Prøv avisen

Mubaraks unge banemænd sidder bag tremmer i Egypten

I går kostede et bilbombeangreb i Kairo den egyptiske statsanklager, Hisham Barakat, livet. En ukendt gruppe ved navn Giza Folkelig Modstand tog ansvaret for atten-tatet, der var så voldsomt, at adskillige andre biler og vinduer i nærliggende huse blev smadret. - Foto: Mohamed Abd el Ghany/Reuters/Scanpix

Hvor er Vestens lederes opbakning i dag til Egyptens demonstrerende unge, som de så højlydt støttede i 2011, spørger Amnesty International i en kritisk rapport om situationen for demokrati-aktivister

Vi lytter til jer, vi er med jer.

Sådan lød budskabet fra prominente ledere over hele verden lige fra den amerikanske præsident, Barack Obama, til FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, da unge egyptere gik på gaderne i 2011 for at demonstrere for større frihed.

”Vigtigst af alt er, at vi har set en ny generation opstå, en generation, der bruger kreativitet og talent og teknologi til at kræve en regering, der repræsenterer deres håb og ikke deres frygt,” sagde Barack Obama i en tale i 2011, efter at omfattende demonstrationer havde fået Egyptens mangeårige præsident Hosni Mubarak til at trække sig.

Fire et halvt år efter, at verden hyldede demonstranter for at skabe forandring, sidder en stor del af de unge bag tremmer i et Egypten, der har udviklet sig i den modsatte retning af de drømme, der kom til udtryk under det arabiske forårs protester.

Amnesty International konkluderer i en ny rapport, at Egypten i endnu højere grad end tidligere er blevet en politistat, efter at præsident Abdel Fattah al-Sisi overtog magten. I rapporten gennemgår Amnesty 14 unge aktivisters situation, hvor det klare budskab er, at der er mindre frihed og mindre plads til afvigende holdninger i Egypten i dag.

”Vi ser en alvorlig forværring i myndighedernes tilgang til folk med en anden mening end regeringens. Den unge generation, der voksede op i skyggen af Mubaraks regime og formåede at vælte ham i 2011, sidder nu låst fast bag tremmer. Hele generationen af demonstranter fra 2011 er i 2015 blevet til generationen af fængslede,” siger Nicholas Piachaud, en af forfatterne til rapporten.

Titusinder af egyptere er ifølge Amnesty International det seneste år anholdt, tiltalt eller dømt for at mene noget andet end regeringen. Det hele begyndte med, at Sisi indledte en kamp mod Det Muslimske Broderskab, men det er siden blevet til en egentlig klapjagt på alle, der er kritiske over for præsidenten, siger Nicholas Piachaud.

Han mener, at den kontante politik handler om at sikre, at der ikke dukker en ny protestbevægelse op, der kan udfordre magthaverne.

Undertrykkelsen af politiske aktivister bunder især i en anti-protestlov, der trådte i kraft i november 2013. Den giver mulighed for idømme demonstranter op til fem års fængsel for at demonstrere uden myndighedernes tilladelse. Loven er som en motorvej til fængslerne, mener Nicholas Piachaud.

Man må dog se mere nuanceret på situationen, inden man kritiserer Sisi for hårdt, siger Michael Barak, mellemøstforsker med ekspertise i Egypten ved Tel Aviv Universitets Moshe Dayan Center. Han mener, at man skal forstå Sisi ud fra, hvilken situation Egypten befinder sig i.

”Egypten i dag er i krise. Sikkerhedssituationen er alvorlig, og landet er plaget af gentagne terrorangreb fra blandt andet al-Qaeda. Sisis førsteprioritet er at skabe stabilitet. Det har indtil videre gået forud for ytringsfrihed og demokrati, men det er stadig for tidligt at sammenligne ham med Mubarak og sige, at han er værre,” siger han.

Nicholas Piachaud f mener derimod ikke, at der er grund til mere tålmodighed med Sisi. Han siger, at det internationale samfund svigter de unge i Egypten:

”Det internationale samfund lovede i 2011 de unge i Egypten at stå ved deres side. Hvor er den støtte i dag? Var det bare tom retorik? I stedet for at rejse kritik og stille krav ser vi det internationale samfund have særdeles travlt med at lukke Egypten ind i varmen igen.”