Konflikten mellem palæstinenserne og Israel risikerer en alvorlig optrapning, efter at gerningsmænd satte ild til to palæstinensiske familiers huse natten til i går.
Det israelske militær formoder, at ekstreme jødiske bosættere står bag branden, hvor en dreng på 18 måneder omkom, mens forældrene og et andet barn blev stærkt forbrændt.
Siden angrebet har Vestbredden sydet, mens der har været sammenstød mellem politi og palæstinensiske unge i Jerusalems gader.
Drabet på det palæstinenske barn er så alvorligt, at det har potentiale til at bringe konflikten mellem Israel og palæstinensere ud i noget, der kan minde om en ny intifada, mener Kobi Michael, seniorforsker ved Instituttet for Nationale Sikkerhedsstudier i Israel.
”Vi har over de seneste måneder set en lang række episoder med alvorlige konflikter og sammenstød. Der er opstået en akkumuleret spænding, som kan bryde ud i noget større med et angreb som dette,” siger han.
Sidste sommer var det drabet på tre israelske teenagere og et efterfølgende hævndrab, hvor en palæstinensisk dreng blev brændt ihjel, der satte gang i måneders blodig konflikt og ledte Israel og Hamas ud i 50 dages krig i Gaza.
Forud for gårsdagens mordbrand er gået en lang periode med tiltagende bosættervold mod palæstinensere. Derudover har Tempelpladsen i Jerusalem de seneste par uger været centrum for voldsomme sammenstød.
”Der er en tiltagende ekstremisme på begge sider, der søger denne eskalering. Samtidig er der et palæstinensisk ønske om at få skabt international opmærksomhed på deres sag igen, efter atomforhandlinger med Iran og kampen mod Islamisk Stat i lang tid har taget fokus,” siger Kobi Michael.
I årevis har den islamistiske, palæstinensiske bevægelse Hamas uden held forsøgt at opildne unge på Vestbredden til en ny periode med voldelig kamp mod Israel.
Motivationen har manglet, men det kan gårsdagens alvorlige terrorangreb ændre på, mener journalist og kommentator Avi Issacharoff.
”Det er til at blive helt dårlig over, at jødiske terrorister, der formentlig er ansvarlige for brandattentatet, hjælper en islamistisk terrorgruppe i at opnå dens mål,” skriver han i Times of Israel.
Israelske politikere og ikke mindst premierminister Benjamin Netanyahu har i stærke vendinger fordømt angrebet. Hvor Netanyahu ved tidligere angreb fra bosættere ofte har taget visse forbehold, kaldte han i går mordbranden for en ”rædselsvækkende terrorhandling”.
Han opfordrer den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, til, at Israel og de palæstinensiske myndigheder bekæmper terror sammen.
Hverken Israel eller Det Palæstinensiske Selvstyre er interesseret i, at Hamas får held til at sætte gang i en ny voldelig konflikt.
Og ifølge Kobi Michael kan det netop blive den fælles interesse, der redder situationen fra at løbe ud af kontrol.
Samtidig sætter angrebet fornyet fokus på Israels problemer med voldelige bosættere på Vestbredden.
Sidste år registrerede FN over 330 tilfælde af vold begået af bosættere på Vestbredden. EU fordømte i går terrorangrebet og opfordrede Israel til ikke at vise nogen tolerance over for bosættervold.
Men mordbranden bliver næppe begivenheden, der får Israel til at gøre op med de lovløse tilstande blandt visse bosættere, mener Avi Issacharoff.
De israelske myndigheder har i så mange år vendt det blinde øje til, hvad der foregår på Vestbredden, at bosætterne føler sig urørlige. Og gang på gang har det vist sig, at bosætterne føler sig sikre med god grund, skriver Avi Isaacharoff:
”Dette bliver ikke sidste gang, vi ser jødiske terrorister forsøge at myrde palæstinensere af den ene grund, at de er palæstinensere.”