Blodet var knap tørt efter en muslimsk gerningsmands masseskyderi på den homoseksuelle natklub Pulse i Orlando i Florida tidligt søndag morgen, før republikaneren Donald Trump og demokraten Hillary Clinton bragte den tragiske hændelse ind i deres begyndende kamp om præsidentposten.
Massakren skyldes Barack Obama-regeringens ”svage” og ”ineffektive” sikkerhedspolitik, lød det fra Donald Trump, der krævede, at præsidenten træder tilbage ”i vanære”, samtidig med at han gentog sit stærkt kontroversielle forslag om at lukke USA’s grænse for muslimske indrejsende.
For Hillary Clinton var massakren en lejlighed til at udtrykke solidaritet med USA’s seksuelle minoriteter – som er en vigtig del af hendes vælgerbase – og til at opfordre til en stramning af landets skydevåben-love. I et modsvar til Trump klandrede Clinton-kampagnen den republikanske kandidat for at reagere på den rædselsvækkende begivenhed med ”fornærmelser” og ”politiske angreb”.
Anslaget, der tog livet af mindst 49 mennesker og sårede 53 andre, var det værste masseskyderi i USA’s historie, og attentatmanden, den 29-årige amerikansk-fødte Omar Mateen med afghanske rødder, havde bekendt sig til Islamisk Stat, IS.
Men Omar Mateen skriver sig også ind i USA’s dystre tradition for masseskyderier begået af psykisk ustabile unge mænd, der takket være den nemme adgang til skydevåben gang på gang går til angreb på uskyldige børn og voksne på skoler, arbejdspladser, kirker og andre forsamlingssteder. Mateens skydevåben var ifølge myndighederne indkøbt lovligt inden for den seneste uge.
Dette – sammenholdt med den kendsgerning, at ofrene på Pulse primært var unge, festende homoseksuelle mænd – gør massakren i Orlando til et rodet miskmask af terrorisme, våbenvold og hadforbrydelse, som kan tjene mange forskellige interesser.
Som det har været tilfældet efter tidligere masseskyderier, er det dog usandsynligt, at nedskydningen af snesevis af uskyldige mennesker får nogen som helst indvirkning på USA’s våbenpolitik. Den politiske vilje til at stække amerikanernes ret til at bære våben og til at genere våbenindustrien ligger på et lille sted. Våbentilhængere vil argumentere med, at væbnede borgere er det bedste værn mod terrorister og voldsmænd.
Massakren er også et forvarsel om, at efterårets opgør mellem Trump og Clinton kan blive en af de mest negative og stridbare præsidentvalgkampagner i nyere tid. Donald Trumps popularitet skyldes i høj grad hans politisk ukorrekte populisme og det, som kommentatorer ofte kalder ”vredens politik”.
Hans hårdtslående reaktion på søndagens tragedie viser med al tydelighed, at han agter at bryde alle regler for, hvordan en amerikansk præsidentkandidat kan tale om emner som religion, indvandring og terrorisme. Samtidig er han og Clinton begyndt at angribe hinanden med en giftighed, som kun vil blive mere ondsindet i takt med, at valgkampen skrider frem.
Tragedien i Orlando finder sted på et tidspunkt, hvor amerikanernes frygt for islamistisk terror er voksende, og hvor det folkelige sammenhold, som prægede USA efter terrorangrebene den 11. september 2001, er erstattet af splid.
Donald Trumps løfte om at skride til håndfast handling appellerer til mange vælgere. Hvorvidt det vil påvirke udfaldet af præsidentvalget er usikkert. Der vil formentlig finde flere terrorhandlinger og flere masseskyderier sted inden valgdagen i november. Men massakrens efterspil er en påmindelse til vælgerne om, at de står over for en afgørende valgkamp, der kan grave grøften mellem en allerede splittet befolkning endnu dybere.