Nærmer Rusland sig et coronakollaps? Russerne tror ikke på Putins vaccine

En vaccineskræmt befolkning truer Rusland med coronakollaps. Det bliver også temaet på præsidentens årlige tv-spørgetime

Selvom Putin i efteråret gjorde den russiske Sputnik V-vaccine til en verdensnyhed og eksportslager, er kun 13 procent af befolkningen vaccineret imod covid-19.
Selvom Putin i efteråret gjorde den russiske Sputnik V-vaccine til en verdensnyhed og eksportslager, er kun 13 procent af befolkningen vaccineret imod covid-19. Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, i går forberedte sig til dagens årlige samtale på live-tv med befolkningen, kunne han konstatere det højeste antal coronarelaterede dødsfald på noget tidspunkt under pandemien. De 652 registrerede dødsfald slog dermed den hidtidige rekord fra den 24. december 2020, hvor der var 635 coronadødsfald. Pandemien bliver et centralt tema ved dagens ”direkte linje til Vladimir Putin”, som har været holdt siden 2001, og som dengang markerede en ny politisk dialog, hvor præsidenten tager imod spørgsmål fra nær og fjern.

2021-udgaven falder på det mest kritiske tidspunkt under pandemien, hvor tredje bølge hærger – særligt i hovedstaden, Moskva, og Sankt Petersborg, der er en af værtsbyerne for EM i fodbold. Og situationen er værre, end tallene beskriver det. I Rusland registrerer man kun et coronarelateret dødsfald, hvis patienten er død som direkte følge af virus. Dødsfald, hvor patienten er smittet, men hvor døden tilskrives en anden årsag, tælles ikke med. Siden coronavirussen gjorde sit indtog sidste forår, er der registreret 134.545 døde af covid-19, mens overdødeligheden i samme periode har været på 475.000 – det russiske sundhedsvæsen er lagt ned, og man kæmper med at sætte nødfaciliteter op.

Der er to modstandere for myndighederne under tredje bølge – dels virussens delta-variant, der først blev konstateret i Indien, og dels en befolkning, der nægter at lade sig vaccinere.

Selvom Putin i efteråret gjorde den russiske Sputnik V-vaccine til en verdensnyhed og eksportslager, så er kun 13 procent af befolkningen vaccineret imod covid-19. Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, der også er leder af den nationale indsats mod pandemien, har beordret obligatorisk vaccinering af alle i serviceerhverv. Befolkningens modsvar har været et voksende sort marked for falske vaccinationscertifikater, og et omdiskuteret tema på datingscenen er, hvem der skal betale for pcr-test, hvis man inviterer sin udkårne ud, for i Rusland er pcr-test ikke gratis.

Vaccinemodstanden er for Putin dels et arvet fænomen og dels et spøgelse, han selv har bidraget til. Fra både tsar- og kommunisttiden har russerne arvet en naturlig skepsis over for myndighederne, og alternative teorier har altid floreret i folkedybet.

Det er ikke sådan, at man ikke tror på den moderne medicin. Er man i Rusland, vil man opdage, at der nærmest er et apotek på hvert gadehjørne. Er man gæst i Rusland og tildrager sig en simpel forkølelse, vil man opleve ens vært med det samme drage til apoteket og hjembringe to-tre præparater, som man forventes at tage imod. Men samtidig vil andre i værtskredsen begynde at spørge, om ikke der er nogen, der kender en klog kone, en shaman eller noget andet alternativt, for man kan jo ikke vide sig for sikker.

Putins eget bidrag til vaccineforskrækkelsen er den ensretning af tv-medierne, som har fundet sted siden annekteringen af Krim i 2014, hvor både den vestlige verden og den russiske opposition nedgøres efter samme skabelon. De ”liberale” er et udpræget skældsord på russisk tv, hvor størstedelen af befolkningen får sine nyheder fra – og pudsigt nok er det netop den middelklasse-ungdom, der er mest kritisk over for Putin, der hyppigst lader sig vaccinere. I netop Moskva og Sankt Petersborg, hvor delta-varianten har fat, vil man opleve netop unge i karrierejobs være dem, der både tager vaccinen og argumenterer for, at familie, venner og bekendte bør lade sig vaccinere – for egen skyld og for fællesskabets skyld.

I 2020 sprang man ”Direkte linje til Vladimir Putin” over med henvisning til pandemien, men måske var der andre overvejelser bag. For i 2019 havde udsendelsen det laveste antal seere nogensinde. Da spørgetimen blev sendt første gang for 20 år siden, var det et populært nybrud og efterlod russerne med indtrykket af en præsident, der tog befolkningens bekymringer og problemer alvorligt. I dag er det befolkningen, der ikke tager landets problemer og præsidentens bekymringer alvorligt.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.