Prøv avisen

Muslimsk mindretal overvåges døgnet rundt

Overvågning er allerede blodig alvor for muslimerne i Kinas vestlige Xinjiang-provins, som her i byen Kashgar, hvor indbyggere både bliver tjekket ved en af politiets kontrolposter og overvåget af kameraer. Foto: Ng Han Guan/AP/Ritzau Scanpix.

Den nordvestkinesiske provins Xinjiangs 10 millioner uighurer er udsat for overvågning og forfølgelse i et omfang, der ikke er set siden kulturrevolutionen

Mens de fleste kinesere foreløbig ikke har de helt store bekymringer over regeringens tiltagende kontrol og overvågning af samfundet, er det allerede blodig alvor for muslimerne i Kinas vestlige Xinjiang-provins. For hvis de kommer i miskredit hos myndighederne, handler det ikke bare om at blive blokeret fra at købe en flybillet eller komme bagest i køen på hospitalet.

De risikerer at havne i en af de berygtede genopdragelseslejre, som er taget til i omfang de senere år. Den tyske forsker Adrian Zenz, der har fulgt udviklingen i Xinjiang i årevis, siger til magasinet Foreign Policy, at der er op imod en million uighurer tilbageholdt i disse lejre. Tal, der er bekræftet af FN. Typisk vil de være blevet anholdt, mistænkt for at sympatisere med terrorisme, men uden nogen form for rettergang.

Ifølge Human Rights Watchs seneste rapporter er formålet med lejrene blandt andet at få de tilbageholdte til at ændre deres tankegang til at være lydige og positive over for den kinesiske statsmagt. Tidligere indsatte siger, at de ikke bare er blevet indoktrineret og tvunget til at synge patriotiske sange, men også slået og misbrugt. Ifølge HRW’s menneskerettighedsdirektør i Kina, Sophie Richardson, har ”den kinesiske regering krænket menneskerettigheder i Xinjiang i en skala, der ikke er set i landet i årtier”.

Fra officielt hold afviser man, at forholdene skulle være så grelle, som menneskerettighedsorganisationen beskriver. Det er kun et halvt år siden, den kinesiske regering indrømmede eksistensen af lejrene og forsvarede sig med, at de var en nødvendighed for at bekæmpe radikalisering og terrorisme. Og at de, der er blevet ”lokket ind i religiøs ekstremisme, skal kunne forflyttes og hjælpes med genopdragelse”.

Uighurerne har også fra tid til anden reageret på den undertrykkelse, de bliver udsat for. Både i 2013 og 2014 var der terrorangreb i henholdsvis Beijing og Kunming. I 2016 blev Chen Quanguo indsat som partichef i Xinjiang. Han kom fra en lignende post i Tibet, hvor han havde slået hårdt ned på oprørske buddhister.

Siden hans ankomst er tingene eskaleret i Xinjiang – også fordi provinsen nærmest kom til at fungere som testlaboratorium for højteknologisk overvågningsudstyr.

Ikke blot er der installeret titusindvis af kameraer med ansigtsgenkendelse, så man kan følge folks færden døgnet rundt. Uighurerne er også tvunget til at have en app installeret på deres mobiltelefoner, så myndighederne kan overvåge al kommunikation. Og viser der sig det mindste tegn på, at de har ytret sig imod systemet, så falder hammeren. Ifølge forskeren Adrian Zenz er blev der på bare et år – fra 2016 til 2017 – foretaget otte gange så mange anholdelser i provinsen, fra godt 27.000 til over 227.000, siden Kina vedtog en ny lov om såkaldt afekstremisering. Og trods Vestens tiltagende kritik tyder intet på, at det stopper her.