Prøv avisen

Moské-planer møder protester i Europa

.I Köln, hvor demonstranterne mod moskéen dog blev mødt med et ironisk modbanner med teksten: ”Stakkels, små tyskere”. – Foto: .

Over hele Europa møder muslimer, der længe har bedt i garager og gamle fabrikker, skepsis og bekymring, fordi de gerne vil bygge store moskéer

Underskriftsindsamlinger i London, demonstrationer i Köln, en retssag i Marseille og et voldeligt sammenstød i Berlin: Muslimer i Europa møder modstand mod planerne om at opføre moskéer, der matcher islams status som kontinentets næststørste religion.

Over hele Europa møder muslimer, der længe har bedt i garager og gamle fabrikker, skepsis og bekymring, fordi de gerne vil bygge prægtige moskéer, der bevidner, at troen er stærk og de muslimske lokalsamfund solide.

Visse kritikere afviser moskéerne, fordi de er et tegn på "islamisering". Andre siger, at minareterne vil skæmme byens horisont. Visse moskéer har spillet en rolle som mødested for terrorister, og nogle ser derfor de muslimske bedehuse som potentielle sikkerhedstrusler.

Emnet kom på forsiden af de britiske aviser i slutningen af juli, da nogen startede en underskriftsindsamling på premierminister Gordon Browns hjemmeside mod en "megamoské" ved siden af det sted i London, hvor De Olympiske Lege skal afholdes i 2012. Der kom over 275.000 underskrifter, før siden blev lukket ned.

I Tyskland var der i juli anti-moské-demonstrationer i Köln og Berlin, og i byrådet i München blev et forslag om en moské nedstemt. En fransk gruppe fra det yderste højre svor, at de ville lægge sag an mod Marseilles bystyre for anden gang, hvis kommunen hjalp med at opføre en "kæmpemoské".

Bekir Alboga fra den tyrkiske islamiske forening DITIB i Köln siger, at modstanderne er galt afmarcheret, hvis de ser de nye moskéer som et symbol på separatisme eller islamisk kolonisering af Europa.

Når muslimer ønsker at opføre et bedehus, er det fordi, de gerne vil føle sig hjemme og bo i harmoni med deres religion i et samfund, de har accepteret som deres eget, siger han.

Store mosképrojekter kræver års planlægning. Undervejs kommer de muslimske ledere og kommunalpolitikerne til at lære hinanden bedre at kende, og de fleste borgmestre ender med at støtte moskéerne som projekter, der er med til at integrere den nye minoritet.

Men lokale borgergrupper, aktivister fra den yderste højrefløj og nogle gange kristne ledere har for nylig talt imod moskéer, da det kom frem, at de snart ville få en moské som nabo. Der opstår spændinger, fordi bedehuse har en høj symbolværdi i Europa, hvor katedralen eller kirken typisk er byens centrum. Det siger Riem Spielhaus, der er ekspert i islam i Europa og ansat ved Humboldt Universitet i Berlin.

En moské gør på symbolsk vis opmærksom på de forandringer, der er sket i samfundet, siger hun.

Det ripper op i debatten om, hvorvidt forandringerne er gode, om der overhovedet skal bo muslimer her sågar om islam er en god religion.

Men det er sjældent noget, man diskuterer åbent, siger hun.

Diskussioner om moskéer har en tendens til at fokusere på andre emner, for eksempel terrorisme, kvinders rolle eller manglen på parkeringspladser.

Modstanderne mod en moské i London, med et byrådsmedlem fra en kristen gruppe i spidsen, hævder, at en stor moské med plads til 12.000 bedende vil omdanne det integrerede lokalsamfund til en zone, hvor der kun er plads til én religion, og hvor medlemmer af andre trossamfund vil blive presset ud.

De hævder også, at Tablighi Jamaat, de islamiske missionærer, der står for opførelsen af moskéerne, udgør en sikkerhedsrisiko, fordi "skobombemanden" Richard Reid og to selvmordsbombere i London i juli 2005 var medlemmer af den pressesky organisation.

I Köln er DITIB's planer om en moderne moské i osmannisk stil blevet kritiseret for, at moskéen er for stor til en by, der huser en af de mest imposante gotiske katedraler i den kristne verden.

Det gør mig lidt nervøs. En moské vil give byen et helt anderledes panorama. Når man tager vores historie i betragtning, er det et chok, at den muslimske integration har medført et kulturelt brud i vores tyske og europæiske kultur, siger den katolske kardinal Joachim Meisner.

Et mosképrojekt i Pankow, et område i Østberlin med få muslimer, førte i sidste måned til voldelige sammenstød mellem tilhængere og modstandere. Nazistiske grupper har sluttet sig til modstanderne, og i marts blev der sat ild til en lastbil på byggepladsen.

De fem millioner muslimer i Frankrig er det største muslimske mindretal i Europa. Her har man tradition for moskéer i byerne, og mange borgmestre har stillet en grund billigt til rådighed til formålet. Et stærkt højreorienteret parti, Den Nationale Republikanske Bevægelse, har overraskende vundet to retssager i år imod den form for økonomisk støtte til moskéer.

Den ene sag handlede om den parisiske forstad Montreuil, den anden om Marseilles, hvor en fjerdedel af indbyggerne er muslimer. Men Marseilles borgmester Jean-Claude Gaudin var så opsat på at få opført en "katedralmoské" efter årtiers snakken frem og tilbage, at han hurtigt fik vedtaget en ny kontrakt, som kun var en smule mindre fordelagtig for muslimerne.

Alle har ret til et ordentligt bedehus, sagde han til byrådet.

De fleste af Marseilles muslimer beder i moskéer i andre byer, der er alt for små til deres menigheder.

I Schweiz har to højreorienterede partier startet en underskriftsindsamling for at få indført et forbud mod minareter på moskéer i Schweiz.

Italiens indvandrerfjendtlige parti Lega Nord opfordrede i juli til, at alle moskéer blev lukket og underkastet et sikkerhedstjek. I december 2006 lagde demonstranter et afskåret grisehoved foran en moské, der var under opførelse i den toscanske by Colle di Val d'Elsa.

I mange lande har ængstelsen over for islam dybe rødder. I Grækenland, som i fire århundreder var underlagt osmannisk styre, fik muslimerne først en moské, der var bygget til formålet, i juni i år. Der er planer om en større moské, men de er foreløbig stillet i bero.

I Spanien, hvor den muslimske kultur var suveræn i otte århundreder indtil 1492, sagde de katolske ledere nervøst nej til en anmodning fra muslimer om at måtte bede i Cordobas katedral, der oprindelig var en moské. En muslimsk gruppe vil gerne opføre en kopi i halv størrelse, men har ikke officielt forelagt en skitse endnu. /Reuters/

udland@kristeligt-dagblad.dk

Artiklen er blevet til i samarbejde med Karolos Grohmann i Athen, Jason Webb i Madrid og Deepa Babington i Rom

Oversat af Lærke Pade

I London mod bygningen af en kæmpemoské med plads til 12.000 bedende. Foto: .
I italienske Colle di Val d’Elsa, hvor disse skilte protesterer mod opførelsen af moské i byen. - Foto: .
Der er protester mod moskeér eller mosképlaner i blandt andet Pankow i det østlige Berlin ... Foto: .