Prøv avisen

Muslimsk organisation for velgørenhed dømt for terror

Et skib på vej med hjælp til palæstinensere i Gazastriben. En muslimsk velgørenhedsorganisation, der hævder at have hjulpet famalier i Gazastriben, er blevet dømt for økonomisk støtte til terrorisme. - Foto: MAHMUD TURKIA Denmark

I den største retssag om økonomisk støtte til terrorisme i mange år er en muslimsk velgørenhedsorganisation blevet dømt i USA

En muslimsk, velgørende organisation er blev dømt for økonomisk støtte til terrorisme.

Organisationen, Holy Land Foundation for Relief and Development, hævder selv, at den blot har hjulpet muslimske familier. Men en amerikansk domstol har nu dømt organisationen for at give støtte til den palæstinensiske modstandsbevægelse Hamas, der både i EU og USA anses for at være en terrororganisation. Det skriver The New York Times .

Anklagerne mener, at Hamas har kontrolleret den velgørende organisation, der sendte godt 72 millioner kroner til Vestbredden og Gaza-striben mellem 1995 og 2001.

Det er den største sag om økonomisk støtte til terrorisme siden angrebene i USA 11. september 2001. Straffen til de dømte er endnu ikke udmålt.