Når tiden ikke læger alle sår

Norge mindes og sørger over de 77 ofre for massakren. Her lægges en krans torsdag ved regeringskvarteret i Oslo. Fra venstre er det statsminister Erna Solberg, kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, Astrid Eide Hoem, der overlevede massakren, og Lisbeth Røyneland, som leder Støttegruppen.
En kvinde tænder et lys ved et hastigt opført mindested på øen Utøya. Billedet er fra den 24. juli 2011 - to dage efter, at Breivik havde myrdet 69 unge mennesker på sommerlejr på øen. Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

77 uskyldige mennesker døde af en bombe og ved en skudmassakre. Gerningsmanden lever stadig.

Det er den korte version af den forfærdelige dag, som Norge gennemlevede den 22. juli 2011.

Anders Behring Breivik sprængte en bombe i regeringsområdet i Oslo. Herefter drog han til den lille ø Utøya lidt uden for den norske hovedstad.

Her holdt Arbejderpartiets ungdom sommerlejr, og her ankom Breivik forklædt som politimand og svært bevæbnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Otte blev dræbt af bomben, 69 blev dræbt på Utøya, inden det ægte politi nåede frem og anholdt ham.

På tiårsdagen for udåden samledes det officielle Norge torsdag for at mindes de døde.

- Tiden læger desværre ikke alle sår. De 77 mennesker, som brutalt blev dræbt, er fortsat borte, sagde statsminister Erna Solberg, da hun talte i regeringskvarteret i Oslo.

Hun sagde ifølge avisen Dagbladet, at det efter ti år er helt i orden, hvis man stadig er fortvivlet.

Hvis man føler savn. Hvis man er rasende.

- Der er stadig mange, der kæmper i hverdagen. Det bekymrer mig. Samtidig ved vi, at mange overlevende fra Utøya udsættes for hetz og trusler. Det gør ondt at høre, at det sker.

Det er vigtigt at tage kampen op mod had, racisme og ekstremisme, tilføjede hun.

Lisbeth Røyneland talte også. Hun leder Støttegruppen, som efter massakren har arbejdet med støtte til overlevende og pårørende.

Selv mistede hun en datter på øen.

Hun sagde, at der er sket noget med Norge siden Breiviks terrorangreb.

Samfundsdebatten er blevet mere polariseret. Ting, som man ikke sagde før, er nu normale at sige.

- Tiden læger ikke alle sår, selv om samfundet forventer det. Brutaliteten i angrebet tærer over tid. Det ved de, som så venner og kolleger dø foran sig, sagde hun.

- I dag mindes vi 77 mennesker, der aldrig kom hjem. De skal hver dag minde os om, hvor vigtigt det er at kæmpe for den tillid, åbenhed og mangfoldighed, vi har i Norge. Den kamp slutter aldrig, sagde hun.

Norge markerede årsdagen det meste af torsdagen.

Det begyndte fra morgenstunden i regeringskvarteret. Der var også gudstjeneste med deltagelse af kongefamilien og regeringen, og ud på eftermiddagen blev der lagt kranse på Utøya.

I kirken var Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, blandt talerne.

Han var statsminister, da angrebet skete i 2011.

- I dag mindes vi 77 mennesker, der blev brutalt dræbt. Otte i regeringskvarteret, demokratiets hjerte. På job for land og folk, sagde han.

- 69 på Utøya, demokratiets fremtid. Unge samlet på sommerlejr. Sammen var de det fineste udtryk for vort åbne folkestyre.

- Vi savner dem alle. Terroren ramte uskyldige, men den var ikke blind. Målet var AUF (Arbeiderpartiets ungdom, red.) og Arbeiderpartiet, fortsatte Stoltenberg.

- Det var et politisk angreb. Mennesker blev dræbt på grund af deres holdninger. Hensigten var at forandre landet med vold. Derfor var det også et angreb på hele Norge.

Torsdag aften var der planlagt et stort mindearrangement i arenaen Oslo Spektrum, hvor kong Harald skulle tale.

Gerningsmanden Breivik er nu 42 år. Han er selverklæret højreekstremist.

I 2012 blev han dømt 21 års forvaring.

/ritzau/