Prøv avisen

Muslimske lande vil have erklæring mod islamofobi

Fredags bøn. Foto: .

Islamisk verdensorganisation skrinlægger alligevel ikke kravet om et forbud mod religionskritik. Samtidig forfatter de muslimske lande nu et udkast til en såkaldt islamofobi-resolution

Tilfredsheden hos de vestlige lande i FN's Menneskerettighedsråd var stor, da Organisationen for Den Islamiske Konference (OIC), som repræsenterer 57 muslimske lande, i slutningen af marts tilsyneladende lod sig overtale til at opgive 11 års krav om at gøre religionskritik til en kriminel handling. I stedet vedtog Menneskerettighedsrådet en resolution, der fordømmer opfordringer til vold mod troende af enhver religion.

LÆS OGSÅ: Muslimer og jøder beder i Auschwitz

De vestlige landes glæde skyldtes, at den nye resolution sigter mod at værne om enkelte individers rettigheder og ikke religioners rettigheder.

Men helt så ligetil er sagen ikke, og den vestlige begejstring har måske været en anelse forhastet.

I hvert fald holder OIC fast ved, at resolutionen om at gøre religionskritik strafbar ikke endegyldigt er droppet, og at den vil blive bragt frem igen, hvis ikke de vestlige lande anstrenger sig nok for at inddæmme religionskritik og især kritik af islam.

Samtidig er OIC i færd med at forfatte et udkast til en såkaldt islamofobi-resolution, der vil blive præsenteret for FN's Menneskerettighedsråd i de kommende måneder. Denne resolution vil rette fokus mod det, OIC kalder for en hadefuld smædekampagne mod islam i mange vestlige lande.

Jacob Mchangama, chefjurist i den liberale tænketank Cepos, mener, at OIC kun midlertidigt har droppet kravet om at gøre religionskritik strafbart af taktiske grunde. Målet er stadig at forhindre kritik af islam, men metoden er nu anderledes.

"Jeg tror, man skal opfatte OIC's opbakning til den nye resolution i marts som en midlertidig strategiændring. I stedet for at gå efter et internationalt blasfemi-forbud går man nu efter at bekæmpe 'islamofobi' via en udvidet fortolkning af FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som indeholder et forbud mod opfordringer til religiøst had. Det har den fordel, at hate speech-forbud (forbud mod hadefuld tale, red.) allerede er en del af den internationale menneskeret, mens religionskrænkelse ville være en nyskabelse. Desuden har de fleste vestlige lande hate speech-lovgivning, og derfor bliver det sværere at afvise OIC's nye krav," siger Jacob Mchangama.

Ifølge OIC er de vestlige landes støtte til den resolution, der blev vedtaget den 24. marts, og som skal beskytte enhver religions troende mod opfordringer til vold, en skelsættende indrømmelse fra de vestlige landes side. I OIC tolkes de vestlige landes støtte til resolutionen nemlig som en accept af, at der er omfattende problemer med hadfyldte og voldelige kampagner mod muslimer i de vestlige lande.

allan@k.dk