tsunami ramte det nordøstlige Japan, her ved Natori, med ødelæggende kraft. --. Foto: KyodoReuters.

Mobiltelefoner redder liv. Det kender man fra trafikken og ulykker i hjemmet, men det gælder også ved jordskælvs- og tsunamikatastrofer som den, der ramte Japan i går.

"Noget af det, man er blevet meget opmærksom på siden tsunamikatastrofen i Det Indiske Ocean i 2004, er behovet for at varsle befolkningen," siger sek- tionsleder Ole Krarup Leth fra Danmarks Meteorologiske Institut.

"I FN-organisationen IOC (Intergovernmental Oceanographic Commission, red.) har man arbejdet med at forbedre varslingen. Blandt andet ved at udbrede idéen om at sende sms-beskeder via mobiltelefoner, når der er et tsunamivarsel," forklarer han.

"Man har jo ikke tid til at sende højttalervogne rundt, så folk kan nå at komme i sikkerhed." siger han.

I sikkerhed vil sige, at man enten kommer op i et højt hus, op på en bakke eller kommer væk fra kysten.

Et af problemerne ved jordskælv er, at telefon- og el-ledninger bliver revet over, så det faste telefonnet ofte ikke kan bruges. Mobilnettet kan derimod holdes i gang med batterisystemer ved antenne-masterne.

Det var blandt andet en erfaring, man gjorde ved det voldsomme jordskælv i Chile for godt et år siden.

Det var lige så kraftigt som det japanske i går og skabte også store tsunamibølger, der gik op til to kilometer ind i landet.

"Relativt få omkom, fordi husene blev stående, og det lykkedes at varsle mange om tsunamien," siger Ole Krarup Leth.

Paradoksalt nok døde 400 personer dog. De havde ellers i første omgang reddet sig op i højere område, men fik efter en halv time at vide, at faren var drevet over, og begav sig tilbage til deres huse. Men så kom bølgen.

Den var blevet forsinket, hvilket understreger, hvor svært eksperterne har ved at forudsige jordskælv, tsunamier, deres styrke og varighed.

Besked via telefonen vækker selvfølgelig ikke mange om natten, men selv her findes nye tekniske løsninger.

"Mange japanere har et fjernsyn i soveværelset, og de har fået monteret en boks, som automatisk tænder fjernsynet og stiller ind på en nyhedskanal, hvis der varsel om et jordskælv," siger lektor Bo Holm Jacobsen fra Aarhus Universitet.

Andre tekniske løsninger er, at tog og kraftværker standser automatisk.

Lande som Japan og Chile er langt bedre forberedt på jordskælv og tsunamier end landene i Det Indiske Ocean, hvor der indtil 2004 ikke fandtes et varslingssystem. Efter 2004 blev det indrettet med støtte fra Tyskland på 300 millioner kroner. Systemet består af GPS-udstyr, bøjer på havet og masser af computerkraft.

Det svære for myndighederne er at afgøre, hvornår et varsel skal sendes videre til befolkningen. Bliver der for mange falske alarmer, bliver borgerne mindre opmærksomme. Dermed kan der komme en "ulven kommer-effekt", som i sidste ende koster flere menneskeliv, når den rigtige katastrofe sker.

Ud over varslingssystemer er det afgørende at sikre, at bygninger kan holde til rystelser og vandmasser. I lande som Japan, USA og Chile har man allerede i mange år stillet meget store krav til bygningers holdbarhed, og eksempelvis må man ikke bygge huse i mursten i Chile. De går for let i stykker, så der skal jern og beton til.

hoffmann@k.dk

Foto: .