Prøv avisen

Navneaftale om Makedonien møder modstand

Dansere i traditionelle dragter ved statuen af Aleksander Den Store i Thessaloniki i det nordlige Grækenland. Den gamle hærfører og makedonske konge Aleksander døde i år 356 før vor tidsregning. Men fortællingen om Aleksander lever stadig i bedste velgående, specielt når det gælder striden om navnet Makedonien. Foto: Sakis Mitrolidis/Ritzau Scanpix

Balkan-nationalismen brænder stadig. Regeringerne i Athen og Skopje troede, at de havde løst striden om navnet "Makedonien", men der er modstand i baglandet.

Den snart tredive år gamle strid om retten til navnet Makedonien blev meldt løst sent tirsdag aften, men det viser sig, at denne meddelelse fra den græske og den makedonske regering måske var en postgang for tidlig.

For der er udbrudt heftig kritik af aftalen i specielt Grækenland, men nationalister i Makedonien er heller ikke tilfredse.

Omverdenen har ellers udtrykt glæde over, at Makedoniens regering under ledelse af premierminister Zoran Zaev og den græske regeringschef, Alexis Tsipras, kunne meddele, at navnestriden er løst.

Formelt har staten, der i almindelig tale kaldes Makedonien, heddet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (Fyrom). Nu skal den hedde Republikken Nordmakedonien, siger aftalen.

- En stor diplomatisk sejr og en stor diplomatisk mulighed, som Tsipras formulerede det i en kommentar, der blev transmitteret på tv.

Kort efter sagde EU-præsident Donald Tusk på Twitter: -Takket være jer bliver det umulige muligt.

Grækenland har på grund af striden blokeret for Makedoniens optagelse i EU og Nato.

Navnestriden har været der siden borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

Makedonien var en af de seks republikker i Jugoslavien, men i 1991 erklærede Makedonien sig for en selvstændig nation.

Navnet Makedonien er imidlertid også navnet på en region i det nordlige Grækenland, og grækerne har siden løsrivelsen været imod, at den nye stat hedder Makedonien.

Det kan betyde, at der i fremtiden kan komme territoriale krav på Grækenland, lyder det fra grækerne.

Hærføreren Alexander Den Store blev født i den græske region, så der er historisk vingesus over betegnelsen Makedonien. Senere, da romerne erobrede området, blev Makedonien-territoriet udvidet til også at omfatte vore dages Grækenland, Fyrom, Bulgarien og Albanien.

Og den græske frygt går på, at hvis staten Makedonien beholder sit navn, kan en kommende regering finde på at gøre territoriale krav med afsæt i det romerske Makedonien.

I Grækenland blev premierminister Tsipras onsdag kritiseret for at sælge ud af den græske identitet, fordi Makedonien også er en del af det nye navn, Nordmakedonien.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den konservative oppositionsleder i Grækenland, Kyriakos Mitsotakis, kalder det "dybt problematisk".

- Vi er i en situation, der ikke er set tidligere i Grækenlands forfatningsmæssige historie. En premierminister uden et klart parlamentarisk mandat vil forpligte landet til en realitet, som ikke kan ændres, siger han.

- At acceptere det makedonske sprog og nationalitet er en uacceptabel national indrømmelse.

Til gengæld kan aftalen stoppes, inden den bliver virkelighed. Både det græske og det makedonske parlament skal godkende aftalen, som også skal til folkeafstemning i staten Makedonien.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at Makedoniens præsident, Gjorge Ivanov, der står det nationalistiske parti VMRO-DPMNE nær, også er bekymret.

- Der er behov for bred national enighed for at finde en løsning, der ikke krænker Makedoniens folk og borgeres værdighed, siger han.

/ritzau/