Moskeer er ikke velkomne i Europa

I et stigende antal lande diskuteres forbud mod oprettelse af moskeer. Europæerne føler sig truet af islam og frygter, at muslimer ikke accepterer vestlige værdier, mener ekspert

Modstanden mod moskeer i Europa vokser. Her er det et billede af Hagia Sofia-moskeen i Istanbul. –
Modstanden mod moskeer i Europa vokser. Her er det et billede af Hagia Sofia-moskeen i Istanbul. –. Foto: .

Et stigende antal europæere er imod oprettelse af moskeer i deres byer, skriver USATODAY.
 
Det skyldes blandt andet en øget indvandring fra muslimske lande og en fortsat frygt for terrorisme.
 
Senest har debatten raset i Schweiz, hvor en folkeafstemning skal afgøre, om der skal oprettes forbud mod minareter på moskeer. Og i Italien er sindene sat i kog, efter at indenrigsministeren har lovet at lukke en kontroversiel moske i Milano.
 
Europa føler sig truet
Eksperter mener, at modstanden mod moskeer viser en voksende frygt for, at muslimer ikke bliver integreret i de europæiske samfund, at de ikke accepterer vestlige værdier, og at de udgør en trussel for sikkerheden.
 
- Det er et tydeligt symbol på anti-muslimske følelser i Europa, siger Danièle Joly, der er leder af et forskningscenter for etniske forhold på Warwick Universitetet i England.
 
- Det er en del af en islamofobi. Europæere følere sig truede, siger han.
 
Debat i mange lande
Striden er et tegn på den bekymring, der er over den muslimske befolkning i det primært kristne Europa, mener Joly.
 
Også i det sydlige Østrig er der blevet vedtaget en lov, som forbyder opførelsen af moskeer med mindre de passer ind i omgivelserne. Og i Belgien samledes ledere for 15 europæiske byer for at finde veje til at standse islamiseringen.
 
Kan give bagslag
En imam i den schweiziske by Zürich mener, at forslaget om at forbyde minareter kan skabe grobund for ekstremisme.
 
- Det vil sætte skub i radikaliseringen inden for det muslimske samfund i Schweiz, siger Sakib Halilovic.

Modstanden mod moskeer i Europa vokser. Her er det et billede af Hagia Sofia-moskeen i Istanbul. –
Modstanden mod moskeer i Europa vokser. Her er det et billede af Hagia Sofia-moskeen i Istanbul. – Foto: .
Modstanden mod moskeer i Europa vokser. -
Modstanden mod moskeer i Europa vokser. - Foto: stock.xchng