Prøv avisen

Udenlandske medier på 10-årsdag: Danmark fortryder ikke Muhammed-tegninger

De udenlandske medier bider blandt andet mærke i, at Muhammed-tegningerne ikke genoptrykkes på 10-årsdagen. Arkivfoto Foto: Arif Ali/AFP

Udenlandske medier hæfter sig ved, at Danmark ikke fortryder, men heller ikke genoptrykker tegninger

Uden for Danmarks grænser har 10-årsdagen for Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger kun vakt beskeden interesse.

Få medier har afsat spalteplads af betydning til det, der i sin tid udløste en international krise med demonstrationer og optøjer, især i Mellemøsten. Og de, der har, interesserer sig især for, hvordan de danske hovedaktører har oplevet konsekvenserne af Muhammed-tegningerne.

Flere internationale medier har interviewet tegneren Kurt Westergaard og redaktøren Flemming Rose og især spurgt til, om de ville træffe den samme beslutning i dag. Og adskillige bringer deres artikler under titlen ”De fortryder intet”.

Svenska Dagbladet citerer for eksempel Kurt Wester-gaard for en udtalelse om, at spørgsmålet om ytrings-friheden under alle omstændigheder ville være kommet på dagsordenen, med eller uden tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten. En bog, en pjece eller noget helt tredje ville have antændt debatten, mener han.

Men de udenlandske medier bider også mærke i, at tegningerne ikke genoptrykkes på 10-årsdagen.

”Ingen nye Muhammed-tegninger i danske aviser,” konstaterede Sveriges Radio for eksempel i går.

De fleste udtrykker forståelse for Morgenavisen Jyllands-Postens beslutning om at genoptrykke siden fra den 30. september 2005 med blanke ruder i stedet for de 12 tegninger. Det gælder blandt andet i Frankrig, hvor det satiriske blad Charlie Hebdo med attentatet i januar i år betalte den højeste pris for at karikere Muhammed.

”Det ville være for farligt at genoptrykke tegningerne,” har Kurt Westergaard forklaret til det franske nyhedsbureau AFP.

Dagbladet Libération minder om, at Morgenavisen Jyllands-Posten ikke bragte Charlie Hebdos berømte Muhammed-tegning fra særnummeret efter attentatet. Men bladet understreger også, at der stadig er debat om, hvordan tegningerne har påvirket holdningen til ytringsfrihed.

Dagbladet Le Figaro peger på, at konflikten mellem dem, der finder det forkert at afbilde muslimernes profet Muhammed, og dem, der påkalder sig ytringsfriheden og verdslighedsprincippet, stadig ikke er afklaret. Avisen citerer Angela Philips, professor i journalistik ved Goldsmith College i London, som har udtalt sig til nyhedsbureauet AFP.

”Affæren har affødt en polarisering af holdningerne til ytringsfrihed,” siger hun.

I Tyskland spørger Süddeutsche Zeitung Flemming Rose, om hensigten i 2005 udelukkende var at fremprovokere en reaktion hos de danske muslimer.

Et andet tysk dagblad, Münchner Merkur, peger på, at både Rose og Westergaard samt Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion stadig er under politibeskyttelse. Og at karikaturerne nu benyttes i Islamisk Stats propaganda som et argument for attentaterne mod Charlie Hebdo i Paris og Krudttønden i København samt terrorforsøget mod en karikaturkonkurrence i Texas i USA.

Men bladet ser også en sammenhæng mellem Muhammed-tegningerne og den danske holdning i den europæiske flygtningekrise.

”I Danmark skærper disse begivenheder den rå tone mod fremmede, især fra den muslimske verden. Ved folketingsvalget i juni blev højrepopulisterne det største borgerlige parti. Den nye liberale regering fører med dette partis støtte en markant hård udlændingepolitik,” skriver Münchner Merkur.

Det italienske dagblad Il Foglio mener omvendt, at 10-året især viser, ”hvor svært det er at tale om islam i Europa”.

”Også den hollandske islamkritiker Ayaan Hirsi Ali og Charlie Hebdo beskyldes for at være for grove. Og den islamiske gruppe, som allerede har dræbt fire bloggere i Bangladesh, offentliggjorde for få dage siden en ny hitliste med engelske, tyske og svenske navne,” skriver Il Foglio.

Douglas Murray fra det britiske magasin The Spectator deltog i lørdags i Trykkefrihedsselskabets konference på Christiansborg i anledning af 10-året for tegningernes offentliggørelse.

”At en journalist eller historiker skal have brug for bodyguards i det 21. århundredes Europa, er en anklage mod vores kontinent. Men når man så sig rundt i rummet i lørdags, var vi mange nok. Måske vil alt være meget bedre på 15-årsdagen. Og måske ikke,” skriver han.