Prøv avisen

Mormonerne er kommet ud af ghettoen

Den republikanske præsidentkandidat – og mormon – Mitt Romey på vej til at vise sit kampagnefly frem for svigerdatteren, Jenn Romney og fem børnebørn under et ophold i Salt Lake City. Foto: Jim Young/Reuters.

Mormonen Mitt Romneys præsidentkandidatur sætter søgelyset på en engang obskur kirkes mageløse moderne succes. Svaret på, hvad som gør De Sidste Dages Hellige særlige, kan findes i deres åndelige hjem i pionerstaten Utah

Der er ikke altid nemt at være mormon. Det indrømmer den 45-årige forretningsmand Mark Clawson beredvilligt, da han sidder i spisekøkkenet i familiens villa i Salt Lake City i Utah en solrig søndag eftermiddag efter gudstjeneste.

Mormonerne må opfylde deres kald

"Det er en krævende livsstil. Vi skal holde os fra alkohol, te og kaffe. Vi forventes som unge at tjene som missionærer i to år. Vi betaler tiende. Alle i menigheden bliver bedt om at opfylde små og store kald, der lægger beslag på vores fritid og kan bringe os ud af vores tryghedssfære. Jeg kan godt forstå, at det kan virke vanskeligt. Men du vokser som menneske ved at tjene andre", fortæller den venligt snakkesagelige Mark Clawson.

Selv tjener den travle far til fire 6-10-årige sønner som frivillig søndagsskolelærer, ligesom at han også lejlighedsvis pakker brød i kirkens bageri. Dertil kommer de løbende kald om at hjælpe menighedsfæller med alt fra havearbejde til sjælesorg.

Både Mark Clawson og hans hustru, den 43-årige rekrutteringsspecialist Pam, tilhører gamle mormonske familier, der igennem generationer har levet her i De Sidste Dages Helliges åndelige hjem i Utahs ørken. Og de er repræsentanter for en trosretning, hvis mageløse forvandling fra obskur pionerkirke til anerkendt succesreligion synes at være næsten fuldendt med mormonen Mitt Romneys kandidatur til embedet som USAs præsident.

Mormoner i spotlightet

De Sidste Dages Hellige er for alvor trådt ind på både den politiske og den kulturelle scene i USA, hvor en gammel skepsis over for den hjemmeavlede amerikanske kirke, der blev stiftet af Joseph Smith i delstaten New York i 1830 og siden drevet vestpå, synes at være ved at blive afløst af accept og assimilation.

Der er mormoner i Kongressen, heriblandt den demokratiske senatsleder, Harry Reid. Rockstjernen Brandon Flowers fra musikgruppen The Killers er mormon. Det samme er den indflydelsesrige højreorienterede tv-vært Glenn Beck og bestsellerforfatteren Stephenie Meyer. Mormoner ejer eller driver ærkeamerikanske virksomheder som Marriott-hotelkæden og American Express. Tv-serier og musicalsom dem drager millioner af seere, og medierne har travlt med at redegøre for kirkens vækst og succes.

Og mormonerne byder opmærksomheden velkommen, lyder det fra Eric Hawkins, der fungerer som talsmand for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

"Vi er glade for interessen. Hvis assimilation betyder, at folk ved, hvem vi er, så er det en god ting. Men vi værdsætter vores anderledeshed og har intet ønske om at være alt for alle. Vores doktriner er vigtige for os", forklarer Hawkins, der tager imod i kirkens kontorer i et fyrsteligt tidligere jernbanehotel ved Tempelpladsen i Salt Lake City.

Er mormoner kristne?

Søgelyset er imidlertid også anledning til nogen ængstelse blandt De Sidste Dages Hellige, der er smerteligt bevidste om deres ikke særlig fjerne fortid som et religiøst forfulgt og foragtet folk.

Mormonerne betragter deres trossamfund som en genoprettelse af den oprindelige kristne kirke, men mange protestanter og katolikker anerkender dem ikke som del af det kristne fællesskab. Også mormonernes tætte, klanlignende fællesskab samt kirkens økonomiske uigennemsigtighed og lukkede hierarki danner grobund for mistillid.

"Det bedrøvede mig faktisk, at Mitt Romney besluttede sig for at stille op til præsident, fordi det bringer fordommene om os frem i søgelyset. Vi føler os ofte belejret. Det er, som om vi er den sidste trosretning, som folk mener, at det er acceptabelt at tale skidt om. Det gør ondt at høre på, at vi ikke er kristne, når Jesus er i centrum for alt, som vi tror på", forklarer Pam Clawson, der har sluttet sig til ved køkkenbordet i villaen i Salt Lake City.

Flerkoneri, helligt undertøj og dåb efter døden

Mistroen over for mormoner er blandt andet rodfæstet i trosretningens mere excen-triske aspekter såsom den nu ophævede flerkoneri-praksis, brugen af særligt helligt undertøj, dåb af afdøde personer og den USA-fokuserede teologi, der blandt andet placerer Edens Have i delstaten Missouri.

"Men mormontroen handler lige så meget om, hvad mormoner gør, som hvad de tror på", betoner Mark Clawson.

"Jeg har aldrig været specielt optaget af, hvor Edens Have præcist lå. Detaljerne i beretningerne kommer i anden række til den faktiske lære om at leve det gode liv", siger han.

Og mormonernes idé om det gode liv kan koges ned til familie og fællesskab, selvhjulpenhed og samfundssind. Det er grundprincipper, som er tæt knyttet til de mormonske pionerers historiske vandring vestpå i 1800-tallet, hvor de krydsede prærier, ørkensletter og bjerge for til sidst at slå sig ned i det tyndt befolkede Utah, hvor de kunne leve i fred for statsmagten.

Mormoners dyder på Welfare Square

De mormonske dyder kommer måske bedst til udtryk på den kirkeligt ejede Welfare Square (Velfærdsplads), som blev bygget i Salt Lake Citys under 1930ernes store depression. Dette store og velordnede kompleks af kontorer, lagersale og fabrikshaller, der forankres af en knejsende hvid kornsilo, er en bastion for den mormonske tro.

Her kan nødlidende borgere få adgang til det supermarkedslignende Bishops Storehouse (biskoppernes magasin) spækket med dagligvarer som pasta, honning, frugtjuice, konserves og rengøringsmidler. Der er kød fra kirkens egne kvægfarme, mælk, smør og flødeis fra dens mejerier og struttende grøntsager fra dens gårde. Det dufter af nybagt brød fra bageriet omme bagved. På tøjstativer hænger spritnye bukser, bluser og jakker.

En tidlig fredag inden åbningstid står en snes mænd og kvinder allerede ude foran og skutter sig i den kølige ørkenmorgen. Nogle er ikke-mormoner. De, der tilhører kirken, ankommer med en detaljeret vareliste godkendt af deres lokale biskop. På jobcenteret ved siden af kan ledige få hjælp til at finde arbejde, og terapeuter sidder klar til at rådgive de kriseramte. En genbrugstjeneste stiller møbler og husholdningsgenstande til rådighed.

Her på Velfærdspladsen koster intet penge. Alt finansieres af fasteofre fra mormoner, der faster en dag hver måned og donerer et pengebeløb svarende til to måltider til kirkens humanitære gren.

"Men det er ikke noget for intet", understreger pladsens jakkesætklædte leder, Rick Foster, smilende, mens han viser rundt.

Næstekærlighed og selvhjulpenhed

Vi arbejder ud fra tre principper: næstekærlighed, selvhjulpenhed og pligten til at give tilbage. Som mormoner afgiver vi løfte om at bære hinandens byrder. Det er vævet ind i vores filosofi. Men vi vil ikke bare give til de trængende og så lade dét være dét. Det udhuler menneskets værdighed og selvrespekt. Vi vil hellere hjælpe dem med at hjælpe sig selv og derpå give dem mulighed for at give tilbage, siger han.

Det betyder, at mange af dem, der modtager hjælp, senere slutter sig til den hær af frivillige, der bager brød i kirkens bageri, stabler dåser i kirkens konservesfabrik og høster kirkens marker.

"Noget utroligt sker, når du hjælper andre. Det ændrer din tankegang", konstaterer Rick Foster.

Mormon-bevøgelsen er den hurtigst voksende religion

Mormonernes optimisme, virkelyst og fællesskab har altid tiltrukket bølger af nye konvertitter, og i dag synes Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ustoppelig.

Den er USAs fjerdestørste trosretning og en af verdens hurtigst voksende kirker med et medlemstal på 14,4 millioner mennesker. Takket være kravet om, at unge mormoner i to år skal rejse ud i verden for at forkynde evangeliet, råder kirken til enhver tid over en flere end 55.000 mand stor missionærstyrke, der døber cirka en kvart million mennesker om året.

Dertil kommer, at mormonkirken formår at forene Gud og mammon. Den er blandt de største jordbesiddere i USA og ejer aktiver til en værdi af milliarder af dollar. Rigdommen underbygges ved, at mormoner betaler tiende, og at kirken ledes af mestendels ulønnede lægmænd.

Mormoner i politik

Den mand, der nu kan blive USAs første mormonske præsident, er da også kendt for sin hengivenhed over for De Sidste Dages Hellige. Mitt Romney tjente i 1980erne som kirkeleder og biskop for sin menighed, og selvom han sjældent taler om sin tro, kan både hans personlige familiehistorie og hans konservative politikker knyttes til mormonske værdier.

Mormonkirken lægger stor vægt på sin partipolitiske neutralitet, men ifølge meningsmålinger er De Sidste Dages Hellige en republikansk vælgerbastion. Også hjemme hos Clawson-familien foretrækker de Mitt Romney for Barack Obama.

Men vi vælger begge ud fra økonomiske og ikke religiøse eller værdipolitiske spørgsmål. Romney vil være den bedste til at få nationen på rette kurs, siger Pam Clawson.

Amerikanernes valg afgøres om en måned. Men uanset, om Mitt Romney vinder eller taber, så er mormontroens gennembrud en realitet, og De Sidste Dages Helliges dramatiske historie synes nu at nærme sig noget, der kan ligne en eventyrslutning.