Blandt alle de nekrologer, man de seneste uger har kunnet læse om italienske præster, er der især én, man lægger mærke til. Dels fordi præsten sagde, at de skulle give respiratoren til nogle andre, der var yngre end ham selv. Dels fordi de i Casnigo gik ud på balkonerne klokken 12 for at klappe ad hans liv, da de nu ikke måtte begrave ham, og bagefter satte lys i vinduerne.
Nekrologen i den lokale avis, Prima Bergamo, er ledsaget af et billede, der kan få smilet frem midt i sorgen. På en meget rød og ikke helt ny scooter sidder en ældre præst i den traditionelle lange og sorte præstefrakke med stor motorcykelhjelm i fuld fart på vej forbi trapperne op til kirken og med et stort smil.
Don Giuseppe Berardelli blev 72 år. På et andet lokalt netmedie, myvalley.it, fortæller de, at præsten i den lille by tæt på Bergamo altid hilste på folk med et ”pace e bene”: Fred og alt godt.
”Han var altid disponibel og parat til at hjælpe de syge. Og han havde altid et godt ord til alle – som en far til sin familie,” fortæller et sognebarn.
Det er Vatican News, der skriver, at da don Giuseppe blev syg, afviste han hjælp fra en respirator, fordi han mente, at den ”skulle bruges til en, der var yngre”. Han er nævnt i en artikel, som fortæller om nogle af alle de præster, der er gået bort. Alene torsdag i sidste uge døde otte. Fredag og lørdag var det ni. Ifølge avisen Corriere della Sera har flere end 50 præster mistet livet til virussen. Den yngste var 45 år. Den ældste 104. Andre er syge, en del alvorligt.
Mange af de præster, der er døde, var som andre italienske ofre godt oppe i årene, men en stor del af dem var stadig aktive og spillede en vigtig rolle i dagliglivet i de byer, hvor man nu savner dem. Under coronakrisen er præsten blevet endnu vigtigere end før, især for de familier, der bliver ramt. Familien til en syg må ikke komme på hospitalet, så præsten er ofte bindeled, også når nogle i en familie er i karantæne eller ikke kan nå frem til de ældre, der ligger for døden derhjemme.
”Normalt, når et menneske dør, så deltager hele byen i sorgen, forretninger lukker, man går med i begravelsesfølget til fods gennem byen, og nu kan man slet ikke have en begravelse, et ordentligt farvel. Det er en sorg, som lægger sig oven i sorgen,” fortæller præsten Davide Santus fra byen Caprino i Bergamo-provinsen.
Han fortæller også til nyhedsbureauet Agensir, hvordan de må ringe til pårørende, som sidder i karantæne, og fortælle om et dødsfald, forsikre dem om, at den døde er blevet velsignet på kirkegården inden den hurtige begravelse og vil blive husket ved den næste messe.
Davide Santus siger, at mange ligger syge derhjemme uden at være diagnosticeret med coronavirus, og indtil for nylig gik han og hans kolleger ud for at give syndsforladelse og salve en sidste gang:
”Vi spørger os selv, om det officielle dødstal også er det reelle. For her er der så mange ældre, der dør derhjemme. De pårørende ringer så til os og beder os komme og give sakramentet – også til syge, som helt tydeligt har coronavirus, selvom det ikke er officielt registreret,” siger han og fortsætter:
”Jeg oplevede for nogle dage siden at være ude for at give den sidste olie til en person, og imens jeg gjorde det, kvaltes hun og døde. Det var hjerteskærende.”
Siden har regeringen forbudt al udgang, så også præsterne nu er derhjemme, når de ikke holder messe i en tom kirke eller ene mand følger en kiste på kirkegården. Det tvang forleden Vatikanet til at udsende et dekret om en ad hoc-syndsforladelse. Alle syge og dem, der sørger for dem, herunder sundhedspersonale, kan få syndsforladelse uden traditionel skrifte, hvis de derhjemme for eksempel får læst op af Bibelen i en halv time, lytter til en messe på radio, tv eller nettet og siger bønner.
Nogle præster er begyndt at bruge mobiltelefonen, når de begraver en person, der er død af coronavirus, for så kan de pårørende følge lidt med. Mange præster har kister med døde, der venter på en plads på krematoriet, stående i kirken.
”Så kan vi i det mindste sige en bøn over dem,” siger en af disse præster, Mario Carminato i Bergamo, til tidsskriftet Famiglia Cristiana.
Bergamos katolske biskop, Francesco Beschi, siger til Corriere della Sera, at alle opfordres til selv at velsigne andre, for eksempel deres forældre eller bedsteforældre, som er ved at dø derhjemme. Beschi siger også, at alle, der dør nu, hvor man ikke kan have en ceremoni, vil få en ordentlig begravelse senere:
”I hvert sogn vil der blive en ceremoni for alle de døde, og bagefter kan man aftale med præsten for den enkelte.”
Også Bergamos biskop sørger over de mange døde præster og fortæller, at han holdt meget af mange af dem. Om præsten på scooteren, don Giuseppe fra Casnigo, siger han:
”Han var en højt elsket mand med benene solidt på jorden og et hjerte, der vandt alle over.”
Biskoppen talte for nylig i telefon med pave Frans og siger, at paven er smerteligt berørt af de mange dødsfald, også blandt præster. Paven takkede i sin Angelus forrige søndag de præster, der ”nu udtænker tusinde måder for at være tæt på folk, så de ikke skal føle sig forladte”. Paven erklærede, at det er præster, der har forstået, at de ikke under en pandemi kan opføre sig som en ”don Abbondio”. Denne er en kujon af en præst, der løber fra alle besværligheder, i en roman af Alessandro Manzoni, ”I promessi sposi”, De Forlovede, et hovedværk i italiensk litteratur.