Moské-terror er et angreb på det multikulturelle samfund

Hele det newzealandske samfund og dets værdier, baseret på religionsfrihed og mangfoldighed, blev ramt, da terrorister åbnede ild mod bedende muslimer i Christchurch, lyder reaktionerne fra hele verden

Den kyniske nedskydning, der har dræbt mindst 49 og såret adskillige, har vakt vrede og afsky langt ud over landets grænser. Og sympatien retter sig ikke kun mod landets muslimske indbyggere. Det er hele det newzealandske samfund, der blev ramt i sin grundvold, viser kommentarerne fra både udenlandske og new zealandske ledere.
Den kyniske nedskydning, der har dræbt mindst 49 og såret adskillige, har vakt vrede og afsky langt ud over landets grænser. Og sympatien retter sig ikke kun mod landets muslimske indbyggere. Det er hele det newzealandske samfund, der blev ramt i sin grundvold, viser kommentarerne fra både udenlandske og new zealandske ledere. Foto: Ritzau Scanpix.

Det var ikke kun New Zealands muslimske indbyggere, der blev ramt, da radikale højreekstremister i går åbnede ild mod bedende mænd, kvinder og børn i Al Noor-moskeen og Linwood Islamic Center i landets tredjestørste by, Christchurch.

Den kyniske nedskydning, der har dræbt mindst 49 og såret adskillige, har vakt vrede og afsky langt ud over landets grænser. Og sympatien retter sig ikke kun mod landets muslimske indbyggere.

Det er hele det newzealandske samfund, der blev ramt i sin grundvold, da de fire gerningsmænd, som ifølge de foreløbige oplysninger alle er australiere, åbnede ild mod værgeløse mennesker, viser kommentarerne fra både udenlandske og new zealandske ledere.

”Mange af de mennesker, der blev ramt, var migranter i New Zealand, de var måske flygtninge her. De havde valgt at gøre New Zealand til deres hjem, og det er deres hjem. De er os,” som premierminister Jacinda Ardern sagde umiddelbart efter attentatet.

Ligesom europæiske ledere gjorde efter terrorangrebene i Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Spanien, har New Zealands regeringsleder understreget, at angrebet ikke kun retter sig mod enkeltpersoner, men mod selve de værdier, det newzealandske samfund hviler på.

”Vi blev ikke angrebet, fordi vi er et racistisk land, men fordi vi er det stik modsatte. Fordi vi repræsenterer mangfoldighed, venlighed og medmenneskelighed. Vi er et land med over 200 etniske grupper og flere end 160 forskellige sprog. Og vi vil ikke lade disse værdier blive rystet af angrebet,” sagde Jacinda Ardern i sin første tv-tale efter terrorangrebet.

Mens de islamistiske terrorangreb i Europa blev tolket som angreb på demokratiet og på ytringsfriheden, er det religionsfriheden og det multikulturelle samfund, gerningsmændene ville ramme, da de åbnede ild mod moskéerne i Christchurch, lyder analysen fra flere sider. Det gælder blandt andet det britiske kongehus, der sendte kondolencer til commonwealth-landet.

”Denne grusomme handling er et angreb på alle os, der værdsætter religionsfrihed, tolerance, medmenneskelighed og fællesskab. Jeg ved, at det newzealandske folk aldrig vil lade had og splittelse overvinde disse værdier,” lyder det i en meddelelse fra prins Charles og hans hustru, Camilla.

Også EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har fordømt ”denne vanvittige og brutale handling mod uskyldige mennesker på deres helligsted, som ikke kan være mere i modstrid med de værdier og den kultur baseret på fred og enhed, som EU deler med New Zealand.”

Det berømte ”Je suis Charlie” efter angrebet på den satiriske avis i Paris i 2015 udtrykte et skæbnefællesskab med ofrene og en ønske om at rykke sammen om fælles, grundlæggende værdier, der udgør grundpillerne i de europæiske samfund. Og noget lignende sker nu i forbindelse med angrebet i New Zealand, mener Lee Jarvis fra East Anglia University i Storbritannien, som er redaktør af det akademiske tidsskrift Critical Terrorism Studies og forfatter til en række bøger om terror og terrorbekæmpelse.

”Der er en parallel til reaktionerne efter terrorangrebene i Europa, men her er det så det multikulturelle samfund, der er kerneværdien og derfor står for skud. Og ligesom de islamiske terrorangreb afslørede, at radikale muslimer er villige til at dræbe i protest mod vestlige værdier, viser angrebet i New Zealand, at radikale højreekstremister er villige til at dræbe i protest mod det mangfoldige, flerkulturelle samfund,” siger Lee Jarvis.

New Zealands naboland Australien, hvor de mistænkte gerningsmænd menes at komme fra, har i de senere år oplevet en mere synlig højreekstrem bevægelse. Nazistiske organisationer spreder agitation på internettet. Og den jødiske australske organisation, Executive Council of Australian Jewry, konstaterer, at ”aktivisme på det yderste højre er blevet skærpet og galvaniseret, så den idag er mere militant og potentielt truende i forhold til det australske samfund”.

Samtidig peger flere undersøgelser på, at diskrimination mod muslimer er i vækst og nærmest er blevet normaliseret i det australske samfund.

”Muslimen som indbegrebet af ’den fremmede’ fremstilles ikke kun som kulturelt uforenelig, men også farlig, uærlig, kriminel, voldelig, kvindefjendsk, homofobisk, tilbagestående og uciviliseret. Ekstremistiske nationalistiske organisationer på det yderste højre opfordrer direkte til racistisk had,” skriver forskere ved Western Sydney University i en analyse fra oktober sidste år.

Det over 70 sider lange manifest, som umiddelbart inden angrebet i Christchurch blev lagt ud på internettet og tilskrevet en af de formodede gerningsmænd, Brenton Tarrant, beskriver mødet med det europæiske multikulturelle samfund som den faktor, der udløste ønsket om et angreb mod muslimer. Teksten, hvis forfatter er ikke endeligt identificeret, trækker en parallel til Anders Breiviks angreb på den norske ø Utøya i 2012.

”Der er en voksende gruppe af mennesker, der forkaster det multikulturelle samfund som en trussel mod deres identitet. Angrebet i Christchurch kan måske være et vendepunkt, hvor det står klart, at denne tendens er farlig og næres af den islamiske terror. De er to sider af samme sag,” siger Lee Jarvis.