Muslimske kvinder strides om britiske sharia-domstole

Nogle frygter, at et britisk forbud mod sharia-domstole vil føre til undergrundsdomstole. Andre holder fast i, at de er kvindeundertrykkende

Blandt parlamentsmedlemmerne i indenrigsudvalget er Labours Naz Shah, som selv er muslim. Hun er kritisk over for sharia-domstolene, som efter hendes mening ikke kan erstatte de civile domstole.
Blandt parlamentsmedlemmerne i indenrigsudvalget er Labours Naz Shah, som selv er muslim. Hun er kritisk over for sharia-domstolene, som efter hendes mening ikke kan erstatte de civile domstole. Foto: Polfoto.

I et åbent brev skriver over 100 muslimske britiske kvinder, at de frygter at blive spændt for en politisk vogn i forbindelse med offentlige høringer om sharia-domstolene i Storbritannien.

Efter voldsom debat er der sat hele to officielle undersøgelser af sharia-domstolene i værk. Der er en administrativ undersøgelse fra indenrigsministeriet, mens parlamentets indenrigsudvalg har sat en politisk undersøgelse i gang, hvor den første høring foregik i går.

De muslimske kvinder mener, at undersøgelserne har til formål at lukke sharia-domstolene.

”Muslimske kvinder er trætte af at blive brugt som politiske kastebolde og blive behandlet som børn. Alle vil lytte til muslimske kvinder, når det handler om at sætte fokus på deres forfærdelige oplevelser. Men når det kommer til løsninger, mener alle at vide, hvad der er bedst for dem,” skriver Shaista Gohir, der står i spidsen for netværket af muslimske kvinder, i en pressemeddelelse.

Hun frygter, at formålet med undersøgelserne er at gøre sharia-domstolene ulovlige.

”Det vil resultere i, at kvinder bliver fanget i voldelige ægteskaber, og føre til undergrundsdomstole med mindre gennemsigtighed og mere diskrimination,” advarer Shaista Gohir, som var et af de 10 vidner, der var indkaldt til at give forklaring til indenrigsudvalget i gårsdagens første mundtlige høring.

Sharia-domstole er religiøse domstole tilknyttet moskéer, som ud fra en muslimsk tradition løser familieretlige spørgsmål som skilsmisser, forældremyndighed og arvesager. Storbritannien er det eneste vestlige land, hvor de opererer helt åbent, og det anslås, at der er op imod 80 religiøse domstole. De bliver ofte kritiseret for at skabe et parallelsamfund til retsstaten.

Blandt kritikerne er organisationen Southall Black Sisters, der tilbyder krisehjælp til kvinder. I et høringssvar kritiserer organisationen især en sharia-domstol i Nuneaton i Midtengland, som den mener blander sig i sager om hustruvold.

”De bruger deres magtposition til at overtale anklagemyndigheden til at droppe tiltaler og opfordrer kvinder til at forsone sig med deres voldelige partnere uden at tage hensyn til eventuelle domme eller vurdere risikoen og garantere kvindens sikkerhed,” hedder det i hørings-svaret ifølge avisen The Independent.

Blandt parlamentsmedlemmerne i indenrigsudvalget er Labours Naz Shah, som selv er muslim. Hun er kritisk over for sharia-domstolene, som efter hendes mening ikke kan erstatte de civile domstole.

”Der finder diskrimination sted, og det går i det store hele ud over kvinder. Vi skal derfor have en omfattende samtale direkte med muslimske kvinder,” siger Naz Shah til BBC.