Meget tyder på, at tiden er ved at rinde ud for den baskiske terror. Efter mere end et halvt århundredes aktivitet ser ETA, Euskadi Ta Askatasuna (Frit Hjemland), endelig ud til at have indset, at vold og terror ikke fører til noget resultat.
I hvert fald har de 830 mord og flere end 2000 lemlæstelser, deriblandt af Irene Villa og hendes mor i 1991, ikke bragt Baskerlandet nærmere den selvstændighed, som gruppen har kæmpet for siden 1958 – og i sidste måned afleverede ETA tre tons sprængstof, 118 pistoler og 25.000 patroner til myndighederne; en handling, der kan blive et afgørende skridt mod gruppens opløsning.
ETA blev dannet i 1950’erne af udbrydere af det baskiske nationalistparti, PNV, der fandt partiets linje for blød. Siden det første mordattentatet i 1961 har ETA brugt vold og mord for at tvinge den spanske og franske stat til at forhandle om selvstændighed for Baskerlandet.
ETA forestiller sig, at tre spanske provinser (det nuværende Euskadi) og regionen Navarra samt tre sydvestfranske provinser skal omfattes af det Baskerland, de kæmper for.
Overraskende nok øgede ETA sin terror efter diktatoren Francos død i 1975, selvom Spanien overgik til demokratisk styre. Gennem nogle år myrdede gruppen i gennemsnit en politi- eller militærmand om ugen, og senere begyndte den at udføre skud- og bombeattentater mod politikere fra både det konservative og socialistiske parti. ETA’s værste ugerning fandt sted i juni 1987, da en bombe anbragt i stormagasinet Hipercor i Barcelona dræbte 21 mennesker.
Det sidste mord fandt sted i 2010, da en fransk politimand blev dræbt af skud nord for Paris.
Kort efter dette mord besluttede ETA at standse sin væbnede virksomhed – uden dog på det tidspunkt at aflevere sine våben. ETA’s nuværende støtteparti, Bildu, får omkring 18 procent af baskernes stemmer og sidder på borgmesterposten i mange byer. For at få lov til at stille op til valg har partiet officielt taget afstand fra vold.