Når Stortinget i Norge lige nu debatterer, om landet skal fordoble sit antal af kvoteflygtninge, er det en diskussion, som kirken har været med til at sætte i gang. På et møde i Den Norske Kirkes kirkeråd i foråret vedtog man nemlig en udtalelse, der opfordrer de norske politikere til at gå forrest i bestræbelserne for at opnå en mere balanceret fordeling af flygtninge mellem de europæiske lande. Kort tid efter foreslog flere norske partier, at landet skulle tage dobbelt så mange kvoteflygtninge, og nu kan idéen blive til virkelighed.
Det er ifølge den norske præst Olav Fykse Tveit, der er generalsekretær i Kirkernes Verdensråd, et eksempel på kirkens mulighed for at bidrage til løsningen af den flygtningekrise, som verden lige nu står over for. Han mener nemlig ikke, at der er grænser for, hvem i verden næstekærlighedsbuddet gælder for - din ”næste” er et hvilket som helst andet menneske. Pointerne fra Bibelens lignelser, der ofte handler om mødet mellem enkeltpersoner som i den barmhjertige samaritaner, kan godt overføres til den nuværende krise:
”Kirkernes Verdensråds fokus i flygtningedebatten er det enkelte menneske. Vores moralske forpligtelser over for hvert enkelt menneske i nød ændrer sig ikke, selvom antallet af flygtninge stiger,” siger han og fortsætter:
”Hvis vi virkelig ønsker at vise verden de norske værdier, skal vi ikke først og fremmest se os selv som nordmænd. Vi er først og fremmest mennesker, dernæst kommer tilhørsforhold til nationer eller religioner,” siger Olav Fykse Tveit, der bor i Genève, hvor Kirkernes Verdensråd har hovedsæde.
Generalsekretæren i Kirkernes Verdensråd mener, at den nuværende flygtninge-situation ”sætter næstekærligheden på prøve”:
”Det er en kamp om næstekærlighed. Selvfølgelig kan vi ikke bare have åbne grænser, for det er jo også med til at støtte menneskesmugler-industrien. Men mennesker, der er i havsnød, de skal jo hjælpes! Nationalstaten har ingen absolutte grænser, for mennesket bliver nødt til at finde et sted at være. Problemet kalder på et internationalt samarbejde, der er både større og stærkere end det, vi ser i dag,” siger Olav Fykse Tveit.
Selvom debatten om flygtninge i Norge ifølge Olav Fykse Tveit viser ”stor medmenneskelighed”, er der også røster, der mener, at europæerne skal fokusere mere på at værne om kontinentets grænser.
I Danmark mener 6 ud af 10 ifølge en nylig meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke for Morgenavisen Jyllands-Posten, at Europa bør kopiere den såkaldte Australien-model og forhindre flygtninge og migranter i at komme over Middelhavet ved at standse bådene, omdirigere dem og anbringe flygtninge i lejre uden for Europa.
Men repræsenterer Kirkernes Verdensråds tilgang til flygtningesituationen så overhovedet den gængse kirkegængers holdning?
”Det er et rigtigt godt spørgsmål,” begynder Olav Fykse Tveit:
”Men for at besvare det må man spørge sig selv, hvad der er Kirkernes Verdensråds opgave. Vi er et globalt fællesskab med medlemmer fra over 100 lande, og derfor skal vi både tale på vegne af kristne i Syrien, kristne i Eritrea og kristne i Danmark. Vi ved, det er en udfordring for samfund som det norske eller danske at tage imod mange flygtninge, men Kirkernes Verdensråd må være dem, der taler de svagestes sag og stiller kirker i de privilegerede lande det kritiske spørgsmål: Kan vi gøre mere?”.
Men kan vi i Europa hjælpe alle flygtningene?
”Nej, det kan vi ikke. Men det at lade alle, der ønsker at flygte, komme hid, er heller ikke en løsning i sig selv. Vi skal også arbejde for, at de ikke behøver at flygte i første omgang. Men det at hjælpe i nærområderne kontra at tage imod flygtninge i Danmark eller Norge er ikke modsatrettede strategier. Vi bliver nødt til at have begge indfaldsvinkler for at bidra-ge til, at situationen bliver bedre,” fastslår Olav Fykse Tveit.