Prøv avisen

Næstekærlighed blev Manchesters svar på terror

Folk lagde i går blomster på St. Ann’s Square i Manchester for at mindes ofrene for terrorhandlingen mandag aften. – Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Ritzau

Da terroren mandag aften ramte Manchester og dræbte 22 og sårede 59, rykkede byens borgere sammen og hjalp, hvor de hver især kunne, fra overnatning til bloddonation. Vi gør det for at hjælpe, men også som et middel til at skabe håb om fred og komme videre, lyder det fra teolog og filosof

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Efter en selvmordsbomber mandag aften på kynisk vis udløste sin bombe midt blandt glade koncertgæster i Manchester Arena, viste borgerne i byen, at de var klar til at hjælpe.

Gerningsmanden tog 22 med sig i døden – herunder en kun otte år gammel pige – og 59 blev alvorligt kvæstet. Men også mange, der ikke blev direkte ramt af selvmordsbomben, havde brug for hjælp efter terrorangrebet i den engelske storby, som terrorbevægelsen Islamisk Stat har taget skylden for.

Via nettets sociale medier som Facebook og Twitter strømmede det hurtigt ind med tilbud om gratis taxature og tilbud om lån af en seng eller en sofa til de mange, der var strandet, da den offentlige transport lukkede ned på grund af politiets sikkerhedsprocedurer.

Voksne tog ansvar og viste omsorg og passede på de store teenagere, der i chokket efter angrebet ikke længere var helt så store, indtil deres forældre kom og tog vare på dem.

Alt sammen gerninger, som i bund og grund er et udtryk for næstekærlighed, mener Michael Banner, der er teolog, moralfilosof og ledende præst ved Trinity College i Cambridge.

”Nogle gange virker det, som om ’elsk din næste’ end ikke rækker så langt som til dem, der rent faktisk bor ved siden af. Men når taxachauffører bringer folk hjem og ikke vil have betaling for det, og når lokale og tilmed et sikh-tempel åbner deres døre, så har de alle brugt ordet næste i en forstand, som rækker ud over den snævre måde, som vi alt for ofte anvender ordet på,” forklarer Michael Banner.

Sociologen Frank Furedi, der er professor emeritus ved University of Kent og blandt andet forfatter til bogen ”Culture of Fear” – ”En kultur af frygt” – hæfter sig også ved, at sådanne forfærdelige handlinger vækker det bedste i mennesker.

”Uanset hvad der er af uenigheder i det offentlige liv, så står man sammen, når noget sådant sker. Det er en basal form for solidaritet, som udkrystalliserer sig i positive handlinger,” siger han.

Et eksempel er Sam Arshad fra taxafirmaet StreetCars Manchester.

”Det var et meget ungt publikum, og der var mange uden deres forældre, og de havde ikke penge til en taxa. Derfor tog jeg beslutningen, at penge ikke er alt i livet, og vi er en del af Manchester, og vi måtte gøre vores til, at folk kom sikkert hjem,” fortæller han til BBC, som også beretter, at taxaer kom hele vejen fra Liverpool for at hjælpe de strandede koncertgængere.

De mange forskræmte koncertgængere fandt også hjælp på det sociale medie Twitter, hvor folk under ledeordet #roomformanchester – et værelse til Manchester – tilbød overnatning.

”Jeg bor fem minutter fra Manchester Arena. Jeg har en sovesofa, mad/drikke og telefonopladere,” skrev således Nick Q på Twitter.

Manchesters anglikanske biskop, David Walker, roser også folks næstekærlige reaktion.

”Det er den måde, vi skal reagere på mod uhyrligheder. Vi skal stå sammen i vore hjerter. Udfordringen vil være, at det ikke kun er noget, vi gør i et døgn, men at det er sådan, vi gør i vores liv,” sagde biskoppen til BBC Radio.

For Michael Banner handler det også om at holde fast i næstekærligheden på sigt, som den er udtrykt gennem en hjælp til fuldstændig fremmede.

”Med de handlinger har de gjort deres bedste til at sikre ro og fred på lang sigt, fordi en solid fred kun kommer ved at styrke de bånd, vi knytter på tværs af vort lokalsamfund,” lyder det fra Michael Banner.

En pointe, som Frank Furedi også er inde på.

”Vi indser måske, at vi har brug for hinanden, og at vi alle har en interesse i at hjælpe hinanden. Derfor har folk i offentlige roller en opgave med at bygge videre på det, så det ikke bare bliver en engangsforestilling,” siger han.

Men han er også bekymret for den længerevarende effekt, hvis vi igen og igen oplever sådanne terroranslag.

”Så er der en fare for, at vi bliver immune, og at sympatien mere bliver set som et ritual,” advarer Frank Furedi.

Terrorangrebet viste også, hvordan de sociale medier spiller en stor rolle for desperate forældre, pårørende og venner, som ikke kunne få kontakt med deres kære, som var til koncerten, hvor den amerikanske sangerinde Ariana Grande optrådte.

Først på eftermiddagen i går holdt byens domkirke, Manchester Cathedral, den første mindehøjtidelighed, og tirsdag aften blev der på det centrale torv Albert Square også afholdt et fællesarrangement for at mindes ofrene. Tilsvarende arrangementer og tilkendegivelser sås i går over hele landet samt på de sociale medier under overskriften #prayformanchester - bed for Manchester.

Viljen til at hjælpe kom i det hele taget til udtryk på mange måder. Og det i en grad, så hospitalerne i Manchester ifølge avisen Manchester Evening News så sig nødsaget til i løbet af tirsdagen at opfordre folk til ikke at dukke op uanmeldt for at give blod.

”Vi har alt det blod, som vi har brug for,” siger Mike Stredder, direktør for blodbanken, til avisen.

For biskop David Walker er det vigtigt at holde fast i det positive, men også fremover at støtte dem, der fysisk eller psykisk er ramt.

”Mange vil have fået skader på livstid. Vi skal vise, at vi står sammen med ofrene og ikke lader terroristerne vinde. Det er også vigtigt, at vi ikke går ind i en tid, hvor vi møder folk med mistænksomhed. Skylden ligger kun hos gerningsmanden, og ikke hos andre. Budskabet til Manchesters muslimske samfund er, at I er en del af vores by, og I er en del af, hvordan vi genopretter skaderne, og fortsat vil være et dynamisk samfund,” fastslår biskoppen, som advarer mod at lægge skylden kollektivt på den muslimske befolkning i Manchester, men igen peger på betydningen af budskabet om næstekærlighed.

”De fleste af os kan godt se, hvad der er sandt og falsk. Og kærligheden vil vinde.”