I Donetsk er døden blevet en del af hverdagen

I lighuset i Donetsk gør retsmedicineren døgnets tabstal op, for kampene i den oprørsstyrede region fortsætter

I sporvognen ud af Donetsk. Krigen i Donbass har blandt andet ført til svære økonomiske vilkår for mange ældre mennesker, fordi den ukrainske regering har stoppet udbetaling af pensioner på separatisternes område.
I sporvognen ud af Donetsk. Krigen i Donbass har blandt andet ført til svære økonomiske vilkår for mange ældre mennesker, fordi den ukrainske regering har stoppet udbetaling af pensioner på separatisternes område. . Foto: Jens Malling.

”Døden er indtruffet som følge af splinter fra en granat.”

Retsmedicineren for lighuset i Donetsk, Dmitrij Kalasjnikov, formår ikke at undertrykke et suk, men forklarer ellers sobert og nøgternt.

”Granatstykkerne har penetreret kroppen flere steder. Blandt andet er de gået gennem kraniet. Vi observerede store skader i ansigtet,” uddyber han.

Kalasjnikov byder velkommen til sin afdeling af Kalinin-hospitalet i den østukrainske storby. Heller ikke bygningen, der udgør hans arbejdsplads, er kommet uskadt gennem krigen. Mærkerne fra et tidligere bombardement sidder spredt ud over facaden. De seneste fire ofre for kampene i Donbass er netop ankommet til lighuset.

”Afdøde sad i sin bil, der efterfølgende brændte helt ud. Vi konstaterede svære forbrændinger på kroppen, som er opstået, efter at døden indtraf,” siger Kalasjnikov.

Alle fire dræbte var civile. De opholdt sig i en kø, hvor de ventede på at krydse ”grænsen” mellem den selvudråbte Folkerepublikken Donetsk og Ukraine.

”Køen ved kontrolposten er lang. Faktisk slog granaterne ned midt i landsbyen Jelenovka,” siger retsmedicineren om granatangrebet, som ifølge observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, kom fra sydvestlig retning, altså fra de ukrainske regeringsstyrker.

Den slags ofre og angreb , som retsmedicineren fortæller om, er dagligdag i Folkerepublikken Donetsk, som de prorussiske separatister har døbt deres nye stat. Siden krigen brød ud i Østukraine i foråret for to år siden, har Dmitrij Kalasjnikov og hans kolleger haft unaturligt meget arbejde.

De hidtidige våbenhviler har været særdeles skrøbelige og kortvarige, og situationen i Donbass er fortsat anspændt.

Så sent som i sidste uge meldte den ukrainske side om syv dræbte soldater inden for 24 timer – det højeste antal daglige ofre siden august sidste år. Og ifølge separatisternes nyhedsbureau Dan bombarderede de ukrainske styrker Donetsks vestlige forstæder og beskadigede otte huse i et boligområde. De to parter beskylder jævnligt hinanden for at bryde den seneste våbenhvile, der blev underskrevet i februar 2015 som led i de såkaldte Minsk-forhandlinger.

Kreml benægter anklager fra Vesten om, at Rusland forsyner de oprørske republikker i Donetsk og Lugansk med våben og tropper. Konflikten har allerede kostet omkring 10.000 mennesker livet. Ofte bliver dødsårsagen klarlagt af retsmedicinerne på Kalinin-hospitalet.

”Der har været mange. Blandt andet blev ofrene for MH17 bragt ind her,” siger Kalasjnikov og henviser til katastrofen i juli 2014, da et passagerfly på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur blev skudt ned over krigszonen. 298 mennesker døde.

I en butik over for lighuset er udbuddet af udstyr til at begrave de afdøde tilsvarende stort. Her bliver de pårørende overladt til den triste beskæftigelse at vælge mellem de mange kister.