”Nød lærer nøgen kvinde at spinde”, hedder det gamle mundheld. Nogenlunde på samme måde blev det med staten Israels oprettelse af efterretningstjenesten Mossads bundne opgave – at opdyrke og vedligeholde hemmelige kontakter mellem den jødiske stat og landets fjender og lande, der definerer Israel som deres fjende. Fordi det var nødvendigt.
Det forklarer Efraim Halevy, der har arbejdet i Mossad i over 40 år, og som var chef for tjenesten mellem 1998 og 2002.
”Det grunder i de særlige historiske omstændigheder ved statens oprettelse. Israel blev født i et fjendtligt nabolag. Et ensomt land midt i et hav af had og afvisning af selve landets ret til at eksistere. Deraf opstod ideen om at forsøge at oprette hemmelige kommunikationskanaler, hvor det ville være muligt at tale om de sværeste og mest følsomme emner,” forklarer Efraim Halevy.
Forleden tog USA’s præsident, Donald Trump, æren for en såkaldt normaliseringsaftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater og kaldte den ”Abraham-pagten”. Modsat fredsaftalerne mellem Israel og henholdsvis Egypten og Jordan bliver det en ”varm fred, for der har aldrig været krig mellem os”, forsikrede Emiraternes udenrigsminister, Anwar Gargash, ved et virtuelt møde arrangeret af The Atlantic Council.
Men aftalen er ikke Trumps værk. Det er Mossad, der i årevis via den lokale efterretningstjeneste har opdyrket hemmelige forbindelser i Emiraterne.
”Uden det kunne det aldrig være sket,” fastslår Efraim Halevy.
Forholdet til Emiraterne står ikke alene. Efraim Halevy selv var første gang på besøg hos Sultan Qaboos i Oman i 1975 på et tidspunkt, hvor Oman var i krig med det daværende Sydyemen og havde alvorlige vandforsyningsproblemer. Han vil ikke ud med, hvad han dengang tilbød Qaboos, at Israel kunne hjælpe med. Halevys meget personlige forhold med sultanen varede til dennes død i januar i år, selvom Israel og Oman stadig ikke har diplomatiske forbindelser.
Mossads hemmelige forbindelse med Jordan begyndte i 1970’erne, hvor kong Hussein havde brug for rygdækning og støtte over for Yasser Arafats væbnede palæstinensiske PLO-milits, der truede landets stabilitet. I 1990’erne var det Efraim Halevys opgave jævnligt at besøge Jordan, og han udviklede et tillidsfuldt venskabsforhold til kong Hussein. I tre et halvt år forestod Halevy de hemmelige forhandlinger, der i 1994 førte til underskrivelsen af fredsaftalen med Jordan.
Det var også års hemmelige Mossad-forbindelser i Egypten, der banede vejen for den første fredsaftale mellem Israel og Egypten i 1979. Og ifølge avisen The New York Times var det egypterne og jordanerne, der på et tidspunkt fortalte golflandende, hvor hjælpsom og pålidelig Israel – det vil sige Mossad – er, når det gælder nationale sikkerhedsforhold.
”Fordelen ved at lade Mossad føre Israels hemmelige udenrigspolitik er, at de, der er trænet i efterretningsarbejde, pr. definition er folk, der kan holde på en hemmelighed. Når man arbejder i det skjulte, er man ikke underlagt nær så mange hensyn og kan tillade sig langt mere frihed. Og modsat dem, der fungerer i det åbne, er man ikke genstand for offentlig debat og kritik,” siger Efraim Halevy.
Hertil kommer, at en efterretningschef altid er meget tæt på landets leder. I Israel er forbindelsen mellem Mossad-chefen og premierministeren et helt særligt fortrolighedsforhold, og Mossad-chefen kan kontakte premierministeren på alle tider af døgnet.
I over 70 år har Mossad plejet hemmelige kontakter på fem kontinenter. Hvert sted på forskelligt grundlag. I de 25 år fra 1967 til 1992, da Sovjetunionen have afbrudt de diplomatiske forbindelser med Israel, var det Mossad, der holdt en hemmelig kommunikationskanal åben mellem Moskva og Jerusalem. De udenlandske kontakter varetages af den særlige Tevel-enhed, og Mossad har med årene udviklet den type kontakter til en helt særlig efterretningsdisciplin, der ifølge den tidligere spionchef er lige så vigtig som at operere med hemmelige agenter, foretage aflytning, afkodning og andet gængst efterretningsarbejde.
Ikke så snart var normaliseringsaftalen offentliggjort i midten af august, før den nuværende Mossad-chef, Yossi Cohen, erklærede, hvor stolt han var over endelig at kunne vise offentligheden, hvad Mossad formår. Han rejste derefter i al offentlighed til Abu Dhabi for at forhandle de sidste detaljer i aftalen færdig med Emiraternes nationale sikkerhedsrådgiver Tahnoun bin Zayed.
Mossads rolle er ikke udspillet, selv efter at en forbindelse er blevet offentliggjort, og er også væsentlig i forhold til allierede lande, forklarer den pensionerede spionchef.
”Selv med allierede lande som USA er der en nær forbindelse mellem Mossad og CIA. CIA’s chef har altid præsidentens lydhørhed, og gennem ham kan man diskutere emner, der ikke udelukkende er diplomati,” siger Efraim Halevy.