Myanmars demokratiske idol mister magien

Rasende van Persie: Dommeren er en

”Aung San Suu Kyi ved for lidt om det her lands skøre politiske forhold. Hun har læst en masse bøger i sin husarrest, men hun har ikke været i kontakt med rigtige mennesker,” lyder kritikken fra Zam Cin Pao, leder af Det Nationale Khin Parti i Myanmar. – Foto: Soe Than WinAFP. / Scanpix

Myanmars mest populære politiker og modtager af Nobels Fredspris, Aung San Suu Kyi, blev for et år siden valgt til parlamentet. Det var det foreløbige højdepunkt i hendes kamp for demokrati. Nu kritiseres hun for egenrådighed

Der står Myanmar på ryggen af T-shirten, men forsiden er prydet af et stort fotografi af Aung San Suu Kyi, da gæsten vender sig om på sin grønne plastikstol i det lille støvede tehus i Yangons centrum. Den yndefulde, mørkhårede kvinde, The Lady, som i 15 år sad i husarrest under militærdiktaturet, er et af verdens største demokratibrands, og hendes ansigt er et populært motiv på alt fra kalendere til T-shirts. Hendes rolige smil afslører ikke, at sammen med populariteten trives også en voksende kritik fra politiske kolleger og engagerede græsrødder.

Folk fra udlandet er så stærkt fokuserede på The Lady. Hun ér også vigtig. Men hun er ikke den eneste, der er vigtig i Myanmar, siger Zam Cin Pao, ingeniør, stifter og leder af Det Nationale Khin Parti, som han blev valgt ind i parlamentet for sidste år.

LÆS OGSÅ: Langsomme reformer mod demokrati, tak

Siden løsladelsen fra sin husarrest i 2010 har Aung San Suu Kyi været landets bedste trumfkort over for udlandet. Det er mere end nogen anden Aung San Suu Kyi, der med sin accept af den nye regering, som blev dannet for to år siden, har overbevist udlandet om, at det var fornuftigt at lukke Myanmar ind i den internationale varme igen efter kombinationen af års selvvalgte isolation og stribevis af udenlandske sanktioner på grund af militærstyrets brutalitet.

På mandag er det et år siden, at hendes parti, National League for Democracy, NLD, vandt 43 ud af 45 ledige pladser ved et suppleringsvalg til landets parlament med Aung San Suu Kyi selv som en af de nye parlamentsmedlemmer. Valget var det foreløbige højdepunkt i Myanmars nye kurs mod åbenhed og demokrati efter årtier med et lukket, undertryggende styre, der blev nævnt i samme åndedrag som Nordkorea og Iran. Det var også indledningen til et nyt kapitel i Aung San Suu Kyis politiske liv, hvor kampen for demokrati pludselig blev jordnær og bundet op på lovforslag, økonomiske realiteter og kompromiser.

The Lady og NLDs entre i realpolitikkens verden følges med et vist mål bitterhed af landets 48 mindre oppositionspartier, der ligger alenlangt fra den popularitet (og de stemmetal), Aung San Suu Kyi nyder. De føler, at hun er arrogant over for deres ønsker om samarbejde og går politisk enegang, forblændet af den store opbakning, hun har i befolkningen.

Vi er nødt til at samarbejde med hende for at føre processen videre. Hun har folkets opbakning. Men vi er bekymrede for, om vi bare får et nyt etpartisystem eller måske et topartidiktatur med NLD og militærets USDP. Vi vil jo gerne have et flerpartisystem, siger U Thu Wai, stifter og leder af Det Demokratiske Parti, hvis tiltaleform U markerer, at han er en ældre mand.

Den spinkle mand skænker høfligt små kopper af kinesisk sort tør te sådan kaldet, fordi man i Myanmar også har våd te i form af syltede, friske teblade, der serveres som snack sammen med ristede flager af en slags tørrede ærter, chilikrydrede rejer og sesamfrø. Partiets hovedkontor, hvor han tager imod, består af to små rum på førstesalen i en nedslidt bygning på Thein Phuy-vejen, hvor trafikken er lige så intens som alle andre steder i byen, efter at regeringen har sat prisen på biler markant ned.

De mørke lokaler med deres umage møbler ligger langt fra den opmærksomhed, der omgiver The Lady, og U Thu Wai påpeger da også stilfærdigt, at NLD har lettere ved at skaffe penge, end vi har.

I den respekterede organisation 88-generation, som er opkaldt efter de studenter, der lavede massedemonstrationer mod militærstyret i 1988, og hvoraf mange endte i fængsel i årevis, er der også skepsis over for Aung San Suu Kyis evne til at bære Myanmar helt ind i den demokratiske fremtid.

Vi støtter hende stadig, for vi er nødt til at have en samlende, respekteret figur i demokratibevægelsen for at bevare stabiliteten i landet, men der er brug for en ny frontfigur fremover, siger Pyone Cho, en af organisationens ledere, der som flertallet af Myanmars mænd er klædt i en mørk ternet longye et næsten ankellangt klæde, der er viklet om livet som en nederdel.

En af de helt store prøver på, hvor meget magt Myanmars grønklædte generaler er villige til at afgive til fordel for et parlamentarisk demokrati, er deres vilje til at acceptere en ny demokratisk forfatning. Den nuværende forfatning giver de facto militæret den afgørende indflydelse og blandt andet ret til at blande sig, hvis det mener, at landet er truet.

Den nye regering har kun jakkesættene til forskel fra militærstyret. Militæret sidder stadig bag og kan gøre præcis, hvad det vil. Præsidenten (Thein Sein, red.) har ikke kontrol over militæret. Derfor vil vi alle stå stærkere, hvis vi samarbejder, siger Zam Cin Pao med adresse til The Lady og NLD.

Aung San Suu Kyi ved for lidt om det her lands skøre politiske forhold. Hun har læst en masse bøger i sin husarrest, men hun har ikke været i kontakt med rigtige mennesker. Hun har brug for vores erfaringer, mener han, uden helt at kunne forklare hvorfor hans råd er bedre end NLDs.

Både han og U Thu Wai er bekymrede for, at Aung San Suu Kyi vil være villig til at gå på kompromis med forfatningen, hvis blot hun får afskaffet den paragraf, der i øjeblikket forhindrer indbyggere, der er gift med en udlænding (Aung San Suu Kyi er enke efter briten Michael Aris) i at blive præsident.

Efter deres mening er det mest afgørende at få ændret det politiske system fra en enhedsstat til en forbundsstat med stærk selvbestemmelse til landets syv etniske stater, fordi det er forudsætningen for at skabe varig fred i landet. De etniske mindretal, der udgør 40 procent af landets befolkning, har siden landets uafhængighed fra briterne i 1947 følt sig sat i skyggen af flertallet, der er burmesere, og mindretallene har i årevis krævet større indflydelse, også med bevæbnede oprørsbevægelser.

Aung San Suu Kyi, der i kraft af sin internationale status er den, der har størst chance for at påvirke udformningen af forfatningen, har tidligere udtalt sig positivt om en forbundsstat, som var den oprindelige aftale, da hendes far forhandlede selvstændigheden med briterne, men hun er blevet tavs efter at være kommet i parlamentet. Efter Zam Cin Paos mening alene for at tækkes militæret, der ikke ønsker at opgive den fulde kontrol over de etniske områder.

Nu tænker hun mest på at holde sig gode venner med militæret for at kunne blive præsident, siger han.

Selv den mest ihærdige charmekur vil dog prelle af på generalerne i kulissen, mener U Thu Wai.

Militæret vil aldrig acceptere The Lady som landets leder. De har ikke tillid til hende. De ser hende som selve personificeringen af Vesten, ikke som ægte myanmarer, siger han.

Bortset fra det tvivler han også selv på, at Aung San Suu Kyi har det, der skal til. Som Zam Cin Pao savner han mere politisk erfaring.

Alle bør gøre sig fortjent til magt og ansvar. Det er nemt nok at sidde i præsidentens stol, men det er svært at lede et land, siger han

Zam Cin Pao peger på, at Aung San Suu Kyi har ry for ikke at kunne samarbejde:

Hun insisterer på at gøre alt selv. Hun lytter aldrig og er umulig at give råd. Men måske udvikler hun sig i løbet af de kommende år.

Blandt landets unge vel-uddannede diskuterer man også The Ladys politiske fremtid. Som de fleste andre respekterer og anerkender de hendes indsats, men de er også bekymrede for, om hun kan stå distancen, nu hvor det er blevet hård politisk hverdag. Det er Aung San Suu Kyis politiske overlevelsesevne, der er det hedeste debatemne, når de unge mødes.

Forventningerne til Aung San Suu Kyi er næsten uoverskuelige, samtidig med at hun har masser af problemer internt i sit parti, fordi det har stået i stampe i årene under hendes husarrest. Så det helt store tema lige nu i Myanmar er, om hun bliver ved med at have det, der skal til for at samle oppositionen, siger Khin Thazin Myint, der er lokal repræsentant for DIPD, Dansk Institut for Flerpartisamarbejde, der støtter Myanmars partier i overgangen til demokrati.