Modløse libanesere går til valg i historisk krise

Libanon holder sit første parlamentsvalg, siden en omfattende krise er indtrådt. Men de færreste libanesere tror på, at det kan ændre noget, siger iagttager.

En valgplakat med teksten "En retsstat" hænger i området ved havnen i det centrale Beirut, hvor den tomme skal af en silo stadig står tilbage som minde om den voldsomme eksplosion for knap to år siden, der kostede omkring 200 mennesker livet.
En valgplakat med teksten "En retsstat" hænger i området ved havnen i det centrale Beirut, hvor den tomme skal af en silo stadig står tilbage som minde om den voldsomme eksplosion for knap to år siden, der kostede omkring 200 mennesker livet. Foto: Aziz Taher/Reuters.

Skodderne er rullet ned over de fleste vinduer i de mange forretninger, barer og restauranter i de engang så livlige kvarterer i Beirut. De holder kun åbent i weekenden nu, hvis de da overhovedet åbner.

Mange huse er stadig ikke genopbygget efter den eksplosion for knap to år siden, der lagde store dele af den libanesiske hovedstad i ruiner.

Men årsagen til de nedrullede skodder skal snarere findes i den alvorlige økonomiske krise, landet er ramt af.

Når libaneserne søndag stemmer ved valg til parlamentet, er det første valg i fire år. Og det første, siden Libanon havnede i det, der af Verdensbanken er blevet betegnet som en af verdens værste kriser siden 1850'erne.

Der kan komme enkelte nye ansigter ind. Men det er ventet, at det i store træk vil være den gamle garde af politikere, der bliver valgt ind.

- De færreste libanesere forventer, at valget vil ændre noget. Der hersker en blanding af modløshed og trods, forklarer Heiko Wimmen, der er projektleder i Libanon for tænketanken International Crisis Group, til Ritzau.

- Mange vælgere siger, at de vil "stemme imod de tyveknægte". Og så er der andre, der er opgivende og ikke tror på, at det kan ændre noget.

I løbet af de seneste år har libaneserne oplevet en tidobling af priserne på mad og benzin.

Samtidig er deres valuta faldet 90 procent i værdi. Opsparinger er fordampet, og mange kan ikke betale de faste udgifter.

Regeringen formår end ikke at sørge for elektricitet i husene og gaderne. Det fungerer kun én time dagligt.

En FN-rapport, der udkom onsdag, placerer ansvaret hos Libanons regering og centralbank. De er skyld i den "kyniske ødelæggelse" af landets økonomi. Og de krænker befolkningens grundlæggende ret til socialhjælp, sundhed og tag over hovedet, konkluderer rapporten.

Krisen er "opstået ud af regeringens forfejlede politik" og har dømt en hel generation til et liv i fattigdom, siger FN's særlige fattigdomsudsending, Olivier de Schutter.

De primære årsager til krisen er korruption og en meget kortsigtet økonomisk politik fra regeringens og centralbankens side, konkluderer hans rapport.

- De har en følelse af straffrihed. Det er ekstremt problematisk, siger han til Reuters.

Libaneserne har i stor stil demonstreret mod den politiske elite, som de anser som dybt korrupt.

Demonstranterne vil have magthaverne stillet til ansvar for både finanskrise og den eksplosion, der lagde store dele af Beirut i ruiner i 2020. Men indtil videre spænder politikerne selv ben for det.

- Det er ekstremt svært at finde en måde at få regeringen til at tage disse budskaber alvorligt, siger Olivier de Schutter.

- Den elendighed, befolkningen er blevet påført, kan kun vendes med en ledelse der har social retfærdighed, transparens og ansvarlighed som kernen i alt, hvad de gør, skriver han i sin rapport.

Krisen får flere og flere desperate libanesere til at forsøge at forlade landet.

En ny flygtningerute er åbnet på Middelhavet fra Libanon til EU-landet Cypern, der i fugleflugt ligger omkring 260 kilometer væk.

Her druknede mindst seks mennesker i sidste måned. Over 40 andre er savnet og formodes omkommet.

/ritzau/