Prøv avisen

Nationalt kompromis mellem Labour og De Konservative skal sikre ordnet Brexit

I går eftermiddag havde den konservative premierminister, Theresa May, indkaldt Labour-leder Jeremy Corbyn til deres første regulære forhandlingsmøde, siden briterne i juni 2016 stemte for den historiske skilsmisse. Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix

Det er tvivlsomt, om den konservative premierminister, Theresa May, og Labours leder, Jeremy Corbyn, kan blive enige om en aftale, selvom de nu gør et hidtil uset forsøg. Hvis det lykkes dem, skal kompromiset være klar og klappet af i det britiske parlament før et ekstraordinært EU-topmøde på næste onsdag

Hvor stor er appetitten hos Labour på at redde Brexit for De Konservative – og hvor høj en pris er premierminister Theresa May villig til at betale? Det er de ubekendte faktorer, som bliver afgørende for, om det er muligt at lande en Brexit-aftale i sidste øjeblik og undgå, at Storbritannien om blot otte dage forlader EU på den hårde måde.

I går eftermiddag havde den konservative premierminister, Theresa May, indkaldt Labour-leder Jeremy Corbyn til deres første regulære forhandlingsmøde, siden briterne i juni 2016 stemte for den historiske skilsmisse. Og det er i de døende sekunder, inden briterne næste onsdag på et EU-topmøde skal fortælle de øvrige EU-lande, hvad deres planer er for Brexit.

På forhånd er Brexit-eksperten Simon Usherwood ikke optimistisk.

”Der er et lille håb, og det er, fordi det er en så anderledes tilgang. Men de to parter har meget forskellige målsætninger. For mange konservative er Jeremy Corbyn fjenden, der kun er ude på at ødelægge landet. Og spørgsmålet er, om Labour er klar til at hjælpe regeringen. Labours mål er fortsat at vælte regeringen, og for mange er det vigtigere end at sikre Brexit,” siger Simon Usherwood, der er vicedirektør i tænketanken UK in a Changing Europe (Storbritannien i et Europa under forandring).

Under gårsdagens spørgetime i parlamentet i London slog de to partiledere begge de forsonlige toner an. Corbyn bød således Mays nyfundne vilje til et kompromis velkommen, mens premierministeren slog på, at begge partier vil have en aftale om Brexit – en aftale, som stopper den frie bevægelighed fra EU ind i Storbritannien, og ikke mindst en aftale, der kan opnå flertal i parlamentet.

Det flertal er ifølge Simon Usherwood ikke givet, selvom lederne af parlamentets to største partier bliver enige.

”Det er en reel bekymring. Hos De Konservative er det ikke kun den hårde Brexit-fløj og støttepartiet DUP, der ikke vil støtte en aftale. Også i den mere bløde midtsøgende del af partiet er der utilfredshed. Hos Labour er der også mange rebeller, der ikke vil gå i seng med De Konservative. Og så er der alle dem, der håber på en ny folkeafstemning. Problemet er, at ingen ved, hvad de ønsker længere. Alle forsøger at gøre noget, men ingen ved, hvad de vil, så der er mere usikkerhed end normalt,” siger Simon Usherwood om den fastkørte situation, efter at Mays skilsmisseaftale med EU er blevet nedstemt tre gange.

Den åbne invitation til Labour er også et klart signal fra Theresa May om, at hun ikke længere vil trækkes rundt i manegen af den indædte konservative Brexit-fløj, der har nægtet at gå på nogen form for kompromis. Her har man reageret med vrede, hvilket blev udstillet af Nigel Adams, der i går sagde op i protest som minister for Wales. I sit afskedsbrev beskyldte han premierministeren for brygge på en aftale med Jeremy Corbyn, ”en marxist, som aldrig nogen sinde i sit politiske liv har sat landets interesser først,” som Adams sagde.

Jeremy Corbyn har tidligere insisteret på, at Labour kun vil støtte en aftale, hvis briterne forbliver i toldunionen, og dermed får en mere blød Brexit, end der har stået på den konservative ønskeliste.

At briterne er oppe imod en mere end stram tidsplan blev understreget af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der under en debat i Europa-Parlamentet i går fastslog, at Storbritannien stadig har en chance for yderligere at få udskudt Brexit, og at en hård Brexit kun vil gavne ”populister og nationalister”.

Ifølge Simon Usherwood er det tvivlsomt, selv hvis Theresa May og Jeremy Corbyn kan blive enige, at det britiske parlament kan nå at behandle et forslag før tidligst mandag. Han forudser derfor, at det bliver nødvendigt at udskyde Brexit længere end en kort udskydelse til sidst i maj, og at de resterende EU-lande derfor vil tvinge briterne til at gennemføre valget til Europa-Parlamentet den 23. maj:

”I øjeblikket er en lang udsættelse af Brexit det mest sandsynlige. Der er ingen appetit på et hårdt brud.”