Prøv avisen

Moralsk appel varmer op til slagsmål om EU's asylpolitik

SF's EU-parlamentariker Margrete Auken sad i går dybt koncentreret i parlamentet i Strasbourg og lyttede til Junckers tale bag et skilt, der opfordrer EU-landene til at handle nu. Bagefter roste hun Junckers opsang til lande, der ikke tager deres del af ansvaret for at løse flygtningekrisen. Foto: Elyxandro Cegarra

EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, efterlyste langt stærkere fælles løsninger, når det gælder flygtninge, i sin første årlige tale om ”unionens tilstand”

Bolden er givet op til et gigantisk slagsmål om den europæiske asyl- og flygtningepolitik, efter at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i går holdt sin første tale om unionens tilstand i Europa-Parlamentet. Den aktuelle flygtningesituation overskyggede alt andet i talen, men hvor de fleste europæiske politikere formentlig vil give Juncker ret i hans analyse af udfordringens omfang, er kommissionens opskrift på, hvordan krisen skal løses, stærkt kontroversiel.

”Vi har brug for mere Europa i vores asylpolitik. Vi har brug for mere union i vores flygtningepolitik,” sagde luxembourgeren.

Til en begyndelse ønsker Juncker en tvungen fordeling af i alt 160.000 flygtninge, men den skal blandt andet følges op af et permanent system for fordeling af flygtninge.

Synspunktet bakkes op af især Tyskland, Sverige, Frankrig og Italien, som har presset hårdt på for en mere solidarisk og bindende ordning, men det vækker ikke gehør i hverken de øst- og centraleuropæiske EU-lande eller medlemslande som Storbritannien og Danmark.

”Det er et overraskede stort projekt, kommissionen lægger op til. Det er dømt til at skabe politisk modstand. Og det ved Juncker godt. Oplægget skal derfor mere ses som et partsindlæg; en del af det slagsmål og af det politiske pres, som hører med til forhandlingerne,” siger Henrik Larsen, Jean Monnet professor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Han henviser til, at når først Tyskland og Frankrig er enige på et område, påvirker det uundgåeligt processen.

”Det er ikke tilfældigt, at Juncker lægger sig i samme spor, men der er ingen tvivl om, at det trækker op til meget seje forhandlinger.”

Rasmus Brun Pedersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i EU og Europa, er enig i, at det vil blive meget svært at få lokket henholdsvis presset medlemslandene til mere solidariske principper. En stor del af asyl- og flygtningepolitikken ligger stadig hos de 28 EU-lande selv, og området er så ømtåleligt, at han har svært ved at forestille sig en permanent fordelingsnøgle.

”Det var en markant tale med meget patos, men dens centrale budskaber er for upopulære. Det vil formentlig være muligt at opnå enighed om forskellige nødforanstaltninger som opsamlingslejre, flere penge til de hårdest ramte lande, mere hjælp i nærområderne og så videre, men de tvungne kvoter, selv i en midlertidig sammenhæng, tvivler jeg på,” siger han.

Som for at gøde jorden hos nogle af de mest skeptiske lande sparede Jean-Claude Juncker i sin tale hverken på de historiske referencer eller moralske udfald. Han mindede om, hvordan millioner af europæere selv har måttet flygte fra deres hjemlande og opfordrede medlemslandene til at besinde sig på deres europæiske arv og værdier.

Jøder, sinti, romaer, spanske republikanere, ungarnske revolutionære, tjekker og slovakker, hundreder og tusinder mennesker fra Balkan. Skotter og irere. Alle har de været på flugt, mindede han om.

”Europa er et kontinent, hvor stort set alle har været flygtning på et tidspunkt. Vores fælles historie er præget af millioner af europæere, der er flygtet fra religiøs eller politisk forfølgelse, fra krig, diktatur eller undertrykkelse,” sagde han og omtalte særligt de polske flygtninge:

”Har vi glemt, at 20 millioner mennesker af polsk oprindelse lever uden for Polen som et resultat af politisk og økonomisk udvandring efter de mange grænseskift, tvangsforflytninger og genbosættelser gennem Polens ofte smertefulde historie?”

Hverken Junckers indtrængende opfordringer om mere solidaritet på tværs af medlemslandene eller den direkte henvisning til de utallige polakker, som selv har forladt deres hjemland, har dog stor sandsynlighed for at bevæge de polske politikere. Så sent som aftenen før Junckers tale kritiserede den nye polske præsident i skarpe vendinger EU's forsøg på at presse medlemsstaterne til at tage flere flygtninge. Ifølge kommissionens nye forslag skal Polen tage 9200 flygtninge udover de 2000, landet i forvejen har givet tilsagn om.

”Jeg vil ikke tage mod diktat fra stærke (medlemmer) af EU,” sagde Andrzej Duda ifølge nyhedssiden TheNews.pl.

Præsidenten mener, at fordelingen af flygtninge bør ske ”i overensstemmelse med den enkelte stats mulighed for at hjælpe”.