Få dage inden alverdens ledere i mandags markerede 75-årsdagen for Auschwitzs befrielse i et stort telt sat op lige der, hvor togskinnerne ankom til dødens port, dannede Auschwitz-Birkenau den 23. januar rammen om et historisk interreligiøst besøg.
Initiativet var taget af den amerikanske jødiske komité (American Jewish Committee, AJC) sammen med generalsekretæren for Muslim World League, en tidligere saudiarabisk justitsminister, Mohammed al-Issa. Issa havde sammensat en delegation af 25 prominente religiøse ledere og i alt over 60 muslimske repræsentanter for 28 lande.
”Verden må sikre, at denne slags forfærdelige forbrydelser aldrig kan ske igen,” sagde Mohammed al-Issa blandt andet efter besøget og understregede, at den muslimske verdensliga er imod enhver form for vold, had og ekstremisme.
I den muslimske delegation var også Ahmad Abadi, leder af det marokkanske Mohammadia videnskabelige selskab. Han fordømte den ”barbariske forbrydelse imod menneskeheden”. Men hverken Ahmad Abadi eller Mohammed al-Issa nævnte i deres udtalelser til tv-stationen Al Arabiya, at over 1,1 million jøder blev dræbt i Auschwitz-Birkenau, fordi de var jøder. Og med undtagelse af Marokko, hvor der på kong Mohammed VI’s initiativ undervises i holocaust, er 75-året for Auschwitzs befrielse i langt de fleste arabiske og muslimske lande ikke blev markeret.
I resten af den arabiske verden er det stadig stor tilslutning til holocaust-fornægtelse, og man møder ofte den opfattelse, at jøderne forsætligt har brugt holocaust til at fordrive palæstinenserne fra deres hjem i forbindelse med staten Israels oprettelse.
I 2006 udskrev en iransk avis, Hamshahri, en international anti-holocaust-tegnekonkurrence med en stor pengepris til vinderen. Konkurrencen blev holdt igen 10 år senere, i 2016, hvor vinderen var en fransk tegner, der før var dømt i Frankrig for sine antisemitiske tegninger.
”Det er ikke helt forkert, at holocaust hjalp til at få oprettet Israel, for efter holocaust voksede både den jødiske og den europæiske tilslutning til den zionistiske idé om et jødisk hjemland,” siger den israelske historiker med speciale i jødisk historie Yaron Tsur fra Tel Aviv Universitet.
Tsur beskæftiger sig med jødernes historie i de islamiske lande og peger på, at der er en hundredårig tradition blandt arabiske og muslimske historikere, for at udelukke jøder fra deres værker. Selvom jøder for eksempel i Osmannerriget i perioder havde ansvar for væsentlige økonomiske transaktioner. Men hvorfor egentlig?
”Koranens beskrivelse af jøder og kristne som ’bogens folk’ er tvetydig. I de muslimske lande var jøder anden- eller tredjerangsborgere og altid pålagt en særlig skat, som skulle vise deres accept af styret, men samtidig forpligtede styret til at beskytte dem. Og reelt har der i århundreder i dagligdagen været gode forhold mellem jøder og muslimer,” siger Yaron Tsur.
Tsur forklarer, at den moderne antisemitisme, der ofte kædes sammen med palæstinensernes skæbne, stammer fra Jerusalems stormufti Haj Amin Husseini. Han var i 1929 den første til at benytte uroligheder mellem arabere og jøder i Jerusalem politisk.
”Muftien brugte sammenstødene ved Grædemuren i 1929 til at erklære, at jøderne var en trussel mod Jerusalem, den hellige by, hvorfra Muhammed drog på himmelfærd. Det er første gang nogensinde, en muslim tillægger jøderne styrke. Og Husseinis advarsel om, at jøderne truer Jerusalem fortsætter som en sammenblanding af religion og politik til den dag i dag,” siger professor Tsur og tilføjer, at hvis stormufti Husseini ikke havde været ekstremist, kunne historien mellem jøder og muslimer have udspillet sig helt anderledes.