”Mor Suu, mor Suu, mor Suu,” lyder det taktfaste råb fra titusinder af rødklædte burmesere, der strækker hals og rækker mobiltelefonerne i vejret for at få et snapshot af ikonet, der netop er gået på scenen omkring 50 meter længere fremme.
De tusindvis af mennesker tysser på hinanden og stimler endnu tættere sammen for at høre Aung San Suu Kyi holde sin valgtale ved siden af et buddhist-tempel i det østlige Yangon.
”Tiden er inde til ægte forandring. Enhver, der siger, at der allerede er kommet forandring, og at det ikke er nødvendigt med mere forandring, siger det kun, fordi de reelt ikke ønsker forandring,” fastslår Aung San Suu Kyi fra scenen og bliver mødt af endnu et jubelbrøl fra de tusinder af forsamlede i Myanmars hovedstad.
Mange af dem har tilbragt en god times tid i biler, der er svøbt i hendes partis røde flag og farver, for at komme hertil. Undervejs har de varmet op til fest med god hjælp fra de højttalervogne, der brager partiets slagsange ud. Tilhængerne af Den Nationale Liga for Demokrati (NLD) nærmest forguder den 70-årige partileder.
Ikonet har i de seneste par måneder rejst landet tyndt for at føre valgkamp, og alle steder er store menneskemængder mødt op for at byde hende velkommen.
”Jeg tror, at regeringen vil snyde sig til sejr. De vil ikke acceptere, at NLD vinder,” siger en 66-årig kvinde, Nwe Nie Aye, der er mødt op for at høre Aung San Suu Kyis valgslutspurt i den østlige udkant af hovedstaden.
”Vi stemmer alle på NLD. Hvis de ikke vinder valget, er der snyd med i spillet,” siger Nwe Nie Aye.
Men kortene er på forhånd ulige fordelt.
Militærstyrets forfatning fra 2008 udelukker Myanmars ubestridt mest populære politiker fra at blive præsident. Landets højeste embede kan ifølge forfatningen ikke gå til personer, der er gift med en udlænding eller har børn, der er udenlandske statsborgere. Klausulen er skræddersyet til Aung San Suu Kyi, som var gift med den nu afdøde brite Michael Aris og har to sønner, der er britiske statsborgere.
Oven i det er hundredtusinder af vælgere afskåret fra at stemme, eksempelvis fordi de tilhører den etniske rohingya-gruppe, som har fået frataget id-kort og stemmeret, eller fordi der - ifølge den nuværende regering - ikke kan gennemføres valg i visse områder af Myanmars delstater, der er præget af konflikt.
Det mest kontroversielle er nok, at en fjerdedel af pladserne i parlamentet er reserveret til militæret, som dermed kan blokere for forfatningsændringer.
”Vi vil ikke nøjes med 75 procent af pladserne. Vi vil have 100 procent,” siger Aung San Suu Kyi til de titusinder af fremmødte ved det store valgmøde i Yangon.
Mistroen til generalerne og det regerende USDP går da også igen hos de forsamlede ved NLD's valgmøde.
”Der er en udvikling på vej i Myanmar, men det skal vokse endnu mere. Vi har brug for en ny regering, der for alvor kan sikre forandring. Aung San Suu Kyi er vores naturlige leder,” siger Su Su Latt, der sammen med sin far har taget turen i de tætte bilkøer for at høre Aung San Suu Kyi.
”Men vi frygter, at valget ikke bliver retfærdigt. Måske bliver det frit, men ikke fair,” siger hun.
Myanmars ubestridt mest populære politiker har rundet de 70 år, og der er ikke udsigt til, at flertallet af vælgerne i Myanmar kan få opfyldt deres store ønske om at se hende på præsidentposten.
Det skaber stor utilfredshed i NLD og blandt partiets vælgere, der ikke har tålmodighed til at vente på gradvis forandring og på, at militæret løsner sit greb om landet yderligere. Efter årtier med militærstyre er tilliden til generalerne også til at overse, siger Helene Kyed, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, og bosat i Myanmar.
”Men det er bedre med gradvis forandring, så militæret ikke stiller sig på bagbenene,” vurderer hun og minder om, at der inden for de seneste måneder er blevet slået ned på studenterdemonstrationer, ligesom parlamentsformand Shwe Mann - som blev anset for at være tæt på Suu Kyi - blev afsat af præsident Thein Sein, den nu forhenværende militærdikator.
”Hver gang der har været forsøg på at rykke ved deres magtfundament, markerer de sig. Militæret sidder ikke kun på den politiske magt i landet, men også på den økonomiske,” siger Helene Kyed.
Aung San Suu Kyis NLD-parti er det eneste, der har tilstrækkelig vægt til at udgøre et reelt alternativ til det siddende regeringsparti og håber at kunne gentage tidligere tiders valgsejre og sikre sig absolut flertal.
”Hvis vi får de 333 pladser, kan vi arbejde på at overtale militæret til forandringer. Men det kommer til at være en meget lang proces,” erkender NLD-kandidat og tidligere politisk fange Nay Phone Latt.
Om partiet kan sikre sig et absolut flertal og udpege sin egen præsidentkandidat, afhænger blandt andet af, om landets ikke-burmesiske befolkning i højere grad stemmer på nogle af de mange partier, der repræsenterer de etniske minoriteter. Eller om utilfredse NLD-støtter vil vende Suu Kyi ryggen på grund af kritik af, at hun ikke har sikret sig mulige arvtagere eller har været for svag i sine forklaringer om, hvordan NLD vil lede landet.
