Der er stadig ingen over og ingen ved siden af Aung San Suu Kyi, når det gælder folkelig politisk opbakning i Myanmar, det tidligere Burma. Den 71-årige verdenskendte partileder, der i 1991 modtog Nobels Fredspris, nyder en tillid i befolkningen, som er de færreste politikere forundt.
Men et år med ansvaret for regeringen har sat spor. Når hendes parti Den Nationale Liga for Demokrati, NLD, i dag kan fejre, at det er et år siden, at partiet overtog regeringsmagten, sker det med et vist mål malurt i bægeret.
”Mange vælgere er frustrerede,” siger Myo Zaw Aung, medlem af parlamentet for NLD, til det britiske nyhedsbureau Reuters.
Den fred med landets etniske mindretal, som Aung San Suu Kyi satte øverst på sin dagsorden, da hun kom til magten, synes langt væk. Myanmar har stort set haft borgerkrig siden uafhængigheden fra Storbritannien i 1948, og flere end 20 bevæbnede grupper fra de etniske mindretal slås fortsat for større selvbestemmelse. I løbet af det forgangne år har også forfølgelsen af landets muslimske mindretal, rohingyaerne, fået et omfang, så FN vil nedsætte en undersøgelseskomission – noget, Aung San Suu Kyi har afvist. Samtidig har hverdagens reformer været få og spredte, og den økonomiske vækst er aftaget.
Endelig kommer, at Aung San Suu Kyi har vist sig at være en enerådende politiker, som har svært ved at lytte til andre.
”Aung San Suu Kyi er en nøglefigur i det, der bedst kan beskrives som en koalitionsregering (militæret har tre tunge ministerposter, red.). På mange områder er hendes manøvrerum begrænset. Men hun har også et mere autoritært instinkt, end de fleste er klar over. Det betyder, at hun har det forholdsvis godt med de prioriteter, som nogle af Myanmars gammeldags magthavere har,” siger Nicholas Farrelly, direktør ved forskningscentret for Myanmar på Australiens Nationale Universitet.
Ifølge den australske forsker kan Aung San Suu Kyi stadig varme sig ved millioner af menneskers beundring, men han forudser, at kritikken vil tage til i de kommende år.
”Hendes første år i regering viser, hvor vanskelig situationen er i landet. Og udfordringerne vil fortsætte med at tårne sig op, og hendes måde at træffe politiske beslutninger på vil fortsætte med at være utilstrækkelig. Der er ingen let løsning på den skade, som fem årtiers militært fejlstyre har skabt,” siger Nicholas Farrelly.
En del af problemet er, at militærdiktaturet ikke alene indebar en grov undertrykkelse af befolkningen. Det skabte også en udbredt accept af magt og kontrol som politisk instrument, siger Khin Mar Mar Kyi, myanmarsk antropolog, der forsker i ligestilling og burmesisk politik ved Oxford Universitet.
”Hele tankegangen er, at det gælder om at opnå magt. Vi har en militariseret kultur,” siger hun.
Khin Mar Mar Kyi er dog overbevist om, at den største hindring for Aung San Suu Kyi ikke er hendes ledelsestil, men det faktum, at det er umuligt at opnå fred i landet, så længe militæret mener, oprørerne skal bekæmpes med våben, ikke forhandlinger.
”Hun er ivrig efter at gøre en forskel, men hun kan ikke sætte sig op mod militæret,” siger hun.
Den danske Myanmar- kender Mikael Gravers, lektor emer. ved Aarhus Universitet, var senest i landet for en måned siden og mødte især kritik af Aung San Suu Kyi blandt de veluddannede i byerne.
”De spørger sig selv, om hun egentlig forstår det politiske spil,” siger han.
Efter hans mening har Aung San Suu Kyi et meget begrænset spillerum, fordi militæret stadig er landets reelle magthaver og blandt andet holder hånden over de ultra-nationale buddhistiske munke, som opfordrer til forfølgelse af rohingyaerne:
”Der var alt for store forhåbninger til, hvad hun kunne udrette. Men det tager tid at rydde op. Og så ved vi faktisk heller ikke, hvad hun mener om muslimer eller om noget politisk i det hele taget. NLD har intet politisk program.”