Muslimer vil bekæmpe islamisme

En gruppe tidligere islamister vil kæmpe mod den ekstremisme, som blandt andet henter sin styrke i den vestlige polarisering af muslimer

En gruppe tidligere islamister vil kæmpe mod islamisme

Vi mødes foran en undergrundsstation i det centrale London. Derfra går vi til lobbyen i et nærliggende hotel. Kontoradressen er hemmelig.

Rashad Ali er hoppet af fra den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir, hvor han var en del af den intellektuelle ledelse. Nu er han skiftet til den anden side og er et fremtrædende medlem af den nystiftede tænketank The Quilliam Foundation, som præsenteres i dag ved et arrangement på British Museum. Her vil talerlisten ikke kun tælle afhoppere. Flere fremtrædende briter støtter fra begyndelsen den nye tænketank. Det gælder Lord Paddy Ashdown, som er tidligere leder af de liberale demokrater og senest var i spil som særlig udsending til Afghanistan. Hertil kommer den markante historiker Timothy Garton Ash.

Vores særlige niche er at modarbejde ekstremisme og terrorisme og se på, hvad der skaber eksempelvis islamisme i vores samfund, forklarer Rashad Ali, der er født og opvokset i Sheffield og ekspert i islamiske økonomiske teorier.

For Rashad Ali er det vigtigt at understrege, at tænketankens medlemmer er muslimer, og at de politisk favner meget bredt. Men fælles for dem er, at de vil bekæmpe den islamisme og ekstremisme, som blandt andre Hizb ut-Tahrir er eksponenter for.

Deres guddommelige vision er at overtage samfundet. Hvis det er nødvendigt at gøre det med magt, vil de gøre det. Hvis de kan gøre det med fredelige midler, gør de det, påpeger Rashad Ali.

Lanceringen af fonden falder sammen med en stor retssag, hvor islamistiske ekstremister er under anklage for at planlægge terroranslag mod en række fly. I retssalen har politiet blandt andet vist videooptagelser, hvor de anklagede fortalte om deres kommende dåd. Videoer, som først skulle være vist efter terrorangrebet. I stedet er de blevet til bevismateriale.

Ifølge Rashad Ali spiller islamistiske organisationer på, at mange føler sig marginaliseret i det vestlige samfund, hvor det politiske klima gør, at de ikke føler sig hjemme.

Hizb ut-Tahrir har en veludviklet forståelse for det vestlige samfund, som de vil skabe et alternativ til. Det gør de med en ny ideologi, som de blander med de hellige tekster som koranen og profeternes tekster, forklarer Rashad Ali.

Han mener samtidig, at Hizb ut-Tahrirs hidtidige succes hænger sammen med, at de netop har formået at koble politik og ideologi med de religiøse tekster.

For et ungt og åbent sind er den kombination meget magtfuld. Derfor er det vigtigt at forstå deres ideologi og hvordan de læser de hellige tekster og indpasser dem i deres ideologi, forklarer Rashad Ali.

Han har selv været med til at skrive de tekster, da han sad centralt i Hizb ut-Tahrir. Han beskriver sin egen erkendelse af, at det ikke var rigtigt, som en langsom proces. Sagen var det vigtigste, og derfor så han længe gennem fingre med de elementer, som han ikke var enige i.

Men til sidst erkendte jeg, at det ikke havde noget med ideologi at gøre. Religion kan gøre meget, men det definerer ikke politik og politiske systemer. Jeg nåede frem til, at deres ideologi var påklistret de hellige tekster frem for at være baseret på de samme tekster, forklarer Rashad Ali.

Han beskriver Hizb ut-Tahrir som noget nær en kult, hvor man forsøger at forme folks tankesæt. Venner er således ikke længere venner, men kontakter i kampen mod det fælles mål.

Fordi Rashad Ali i lighed med de andre stiftere af Quilliam Foundation selv har været gennem processen med at forlade Hizb ut-Tahrir, stiller de sig også til rådighed for at hjælpe andre. Samtidig vil de også oplyse på blandt andet skoler, som er en del af rekrutteringsgrundlaget for Hizb ut-Tahrir.

Som i Danmark har der i den britiske debat været forslag om at forbyde Hizb ut-Tahrir. Men Rashad Ali mener ikke, at man kan lovgive mod den slags bevægelser. De skal i stedet udfordres intellektuelt.

Under interviewet vender Rashad Ali gentagne gange tilbage til Koranen og hellige muslimske tekster, men også mere europæiske tænkere.

Vi må udfordre dem intellektuelt, fastslår Rashad Ali.

Med det mener han, at man ikke skal diskutere deres politik eller indlede en diskussion om vold, for det vil være at gå ind på deres præmis. I stedet skal kampen føres på, hvordan de fortolker, bruger og misbruger de hellige tekster.

Rashad Ali advarer også stærkt imod, at islamisme i den vestlige debat bliver et synonym for islam og muslimer. Den fejlslutning er kun med at give islamisterne vind i sejlene. Det samme var de danske Muhammed-tegninger, fordi de var med til at skabe et skel mellem muslimer og resten af samfundet, hvilket organisationer som netop Hizb ut-Tahrir formår at udnytte.

norum@kristeligt-dagblad.dk