Navalnijs kafkaske hjemkomst udstiller Putins dilemma: Hvad skal han stille op med et politisk ”superbrand”?

Farcen omkring Aleksej Navalnijs hjemkomst har viser en splittelse i Kreml. For efter forgiftning er oppositionslederen blevet verdensberømt

Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnij, og hustruen Julia går igennem paskontrollen i Moskvas Sheremetjevo-lufthavn, inden han bliver ført bort af politiet. Navalnij ankom søndag aften med stort mediefølge fra Berlin, hvor han er kommet til hægterne efter at være blevet forgiftet med nervegiften Novichok i august sidste år. – Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix.
Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnij, og hustruen Julia går igennem paskontrollen i Moskvas Sheremetjevo-lufthavn, inden han bliver ført bort af politiet. Navalnij ankom søndag aften med stort mediefølge fra Berlin, hvor han er kommet til hægterne efter at være blevet forgiftet med nervegiften Novichok i august sidste år. – Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix.

Oppositionslederen Aleksej Navalnij forlod sidste sommer Rusland i et ambulancefly forgiftet med nervegiften Novichok, og mange spor peger på, at FSB, det tidligere KGB, stod bag. Dermed er det med livet som indsats, at han er vendt tilbage under stor international mediebevågenhed.

Modtagelsen af Navalnij i Moskva har haft karakter af en farce og demonstreret, hvor uforberedte myndighederne var på, hvad de skulle stille op med Navalnij. Flysikkerheden blev sat over styr, da Navalnijs fly fra Berlin søndag aften blev omdirigeret fra én lufthavn til Sheremetjevo-lufthavnen – otte andre fly måtte cirkle over Moskva, indtil de kunne få landingstilladelse, mindst et af flyene var i den sammenhæng ved at løbe tør for brændstof. Efter anholdelsen straks efter landingen førtes Navalnij til en lille lokal politistation i sovebyen Khimki. En af de mest eftersøgte personer i Rusland behandles, som var der tale om en simpel forseelse. Mandag kom Navalnij så for retten – i et improviseret retslokale etableret til lejligheden på den lille politistation. Navalnijs egen advokat, der var med på oppositionslederens tæt pakkede fly i søndags, fik ikke lov at se sin klient, før retsmødet gik i gang.

Farcen fortæller to ting: For det første, at Navalnij skal ydmyges så meget, som man kan finde på. Det er en klassiker i russisk magtkultur. Men for det andet viser den, at myndighederne ikke har en færdig drejebog for, hvordan Navalnij skal håndteres. Skal han i fængsel og i så fald idømmes en årelang fængselsstraf, skal han ”blot” 30 dage i arresten, eller skal der ske noget helt tredje?

Det tyder på en konflikt mellem grupperingerne omkring sikkerhedsfraktionen, de såkaldte siloviki med baggrund i sikkerhedstjenesterne, og staben omkring præsident Vladimir Putin, der først og fremmest kerer sig om Putins omdømme, og hvilke sager og situationer, hans navn knyttes til eller kobles fra. Det betyder, at intet er afgjort endeligt om Navalnijs skæbne.

Oppositionslederen selv bruger enhver lejlighed til at knytte sin sag personligt til Putin, og i går sagde han i retten om Putin, at ”det lader til, at den gamle mand i bunkeren er så bange, at han demonstrativt har revet retsplejeloven i stykker”. I første omgang fik Navalnij 30 dage for ikke at have overholdt betingelserne i en betinget dom om bedrageri og korruption, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har erklæret unfair. Navalnijs brøde er, at han ikke har meldt sig hos myndighederne, mens han lå i koma i Berlin. Nu kan den betingede dom omstødes til en ubetinget, og Navalnij kan ryge en årrække i fængsel.

Den nu globalt kendte oppositionspolitiker er vendt tilbage til Rusland for at holde sig politisk relevant til parlamentsvalget til september. Han kunne vælge et martyrium i sikkert eksil, men så ville hans politiske relevans langsomt visne, og han ville dø rent politisk. Nu har han sammen med sine hustru valgt at overleve politisk, men med livet som mulig indsats.

Ubeslutsomheden omkring hans skæbne afspejler, hvor vigtigt september-valget er for styrets selvforståelse. Valghandlingen udgør et fundament af legitimitet, som er en grundpille i putinismen. I august 2020 brød den politiske krise ud i Hviderusland, da befolkningen gjorde oprør mod et farceagtigt præsidentvalg – den krise udvikler sig fortsat. Putin frygter, at Navalnij kan orkestrere noget, der ligner den hviderussiske udvikling i Rusland.

Alle vestlige lande har været ude med en klar fordømmelse af anholdelsen af Navalnij – og Joe Bidens kommende nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, var glædeligt klart i mælet, da han fastslog, at ”det er ikke kun en krænkelse af menneskerettighederne, men en krænkelse af det russiske folk, der vil have deres stemme hørt”.

Navalnijs skæbne og demokratiforkæmperne i Rusland og Hvideruslands skæbne ligger til dels i de vestlige demokratiers hænder. Da uroen i Hviderusland begyndte for et halvt år siden, markerede det en ny frontlinje mellem autokrati og demokrati i de slaviske lande i Europa.

”Tal sagte og medbring en stor kæp,” lød den amerikanske præsident Theodore Roosevelts diplomatiske motto. Det bør vestlige ledere tage sig ad notam. Hårde ord og nogle symbolske sanktioner har ikke rykket noget i Putins adfærd de senere år. Vesten skal tage en hard talk med Putin bag lukkede døre og gøre ham klart, hvad der er på spil – og den store kæp til det møde?

Det kunne være endegyldigt at blokere for Putins europæiske prestigeprojekt, gasrørledningen Nord Stream 2, der kan stå klar om få måneder. Skal Rusland have mulighed for at sende mere gas til Europa, så skal Navalnij fredes, og der skal ske fremskridt for menneskerettigheder i Rusland.

Aleksej Navalnij er lige nu et politisk superbrand – og det eneste superbrand for demokratiforkæmpere i det tidligere Sovjetunionen. Han repræsenterer en historisk mulighed, som vestlige ledere ikke må lade gå til spilde. De næste 30 dage bliver afgørende.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.