Prøv avisen

Muhammed er blandt Europas mest populære navne

Nye tal viser, at profetens navn er det populæreste drengenavn i England og Wales og det næstmest populære i Belgien – kun overgået af det bibelske Lukas.

Navnet på islams grundlægger er i dag det populæreste drengenavn til spædbørn i England og Wales og en lang række europæiske storbyer. Det skyldes dels et stigende antal unge muslimer, dels at de har et voksende ønske om at markere deres tro, vurderer eksperter

Ifølge traditionen var muslimernes største profet Muhammed både ydmyg og beskeden, men udbredelsen af hans navn blandt nyfødte i det traditionelt kristne Europa er en superstjerne værdig.

Nye tal viser, at profetens navn er det populæreste drengenavn i England og Wales og det næstmest populære i Belgien – kun overgået af det bibelske Lukas.

Muhammed topper også listen i Hollands fire største byer Amsterdam, Rotterdam, Haag og Utrecht og i Norges hovedstad Oslo, viser tidligere opgørelser.

Også i den franske storby Marseille, Paris-forstaden Seine-Saint-Denis og andre franske byer er navnet det populæreste til nyfødte drenge, fortæller navneekspert Stephanie Rapoport, der står bag udgivelsen af et årligt værk over de populæreste fornavne i Frankrig.

En del af forklaringen er, at de franske byer har en stor muslimsk befolkning. Men derudover er der en stigende tendens til, at muslimer i Frankrig navngiver deres børn efter profeten.

”Tendensen har været synlig de seneste par år. Muslimske forældre ønsker nu at vise deres religiøse arv ved at navngive deres barn Muhammed efter den muslimske tradition,” siger hun.

I 1960’erne var tendensen i højere grad, at muslimer fokuserede på at integrere sig i det franske samfund, og en hel del forældre valgte andre navne end Muhammed, for eksempel almindelige franske navne, siger Stephanie Rapoport.

”Jeg tror, at den første generation af indvandrere ønskede at smelte sammen med det øvrige samfund, men generationen efter har ikke samme behov, for de taler perfekt fransk og kender alle de kulturelle koder, og de ønsker nu også at gøre krav på deres kulturelle og religiøse rødder,” siger hun.

Islamforsker og adjunkt ved Københavns Universitet Niels Valdemar Vinding mener, at muslimske forældre giver navnet til deres børn for at ære og respektere den muslimske profet, og dette ønske forstærkes, når man er del af et religiøst mindretal.

”Når man føler, at ens religion bliver udfordret i offentligheden, så er man mere tilbøjelig til at tage et navn med eksplicit reference til profeten for dermed at bekende og identificere sig som muslim. Det samme sker blandt kristne i Mellemøsten; de tager tydeligt kristne navne såsom apostlenes navne, som ingen andre i regionen bruger,” siger han.

Når navnet topper flere lister i Europa, hænger det dog også sammen med, at en meget stor andel af de europæiske muslimer er unge og klar til at få børn. Det vurderer Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet.

”Man kan se på fødselsraterne, at der i hele Vesteuropa er flere og flere migranter fra muslimske lande i den fødedygtige alder, som får børn,” siger Brian Arly Jacobsen og uddyber:

”Fertilitetsraten blandt migranter fra muslimske lande er generelt lidt højere end i den øvrige befolkning. Og blandt de mange, der kommer til Europa især i øjeblikket, er der desuden relativt mange unge mennesker i den fødedygtige alder, og derfor har vi en stor befolkningsgruppe af indvandrere, som er demografisk skæv i forhold til den øvrige befolkning, hvor der ikke er så mange unge.”

Hans vurdering bakkes op af tal fra det anerkendte amerikanske analyseinstitut Pew Research Center. Hovedsagelig på grund af et højt antal unge indvandrere og deres børn er muslimer i Europa ifølge en Pew-rapport fra 2012 væsentligt yngre end de øvrige befolkninger.

Medianalderen for muslimer i Europa er 32 år, mens den for samtlige europæere er 40 år. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil den muslimske befolkning i Europa næsten fordobles fra 6 procent i 2010 til 10 procent i 2050, vurderede Pew sidste år i en fremskrivning.

Massimo Introvigne, italiensk religionssociolog og grundlægger af Institut for Studier af Nye Religioner i Torino, har i årevis advaret om, at Europa er ved at begå demografisk selvmord, fordi der fødes for få børn, og at den vestlige civilisation undermineres i takt med en fortrængning af kristendom.

Men selvom fødeklinikkerne holdes beskæftiget af indvandrere, som han siger, vil islam ikke overtage Europa, sådan som mange højrenationalister i Europa påstår.

”Muslimer er stadig i høj grad en minoritet, og selv hvis deres demografiske vækstrate ville forblive dobbelt så stor som blandt ikke-muslimer, som tilfældet er i nogle lande, ville det tage dem mindst 200 år at blive majoritet. Desuden viser statistikker, at andengenerations muslimer er tilbøjelige til at være mindre reproduktive end den første generation, og tredje generation kopierer nærmest den demografiske adfærd blandt ikke-muslimer,” siger han.

Populariteten omkring profetens navn i Europa handler derfor primært om, at der er en koncentration af få navne til de mange nyfødte i muslimske familier. Det vurderer François Héran, formand for European Association for Population Studies, et internationalt forum for forskning i Europas befolkning med hovedsæde i Haag.

På samme måde var de mest populære navne overalt i Europa for 100 år siden koncentreret enten omkring Jesu apostle – såsom Peter, Johannes, Jakob – eller berømte konger, påpeger han.

”Danmark er et godt eksempel på denne koncentration,” siger han med henvisning til kongenavnene Christian og Frederik.

”Men i dag er puljen af navne i vores samfund blevet ekstremt stor, og valgfriheden er meget større. Denne tendens er dog kun lige begyndt blandt religiøse familier i de muslimske samfund. Derfor er navnet Muhammed så synligt,” siger François Héran.

Navnet er ikke noget stort hit i Tyskland til trods for en meget stor muslimsk befolkning.

En del af forklaringen er, at tyrkisk kultur ikke har tradition for at navngive efter profeten, og Tysklands 3,5 millioner tyrkere, landets største muslimske minoritet, trækker på andre navne i den muslimske tradition, forklarer navneforsker Knud Bielefeld.

I både Danmark og Sverige er profetens navn langt mindre udbredt blandt spædbørn end i for eksempel England, også selvom vi proportionelt set har cirka lige så mange muslimer, påpeger Brian Arly Jacobsen.

I Sverige viser undersøgelser, at indvandrergrupper tager svenske navne for nemmere at kunne få job og integrere sig. Det samme kan gøre sig gældende i Danmark, tilføjer han:

”Der er mange forældre med muslimsk indvandrerbaggrund, som har et ønske om, at deres børn skal integreres i samfundet, og som ikke ønsker at vise denne forskel.”