Prøv avisen

Muligt gennembrud er på vej i kampen mod menneskesmuglere

Migranter, der er blevet stoppet af den libyske kystvagt og eskorteret tilbage til Libyen, ses her på havnen i byen Misrata. Foto: Jeroen Oerlemans/Panos Pictures/ritzau

Libyens regering giver Italien og dermed EU lov til at operere i libysk farvand. Dermed kan Italien forhindre mange flere migranter i at krydse Middelhavet

Libyen og Italien er ved at blive enige om et samarbejde, der kan få meget stor indflydelse på bekæmpelsen af menneskesmuglingen over Middelhavet og på længere sigt kan være med til at bremse antallet af bådflygtninge, der kommer til Europa.

Den italienske premierminister, Paolo Gentiloni, noterede med tilfredshed på et pressemøde i går, at lederen af den FN-støttede libyske regering, Fayez al-Sarraj, har bedt Italien om at sende fartøjer ind i libysk territorialfarvand. Det italienske parlament skal først godkende beslutningen, men Gentiloni lagde ikke selv skjul på potentialet i en aftale.

”Lad mig sige det helt tydeligt. Hvis det bliver et ja, hvad jeg mener er helt nødvendigt, så kan dette være et meget vigtigt nyt skridt i kampen mod menneskesmuglingen,” erklærede Gentiloni i Rom efter et møde med al-Sarraj.

Det har længe været et ønske fra EU at få lov til at operere i libysk farvand i jagten på menneskesmuglere. Den libyske regering har hidtil sagt nej, men ifølge Gentiloni sendte al-Sarraj et brev til ham med anmodningen om italiensk hjælp for ”nogle dage siden.” Italienerne samarbejder i forvejen med den libyske kystvagt, som de uddanner og leverer materiel til.

Den libyske kystvagt har på det seneste øget indsatsen mod de gummibåde, der i stigende tal sætter ud fra den libyske kyst. Ifølge IOM, Den Internationale Organisation for Migration, blev 11.122 bådflygtninge samlet op af libyerne i perioden fra den 1. januar til den 20. juli i år, men det er stadig kun en mindre del af flygtningestrømmen. I samme periode kom der over 93.000 migranter og flygtninge til Italien. Med hjælp fra italienske flådefartøjer i libysk farvand vil flere bådflygtninge kunne samles op og sendes tilbage til Libyen, inden de når ret langt ud fra kysten.

Den libyske premierminister sagde efter mødet i går i Rom, at ”vi kæmper for at stoppe de illegale migranter, men det er svært.” Han er taknemmelig for hjælpen fra Italien, ”for vi ønsker at stoppe trafikken og blive i stand til at kontrollere vores grænser.”

Fayez al-Sarraj mindede dog om, at ”man ikke kan stoppe menneske-trafikken alene ud for Libyens kyst. Det kritiske punkt er landets grænse mod syd. Så der er også brug for styrker dér, som kan kontrollere Libyens grænse og sikre, at folk vender tilbage til deres hjemlande.”

Flere humanitære organisationer har kritiseret samarbejdet mellem Italien og den libyske kystvagt, som er blevet beskyldt for blandt andet at true bådflygtninge og tvinge dem tilbage til Libyen. De nye planer om at lade italienske flådeskibe deltage i dét, der kan blive en blokade mod bådflygtninge, bliver da også mødt med øjeblikkelig kritik fra Amnesty International i Rom.

”Situationen i Libyen er forfærdelig, og vi er i forvejen imod det samarbejde med den libyske kystvagt, hvor vi uddanner dem og giver dem skibe. Hvis vi nu også skal til at tage del i at sende folk tilbage, vil det være en overtrædelse af deres rettigheder,” siger talsmand Riccardo Noury.

”Så vil det være som dengang Berlusconi og Gaddafi (den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi og den libyske hersker Muammar Gaddafi, red.) lavede aftaler, og Italien blev dømt ved menneskerettighedsdomstolen,” tilføjer han.

Libyens Fayez al-Sarraj mødtes med Paolo Gentiloni i går på tilbagevejen fra Paris, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron, i tirsdags fik ham og Libyens stærke mand, general Khalifa Haftar, til at underskrive en aftale om våbenhvile og fredeligt samarbejde frem mod et valg til næste år.

Den slags aftaler har det svært i Libyen, og spørgsmålet er, om Haftar vil stoppe den offensiv, der indtil nu har givet ham kontrol over en stor del af landet. I modsætning til ham har regeringen i Tripoli kun få militære midler og sidder med FN’s opbakning, men omgivet af modstandere.