Prøv avisen

Modgift mod fanatisme og materialisme

Pave Benedikt XVI i Lourdes i Frankrig. - Foto: ALBERTO PIZZOLI Denmark

En kultur uden Gud er fornuftens kapitulation, lød budskabet fra "den intellektuelle pave" i Paris

Birthe B. Pedersen,
skriver fra Frankrig

Frankrig forventede en intellektuelle pave. Og intellektuel stimulans fik de. Præcis to år efter sin omdiskuterede tale i Regensburg, hvor han lagde sig ud med dele af den muslimske verden, har pave Benedikt XVI fra Frankrig udsendt endnu en programerklæring.

Fra rationalismens fødeland udsender pave Bendikt XVI det budskab, at fornuft og åndelighed ikke er modsætninger men to sider af samme sag. Og samtidig modgiften mod to af denne verdens stor onder: fundamentalismen og materialismen.

Temaet om fornuftens forhold til troen var forventet, blandt andet fordi paven selv havde ønsket at holde en tale for 650 repræsentanter for den franske intelligentsia, udvalgt ud fra deres betydning for fransk kulturliv, ikke for deres katolske tro.

Og det var netop her, i det gamle benediktinerkloster Bernardins-kollegiet, at pave Benedikt for alvor rullede sin filosofi ud. Med udgangspunkt i den middelalderlige klostertradition, hvor munkene grundlagde den europæiske kultur, mens de søgte Gud i de hellige skrifter.

Men Guds ord er aldrig til stede udelukkende i tekstens bogstavelige betydning. Derfor skal skriften fortolkes. Og denne fortolkning er en udfordring for hver eneste generation, sagde paven.

Med andre ord: Man bliver aldrig færdig med at fortolke teksterne, og ingen udlægning kan lukke af for nye fortolkninger. Men det duer heller ikke, at hver enkelt laver sin egen udlægning. Fortolkningen finder sted i spædingsfeltet mellem to poler

De to poler er på den ene side den subjektive vilkårlighed og på den anden den fanatiske fundamentalisme, sagde paven.

Fornuften og den frie tanke er modgiften mod fanatismen. Men rationalismen har ikke svaret på alt.

En rent positivistisk kultur uden Gud er fornuftens kapitulation, sagde paven med en af de formuleringer, der charmerede de intellektuelle tilhørere.

Han er en stor ånd. Længe leve diskussionen mellem tro og fornuft, sagde Paris' socialistiske borgmester, Bertrand Delanoé, efter pavens tale.

Men paven havde også et åndeligt budskab til katolikkerne. Og det blev blandt andet leveret under den store udendørs messe for omkring 300.000 katolikker foran militærmuseet Les Invalides.

Her insisterede paven på, blandt andet med flittige citater af Paulus "i dette Paulusår", at katolikkerne skal vare sig for afguder. Og det moderne samfunds afguder er først og fremmest griskheden og en materialistisk jagt på penge og magt.

De franske medier har hæftet sig ved, at pave Benedikt XVI i modsætning til sin forgænger, Johannes Paul II, går mindre op i moralske spørgsmål som abort og dødshjælp og hellere fordyber sig i teologiske spørgsmål.

"De troende fik en krævende tale uden nemme løsninger", kommenterer det politiske ugemagasin Le Point.

Det er måske forklaringen på, at reaktionerne efter pavens taler synes bemærkelsesværdigt få. Og overvejende positive.

Efter Regensburg siger paven her, at kultur ikke er et spørgsmål om, hvilket trossamfund man tilhører. Han siger også, at demokrati måske er mere end bare politik. Og det er måske slet ikke nogen dårlig nyhed, at vi bør tage os tid til eftertanke, udtaler filosoffen og teologen Jean-François Colosimo.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk

Pave Benedikt XVI i Lourdes i Frankrig. - Foto: ALBERTO PIZZOLI POOL Denmark
Pave Benedikt XVI ankommer til pilgrimsstedet Lourdes, hvor han holdt en gudstjeneste, der markerede 150-året for mirkalet i Lourdes, hvor Jomfru Maria siges at have vist sig for møllerdatteren Bernadette og ført hende til en kilde med mirakuløs og helbredende kraft. – Foto: Patrick Kovarik.