Prøv avisen

Når corona er aftaget, er verden stadig global

I flere lande er flytrafikken blevet indstillet for at undgå spredning af coronavirus. Her er det lufthavnen i Beijing. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

Erfaringerne fra tidligere store epidemier viser, at når først sygdommen er nedkæmpet, genoptager folk deres tidligere liv. Corona-epidemien kan medføre en alvorlig økonomisk krise, men den afvikler næppe globaliseringen eller vores internationale aktiviteter

Danmark blev ved midnat en smule mere isoleret fra omverdenen, efter at den danske regering i går besluttede at forbyde al flytrafik fra områder, der er hårdt ramt af coronavirus. I praksis rammer det først og fremmest fly fra Italien, da flytrafikken til Kina allerede er indstillet, og der ikke er direkte forbindelse mellem Iran og Danmark. I alt ni fly skulle i dag være landet i Københavns Lufthavn fra de tre italienske byer Rom, Bologna og Milano. De er nu aflyst. Tilbage er cirka 270 landinger fra andre destinationer over hele verden.

Indskrænkningerne i fly-trafikken er det seneste eksempel på, hvordan nationale myndigheder forsøger at afskære deres lande fra en del af omverdenen i erkendelse af, at udbredelsen af coronasmitte går hånd i hånd med international aktivitet. Indgrebene – og den nervøsitet, som mange enkeltpersoner føler over for coronavirussen – har de seneste uger givet næring til spekulationer over de samfundsmæssige konsekvenser af coronavirussen.

Sygdommen trækker alvorlige økonomiske spor – og de vil sandsynligvis blot blive forstærket. Men en række debattører forudser også, at den selvsamme globalisering, der har bidraget til at sprede coronasmitten, vil blive dens offer på længere sigt. Frygten for nye omfattende epidemier, som med deres helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser vil lægge en alvorlig dæmper på rejser og handel, vil få folk og virksomheder til at holde sig mere hjemme og producere mere lokalt.

Som det for nylig blev formuleret i den amerikanske avis The New York Times: ”Spredningen af virus kan fremskynde globaliseringens store opbrud.” Eller i magasinet Newsweek af Neil Shearing, cheføkonom i forskningsvirksomheden Capital Economics: ”Coronavirus truer globaliseringens fremtid.” Neil Shearing peger på, at coronaforløbet muligvis kan få virksomheder til at overveje egne forsyningskæder. Kan det betale sig at få nogle komponenter produceret i Kina og andre i Chile, før den endelige vare samles i Tyskland?

Og der er næppe tvivl om, at vi går en økonomisk nedtur i møde, siger Poul Fritz Kjær, professor ved Handelshøjskolen i København, CBS, med globalisering som speciale. Men det er svært at afgøre, hvor omfattende den bliver, før vi ved, hvor længe coronaepidemien varer.

”Vi kan risikere, at det bliver på niveau med oliekrisen i 1973, men det kommer an på, hvor lang tid der går endnu. Hvis det hele topper om 14 dage, går de økonomiske konsekvenser også hurtigere i sig selv,” siger han.

Poul Fritz Kjær har dog sværere ved at forestille sig, at coronavirussen får blivende konsekvenser for selve globaliseringen og det globale samvær. Der vil blive handlet og rejst, holdt møder, messer og konferencer på samme måde som i dag. Når først sygdommen begynder at trække sig tilbage, falder panikken. Det viser erfaringen med terrorangreb.

”Folk begynder forfra og lever med risikoen. Vi vil se en tilpasning. Der er altid en vis panik i begyndelsen, men på et tidspunkt går livet videre,” siger han.

Tidligere store epidemier som pest, kolera eller den spanske syge har ikke efterfølgende ført til større national isolation, siger Jan Pedersen, lektor i international historie ved Saxo-instituttet ved Københavns Universitet. Uanset sygdommene har den klare tendens i moderne tid været, at det internationale samkvem er blevet stærkere.

”Billedet har været, at man har betragtet epidemierne som store tragedier og forstyrrende for samfundet, men man er stort set vendt tilbage til de mønstre, man havde, før sygdommene spredte sig. Det er kun gået en vej siden Christoffer Columbus og Vasco da Gama: Vi er blevet mere internationale,” siger Jan Pedersen.

Lektor emeritus, dr.phil. Gerda Bonderup fra institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet med speciale i epidemier i Danmark, deler vurderingen.

”Epidemier skaber ingen varig frygt. Vi overreagerer altid en smule i begyndelsen, og det er nok meget godt, for så får vi taget de nødvendige forholdsregler, men når først sygdommen er væk, kommer der nærmest en trang til at fejre og feste sammen. Når vi kan se, at det værste er overstået, føler vi os trygge igen og opfører os, som vi plejer,” siger hun.

Dermed ikke sagt, at såvel enkeltindivider som samfund ikke lærer noget af en virus-epidemi. Ifølge Jan Pedersen er det meget muligt, at globaliseringen vil ændre sig i kølvandet på coronavirussen. Den vil ikke opløses, men der kan meget vel tænkes at ske reformer. For eksempel i form af mindre rejseaktivitet.

”Coronaen kan komme til at spille sammen med klimasagen og føre til, at folk tænker mere over, om de behøver at rejse. Det ser jeg ikke som et stort brud med internationaliseringen, snarere som nogle tilpasninger,” siger han.

Vi kan risikere, at det bliver på niveau med oliekrisen i 1973, men det kommer an på, hvor lang tid der går endnu. Hvis det hele topper om 14 dage, går de økonomiske konsekvenser også hurtigere i sig selv

Poul Fritz Kjær, professor med globalisering som speciale