Prøv avisen
Portræt

Modige yazidi-kvinder hædret med EU-pris

Nadia Murad Basee og Lamiya Bashar modtager EU's menneskerettighedspris. Foto: Yorgos Karahalis og Balint Szlanko/AP/Polfoto.

EU’s menneskerettighedspris bliver tildelt de forhenværende IS-gidsler Nadia Murad Basee og Lamiya Bashar

Under en massakre i landsbyen Kocho i Iraks Sinjar-distrikt i 2014 dræbte Islamisk Stat byens mænd og aldrende kvinder, der ikke blev regnet for at have seksuel værdi.

Tilbage stod landsbyens børn og yngre kvinder, heriblandt Nadia Murad Basee og Lamiya Bashar, og der ventede dem en grum fremtid som jihadisternes sexslaver. De to kvinder modtager nu EU’s menneskerettighedspris, Sakharov-prisen, for den menneskerettighedskamp, de har ført, efter at de er sluppet fri af terrororganisationens fangenskab.

De to kvinder tilhører yazidierne, som er et religiøst mindretal i Irak. Yazidierne er udsat for forfølgelse af IS, fordi de anses for at være djælvetilbedere, og de to yazidi-kvinder har mærket terrororganisationens vold på deres egen krop. Efter massakren i deres landsby blev Lamiya Bashar, Nadia Murad Basee og deres søstre bortført og solgt frem og tilbage mellem islamister, der udnyttete dem som sexslaver, ligesom tusindvis af andre yazidi-kvinder er blevet det. Men det lykkedes de to kvinder at undslippe IS’s klør.

Nadia Murad Basee blev holdt til fange hos Islamisk Stat i et par måneder, før hun blev smuglet ud af det IS-kontrollerede område. Hun stod frem, da hun i december 2015 over for FN’s Sikkerhedsråd aflagde vidnesbyrd om de grusomheder, hun var blevet udsat for som sexslave. I dag er den 21-årige kvinde FN-ambassadør for kampen for overlevende ofre for menneskehandel.

Det tog flere år og flere flugtforsøg, før 18-årige Lamiya Bashar med hjælp fra sin familie, der betalte lokale menneskesmuglere, slap væk fra Islamisk Stat i april 2016. De næsten to års fangenskab har sat sine spor, både psykisk og fysisk. Under flugten eksploderede en landmine, som dræbte hendes bekendte og gjorde hende næsten blind.

Ligesom Nadia Murad Basee lykkedes det for Lamiya Bashar at komme til Tyskland, hvor hun fik lægebehandling. Siden flugten har også hun været en aktiv stemme, der har forsøgt at øge bevidstheden om yazidiernes situation og hjulpet kvinder og børn, der også er blevet ofre for Islamisk Stats vold og slaveri.

Deniz Serinci er journalist, forfatter til to bøger om Islamisk Stat og har interviewet flere yazidi-kvinder, også til denne avis. Han kalder det en ”moralsk støtte og anerkendelse” fra omverdenen til yazidierne at give Sakharov-prisen til de to kvinder.

”Der er egentlig ikke noget nyt i det for yazidierne, der altid været udsat for forfølgelse, men det nye er, at verden endelig vågner op og ser det,” siger Deniz Serinci.

Og den anerkendelse bærer Nadia Murad Basee og Lamiya Bashar en stor del af ansvaret for, mener han:

”De to kvinder har gjort rigtig meget for yazidierne, fordi de har italesat noget, der egentlig er tabubelagt, som sexovergreb i fangenskab er, både i Sinjar og herhjemme. På den måde er de utroligt modige. De gør det ikke, fordi de er mere liberale end andre, men fordi de føler, de har en forpligtigelse til at fortælle, at det, der sker, er et decideret folkedrab. Hvis ikke de fortæller omverdenen om det, yazidierne bliver udsat for, og om fangeskabet hos IS, hvem skulle så gøre det?”

Han mener, at Nadia Murad og Lamiya Bashar er med til at åbne dørene for andre yazidi-kvinder, så de kan få asyl i Tyskland og bedre psykologbehandling end i Irak.

”De får sikret en masse støtte og sympati for yazidi-kvinderne, som er helt nødvendig for, at omverdenen vil bruge penge på at hjælpe dem,” siger Deniz Senrici.

Samtidig mener han også, at de har spillet en rolle i forhold til Islamisk Stat.

”Nadia og Lamiya er meget vigtige, fordi de har formået at give stemme til en minoritet, der er forfulgt, og som IS har forsøgt at udrydde. Dermed har de trodset IS’ folkedrabspolitik mod yazidierne,” siger han.

Sakharov-prisen, som vil blive overrakt til de to kvinder i december, er på 371.000 danske kroner.