Hvad vil verdens rigeste mand med et socialt medie i krise? Og hvad vil det betyde for betændte emner som ytringsfrihed, misinformation og hadefuld tale på nettet, at en visionært tænkende excentriker, der arbejder med rumfart og selvkørende biler, nu får magten til at bestemme rammerne for den offentlige samtale på et af de vigtigste sociale medier i verden?
Det er de to centrale spørgsmål, der har gjort sagen om multimilliardæren Elon Musks opkøb af Twitter til et brandvarmt emne, siden rygterne om hans interesse i at eje selskabet dukkede op tidligere på måneden. Mandag aften dansk tid blev det så meldt ud, at der var nået en aftale om at sælge det sociale medie til Elon Musk for 44 milliarder dollars, næsten 307 milliarder kroner. En markant højere pris, end selskabet var værdisat til efter en lang periode med faldende aktiekurser og problemer med at følge med de konkurrerende sociale medier i at få nye brugere.
Reaktionerne har groft sagt være delt mellem tilhængere af Det Demokratiske Parti i USA, som det ser ud nu på den ene side, og på den anden side en usædvanlig alliance af venstreorienterede kritikere af Demokraterne sammen med Republikanerne og andre konservative. De første gruppe er bekymret, mens den anden gruppe ser frem til en ny linje i spørgsmålet om, hvem og hvad der skal have lov at ytre sig på Twitter, når den selverklærede ytringsfrihedsfundamentalist Elon Musk tager over.
Musk har tidligere været kritisk over for den måde, hvorpå Twitter har modereret indhold, og rygterne går på, at han vil give plads til flere stemmer og holdninger, end der er for nuværende. Særligt frygter den bekymrede gruppe, at han vil lade den tidligere præsident Donald Trump komme tilbage på Twitter, hvor han var dagligt aktiv. Trump har siden den 8. januar 2021 været bandlyst fra platformen, fordi han ifølge Twitter opildnede til vold under med stormløbet på Kongressen to dage forinden via sin daværende profil med næsten 89 millioner følgere.
“Twitter i dag føles som den sidste aften i en natklub i Berlin i Weimarrepublikkens tusmørke,” skrev professor i nye medier Jeff Jarvis fra The City University of New York til sine 176.000 følgere på Twitter for et par uger over udsigten til, at Elon Musk ville gøre sit syn på ytringsfrihed gældende på Twitter.
Udtalelsen er måske mere melodramatisk og historieløs end de de fleste andre kritiske reaktioner, men Jeff Jarvis’ tweet opsummerer alligevel den bekymring, som mange fra den fløj sidder med. Her er frygten for fake news og hadtale så stor, at de ser Musk som en farlig mand. Kun lidt mere lavmælt udtrykte den tidligere demokratiske beskæftigelsesminister og nu professor i statskundskab på The University of California at Berkeley, Robert Reich, sig i et indlæg i The Guardian.
Her skrev han, at Musks store ideal er et Twitter og internet, hvor han er troldmanden, der bag et bagtæppe kan projicere et falsk billede af en fager ny verden. Men "i virkeligheden ville den verden være regeret af de rigeste og mest magtfulde mennesker i verden, der ikke ville stå til ansvar over for nogen, over for fakta, sandhed, videnskab eller det fælles bedste,” lød det fra Reich, inden han konkluderede om Elon Musks mulige ønske om at skrue ned for graden af modereret indhold på Twitter:
“Det er Musks drøm. Og Trumps. Og Putins. Det er enhver diktators, enhver demagogs og moderne røverbaron på klodens drøm. For resten af os vil det være et fagert nyt mareridt.”
Bekymringen over misinformation og hadtale er taget til, siden der blev dokumenteret russisk indblanding i præsidentvalget i 2016. Efterfølgende har især demokratiske vælgere og techvirksomheder været ude efter alt, der kunne ligne propaganda eller misinformation. Det førte blandt andet til, at Twitter censurerede en kompromitterende historie om den nuværende præsident, Joe Bidens, søn kort før præsidentvalget i 2020, selvom historien var sand. Denne og en række andre eksempler peger også på, at der er en ideologisk skævhed i, hvad og hvem Twitter vælger at bandlyse fra mediet.
Den venstreorienterede journalist Glenn Greenwald, der er kendt for være skribenten bag Edward Snowden-afsløringerne i 2013, er en af dem, der har været mest kritisk over ønsket om mere censur.
“De har på på en eller anden måde vendt vrangen ud på historien, sådan at de nu ikke længere tror, at det er censur, der er fascisternes, tyrannernes og de autoritæres foretrukne værktøj – selvom enhver fascist og despot i verdenshistorien netop har brugt censur som et centralt værktøj til at bevare magten – men tror i stedet, at det er ytringsfrihed, den frie debat og den frie tanke, der er undertrykkerens redskab,” skrev han på sin blog på mediet Substack og fortsatte:
“Få begivenheder har afsløret dette fordrejede tankesæt så klart som nyheden om, at Elon Musk onsdag (i forrige uge, red.) tilbød at opkøbe Twitter.”
Donald Trump selv, der i mellemtiden har etableret sit eget sociale medie Truth Social, har foreløbig afvist at komme tilbage på Twitter, selvom han over for Fox News i vanlig sprogbrug betegner Elon Musk som en fin fyr. Twitter, der blev stiftet i 2006, har i dag omkring 330 millioner månedligt aktive brugere.