Moskébrand udstiller svensk splittelse

Branden i Sveriges største shia-moské natten til mandag efterforskes som mordbrand. På internettet hyldes branden af yderligtgående svenskere

Søndag aften efter et arrangement i Imam Ali-moskéen nordvest for Stockholm gik der ild i bygningen, og store flammer steg op over den cirka 6000 kvadratmeter store moské i Jakobsberg.
Søndag aften efter et arrangement i Imam Ali-moskéen nordvest for Stockholm gik der ild i bygningen, og store flammer steg op over den cirka 6000 kvadratmeter store moské i Jakobsberg. . Foto: Anders Wiklund/AP/Ritzau Foto.

Søndag aften efter et arrangement i Imam Ali-moskéen nordvest for Stockholm gik der ild i bygningen, og store flammer steg op over den cirka 6000 kvadratmeter store moské i Jakobsberg. I går oplyste svensk politi, at ingen mennesker er kommet til skade, men at de vurderer, at branden kan være påsat og efterforsker sagen som en mordbrand. Senere i går fortalte politiet, at en mand er pågrebet og sigtet i sagen.

Årsagen til branden er endnu uklar, men det har ikke holdt svenskere tilbage fra at spekulere i mulige motiver, og på de sociale medier glæder flere sig over, at den muslimske menighed blev ramt. Nogle skriver sågar, at de håber, at brændende moskéer bliver en trend. Ifølge Aftonbladet skal en mistænkelig person være fanget af moskéens overvågningskameraer, og moskéen skal for nyligt have modtaget trusler.

David Thurfjell, der er professor i religionsvidenskab ved Södertörns Högskola, peger på, at det svenske samfund er dybt polariseret – hvilket også udstilles af den hårde tone over for muslimerne på internettet.

”Spændingerne er vokset meget de seneste år, og der er flere grupper, som er forbandet over den samfundsudvikling, de ser i Sverige med segregering og integrationsproblemer,” siger han.

Professoren peger på, at det netop er på internettet, at polariseringen viser sig tydeligst. Her lever folk i informationsbobler, hvor de læser nyheder, der bekræfter deres verdensbilleder, mener han.

”På den ene side handler det om, at samfundet er ved at kollapse af indvandring, og på den anden side, at Sverige skal satse endnu mere på multikultur og åbenhed. Det skaber spændinger, der så kommer til udtryk på debat-sider som Avpixlat og Flashback, hvor tonen over for islam er meget rå,” siger David Thurfjell.

Branden i Imam Ali-moskéen kommer, tre uger efter at Stockholm blev ramt af et terrorangreb, der kostede fem personer livet. Den 39-årige usbeker, der har påtaget sig ansvaret for angrebet, menes at have tilknytning til radikal islamisme, men det betyder ikke, at det kun er højreekstremister, der kan have interesse i, at muslimske samfund bliver ramt. Det siger Klas Borell, der er professor i sociologi og har forsket i islamofobi ved universitetet i Jönköping.

”De fleste anti-muslimske angreb begås af højreradikale grupper, men også sunni-ekstremister, der netop støtter en radikal islamisme, kan have interesse i at ramme shia-muslimerne. Derfor kan det stikke i mange retninger,” siger han.

Professoren peger på, at fordomme og tonen over for muslimer, bliver hårdere efter terrorangreb, som det i Stockholm den 7. april i år.

”Det er frygten, der skaber hadet, og det er en tendens, vi ser i hele Europa, og politiet i Sverige har også rapporteret om øget aktivitet i højreekstreme miljøer efter terroren i Stockholm,” siger han.

Menigheden i Jakobsberg er en del af Islamiska Shiasamfunden i Sverige, som oplyser, at de i alt har omkring 33.000 medlemmer.