Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Når karisma ikke er nok: Efter 100 dage står Macron med ryggen mod muren

Franskmændene har hentet ”Jupiter-præsidenten”, som han har kaldt sig selv, ned af popularitetens Olymp. – Foto: Charly Triballeau/AP/ritzau

På 100 dage har den franske præsident, Emmanuel Macron, sat meget af sin popularitet over styr, allerede inden hans mest kontroversielle reformer er kommet på dagsordenen. Kun godt hver tredje franskmand er tilfreds med præsidentens indsats

Emmanuel Macron giver intet interview for at markere, at det i dag er 100 dage siden, han blev taget i ed som Frankrigs præsident. Det gør derimod hans hustru Brigitte Macron, som i det seneste nummer af damemagasinet Elle fortæller, at ”Emmanuels eneste fejl er, at han er yngre end mig”.

Allerede under valgkampen var historien om den 39-årige Emmanuel og hans 25 år ældre hustru en vigtig brik i den uafhængige politiske opkomlings pr-strategi. Og 100 dage efter at parret rykkede ind i Elysée-palæet den 14. maj, er den franske førstedame langt mere populær end sin mand.

Ifølge en meningsmåling, foretaget af analyseinstituttet Ifop for avisen Le Figaro, er kun 36 procent af franskmændene i dag tilfredse med Macron, der med 66 procent af stemmerne vandt præsidentvalget i maj som den første kandidat uden om de store partier på løfter om en ny fransk revolution, der skulle vitalisere og reformere hele samfundet. Det er hele 10 procentpoint dårligere end forgængeren, den historisk upopulære socialist François Hollande, på samme tidspunkt ifølge Ifop.

Udlandet er fortsat begejstret for den nye energiske og karismatiske præsident, der har demonstreret, at verden igen skal regne med Frankrig.

Det amerikanske magasin Fortune har placeret Emmanuel Macron øverst på 2017-listen over de 40 mest indflydelsesrige mennesker under 40 i verden. Han overhaler Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, og det er første gang siden 2012, at en europæer indtager førstepladsen.

I løbet af de første 100 dage har han besøgt seks lande og taget imod ikke færre end 30 udenlandske stats- og regeringsledere. Han har inviteret de stridende parter i Libyen til Elysée-palæet i et forsøg på at sætte skub i en våbenhvile. Han inviterede Donald Trump til Bastilledagen på Champs-Elysées oven på det virile håndtryk ved deres første møde i maj, der blev udlagt som en styrkeprøve med den amerikanske præsident. Og hans forhold til den tyske forbundskansler, Angela Merkel, er så symbiotisk, at de franske og tyske medier har navngivet Macron og Merkel efter chokoladepastillerne M&M’s.

Men franskmændene selv har hentet ”Jupiter-præsidenten”, som han har kaldt sig selv, ned af popularitetens Olymp.

Emmanuel Macron har lagt sig ud med de offentligt ansatte med et lønstop og med hæren for besparelser på militæret, der førte til stabschefen general Pierre de Villiers afgang. Mens han i valgkampen lovede en slags skandinavisk socialdemokratisk model, der appellerede til både højre- og venstrefløjen, tæller hans regering især højrepolitikere, og beslutningen om at skære et mindre, men symbolsk beløb af boligsikringen til de svageste har høvlet fernissen af løfterne om lighed og sociale hensyn.

Men især har han på napoleonsk maner benyttet sig af forfatningens mulighed for at gennemføre lovforslag pr. dekret, hvilket bliver tilfældet med den på forhånd omstridte reform af arbejdsmarkedslovgivningen. Loven er hovedhjørnestenen i hans løfte om at modernisere Frankrig og øge konkurrenceevnen, og præsidenten har dermed sikret sig imod en ophedet debat i parlamentssalen. Men debatten vil så finde sted på gaden, har venstrefløjen med veteranen Jean-Luc Mélenchon i spidsen allerede lovet. Og det bliver næppe mindre ophedet.

Den bølge af optimisme og forventning om forandring, som Emmanuel Macron vakte under valgkampen, har ikke overlevet de første konkrete tiltag. Den solide valgsejr på 66 procent dækker over en langt lavere, reel støtte, hvor kun 24 procent stemte på ham i første runde, hvilket i betragning af den lave valgdeltagelse betyder, at hans vælgergrundlag næppe oversteg 15-20 procent af befolkningen. Det er da også kun 23 procent af franskmændene, som i Ifop-rundspørgen har svaret, at Macron har forandret tingene til det bedre i sine første 100 dage ved magten.

Det er denne virkelighed, der vil udfolde sig med fuld i kraft i efteråret, hvor reformerne bliver alvor. Banen er kridtet op til en styrkeprøve om den franske velfærdsstat. Og Emmanuel Macron går ind til den med en tillidskurve, der allerede er i bund.