Prøv avisen

Muslimer er stærkt overrepræsenterede i Europas fængsler

Fængslet i den hollandske by Haarlem. I Holland og en række andre europæiske lande er der en klar overrepræsentation af indvandrere, herunder muslimer, i fængslerne. Foto: Nils van Houts.

Forfejlet integration og stigende marginalisering er skyld i, at muslimer udgør en stigende andel af de indsatte i de europæiske fængsler. EU er bekymret over udviklingen og kræver, at medlemslandene sikrer muslimer bedre vilkår og rettigheder, som skal modvirke splittelse og radikalisering

Det siges, at man kan måle et samfunds civilisationsgrad på dets fanger. I så fald halter det alvorligt med de europæiske visioner om et velfungerende multikulturelt samfund. Integrationen er nem-lig ikke god nok. Muslimer bliver marginaliserede, begår kriminalitet og udgør derfor en stigende andel af de indsatte i de europæiske fængsler.

Og problemet er voksende i flere europæiske lande.

LÆS OGSÅ: Muslimer radikaliseres i udenlandske fængsler

I Storbritannien viste tal fra 2010, at 9800 af Englands og Wales indsatte var muslimer, og at flere og flere unge muslimske mænd blev rekrutteret til bander, som lever af tyveri, salg af stoffer, vold og afpresning. En undersøgelse fra januar i år fastslår, at tallet er steget til 10.600, og muslimer udgør nu 12,6 procent af de indsatte mod kun tre procent af befolkningen. Det er en overrepræsentation på over fire gange.

I Danmark udgør muslimer 4,1 procent af befolkningen, men ifølge tal fra Kriminalforsorgen udgør de 19 procent af de indsatte. Nogenlunde samme tal gør sig gældende i Holland og Belgien. I Frankrig er det forbudt at lave statistik baseret på etnicitet og religion. Men ifølge eksperter, som den amerikanske avis The Washington Post har talt med, optager muslimer nu 60 procent af fængselscellerne, selvom de kun udgør 12 procent af befolkningen.

Overrepræsentationen skyldes en forfejlet europæisk integrationsindsats, mener Ibrahim Mogra, som er talsmand for Det Muslimske Råd i Storbritannien og rådgiver for regeringen.

Muslimer er blevet den nye europæiske underklasse. Og i fængslerne har der altid været en overrepræsentation af indsatte fra laveste sociale lag. Derfor er det centrale spørgsmål, hvorfor så mange muslimer sidder fast på samfundets bund, siger Ibrahim Mogra til Kristeligt Dagblad.

Ifølge ham er der flere årsager, der gensidigt påvirker hinanden. Europa har siden finanskrisen oplevet en stigende arbejdsløshed. Det er især gået ud over ufaglærte og dem, som i forvejen har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Krisen har ramt muslimer hårdt. Og det betyder, at flere bliver desperate og får svært ved at klare sig i samfundet. Følelsen af, at der ikke er brug for én, og at man ikke kan bidrage til samfundet, er med til at marginalisere flere muslimer, siger han.

Herhjemme peger flere socioøkonomiske undersøgelser på det samme billede. I en af de seneste fra Rockwool Fonden fra 2011 er der en klar sammenhæng mellem lav tilknytning til arbejdsmarkedet og tendensen til at begå kriminalitet. Men undersøgelsen tager også højde for uddannelse, alder, afhængighed af sociale ydelser og forældrenes sociale og økonomiske forhold, forklarer Lars Højsgaard Andersen, der er forsker i Rockwool Fonden.

På alle parametre klarer indvandrere og efterkommere sig dårligere end den gennemsnitlige befolkning. Og grupperne har rent statistisk derfor en større tendens til at begå kriminalitet, siger han.

Da de fleste af indvandrerne og efterkommerne har muslimsk baggrund, peger det på, at vi ikke har været gode nok til integrere personer fra denne del af verden, mener Mehmet Ümit Necef, der er lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Samfundet har ikke været i stand til at tage ordentlig hånd om muslimerne, og det er på mange måder en ond cirkel, hvor den negative sociale arv kører i ring, siger han.

Men integrationsproblemerne stikker dybere end muslimers socioøkonomiske situation, mener Ibrahim Mogra.

Stereotypiseringen af muslimer i de europæiske medier er med til at forstærke mar-ginaliseringen og har givet grobund for den yderste højrefløjs fremgang i mange europæiske lande.

Den negative omtale af muslimer og mediernes fokusering på splittelse og opdeling af dem og os er med til at forstærke den negative spiral, siger han.

Ifølge ham har den politiske højrefløj udnyttet terrorangrebene i New York, i London og Madrid og Muhammed-krisen i Danmark til at fremstille muslimer som en samlet gruppe, der er kendetegnet ved vold og anti-vestlige motiver. Her har højrefløjen også haft held til at fremstille islam som en farlig religion, mener Ibrahim Mogra. Men faktisk er det de unges manglende kendskab til islam, som udgør en risiko for en kriminel løbebane.

De europæiske moskéer og imamer har svigtet en hel generation ved ikke at få fat i de unge. Derfor har troen ikke haft samme positive effekt på deres integration og identitetsudvikling som hos deres forældre.

Ifølge ham er det et problem, at en del af imamerne bliver rekrutteret fra de arabiske lande og ikke taler de europæiske sprog.

Imamerne mangler kendskab til vestlig kultur og kan derfor ikke hjælpe de unge med emner som stoffer, sociale problemer, arrangerede ægteskaber, sex og vold. De unges mangel på vejledning og positive forbilleder, gør dem mere tilbøjelige til at falde for og idealisere bandemiljøets modkultur over for samfundet.

Når de unger muslimer så kommer i fængsel, er der en alvorlig risiko for, at de bliver yderligere radikaliseret, viser en undersøgelse fra den britiske sikkerhedstænketank RUSI.

Den tætte koncentration af kriminelle muslimer i fængslerne gør dem utrolig sårbare over for påvirkning fra andre ekstremistiske indsatte og organisationer, siger lederen af RUSI, Michael Clarke til The Guardian.

Rapporten anslår, at mellem 800 og 1000 muslimske indsatte i britiske fængsler vil blive radikaliseret og potentielt begå terror i løbet af de næste 10 år.

I EU ser man med stigende bekymring på problemet og har sat flere undersøgelser i gang. EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder, er netop blivet færdig med en rapport, der konkluderer, at medlemslandene ikke er gode nok til at sikre basale rettigheder til indvandrere fra ikke-vestlige lande, herunder muslimer. Det gælder i forhold til lige adgang til sociale ydelser, forsikringer og uddannelse. Indvandrere bliver også i flere EU-lande diskrimineret på boligområdet, fordi udlejerne vil have vestlige lejere.

EU-Kommissionen kræver, at disse områder bliver forbedret, så indvandrere bedre kan integreres og få fodfæste på arbejdsmarkedet. At flere indvandrere kommer i arbejde er helt afgørende for, at EU kan leve op til sin ambitiøse 2020-plan, hvor 75 procent af den voksne europæiske befolkning skal være i arbejde.

Det er essentielt, at EU og dets medlemslande er i stand til at håndtere immigranters integration ved at sikre dem en retfærdig behandling og de samme rettigheder og muligheder, som resten af befolkningen, lyder det i meddelelsen.

Skrappere krav og lovgivning skal sikre, at medlemslandene overholder deres forpligtelser. Samtidig vil EU lave en central og fælleskoordineret indsats for at sætte stærkere ind over for udviklingen.