Nazi-skattekort får folk til at valfarte til lille hollandsk by

Det hollandske nationalarkiv frigav i januar et skattekort, der viser vejen til en stjålen skat på 80 millioner kroner. Det har fået hollænderne ud med skovlene, selvom det er farligt og ulovligt at grave efter byttet

Skattekortet viser, hvordan indholdet af bankboksen skulle ligge for enden af tre poppeltræer lidt uden for den hollandske by Ommeren, der ligger cirka en time syd for Amsterdam.
Skattekortet viser, hvordan indholdet af bankboksen skulle ligge for enden af tre poppeltræer lidt uden for den hollandske by Ommeren, der ligger cirka en time syd for Amsterdam. Foto: Peter Dejong/AP/Ritzau Scanpix.

Den hollandske landsby Ommeren er gået fra at være ukendt til pludselig at være på befolkningens læber. Alt sammen på grund af et gammelt skattekort, der i januar blev frigivet fra det nationale arkiv i Haag.

Kortet er tegnet af møbelsnedkeren Helmut Sonder, der var soldat i det tyske militær. I foråret 1945, få uger før Holland blev befriet, så han fem soldater grave en skat ned. Fire zinkkister fyldt med guld, juveler og ure, som de havde snuppet, efter at en bankboks eksploderede i en nærliggende by, skriver avisen The New York Times.

Skatten vurderes til en sum af 11 millioner euro, svarende til 80 millioner kroner.

Sonder tegnede et omhyggeligt kort, som nu er blevet offentliggjort fra det hollandske nationalarkiv, efter at fortrolighedsperioden på 75 år er udløbet. Det har fået folk fra hele landet til at valfarte til den lille by med skovle og metaldetektorer for at grave efter den skjulte naziskat.

"Det her er noget, man skal opleve," siger en skattejæger til det hollandske medie De Telegraaf. 

"Man kan blive hjemme på sofaen eller tænke 'Lad mig opføre mig skørt for en gangs skyld'."

Men det er ikke ufarligt for skattejægerne at gå i gang med skovlen. Ommeren ligger tæt på den gamle frontlinje, og der er risiko for, at der er eksplosivt materiale i jorden. Derfor fraråder kommunen på sin hjemmeside, at folk graver efter skatten. Den har af samme grund forbudt metaldetektorer, der kan aktivere eksplosiverne, skriver BBC

Selvom nogle af byens 751 indbyggere finder det morsomt, at deres lille by er blevet kendt, er lykkeridderne også kilde til en vis irritation.

En af de frustrerede er den 42-årige Petra van Dee, der ikke kan sove om natten på grund af de mange besøgende journalister og skattejægere.

"Et af hullerne, de har gravet i min have, går herop til," siger Petra van Dee til BBC og holder hånden op foran brystet. 

Ligeledes er hendes naboer blevet vækket af fremmede med pandelamper, der graver i græsplænen i nattens mulm og mørke.

Skatten har fået en del opmærksomhed i hollandske medier, og der er lavet flere interviews med eksperter for at afklare, om en potentiel finder kan få lov at beholde byttet.

Det er dog en smule uklart, fordi det ikke er en "almindelig skat", men byttet fra et bankrøveri, fortæller arkæolog Matthijs Sonneveld til den hollandske radiokanal NPO Radio 2. Derfor skal man almindeligvis lede efter ejerne, som ville være borgere, der har benyttet sig af banken. Men tidshorisonten vil gøre det vanskeligt, forklarer Sonneveld. Findes skatten på privat grund, skal fundet deles med grundens ejer – som også kan være kommunen. 

Matthijs Sonneveld udtrykker dog tvivl om, hvorvidt skatten overhovedet er i Ommeren. Den samme tvivl deler lokalhistorikere.

Selvom det er første gang, at kortet er i offentlighedens hænder, blev der allerede i 1946 foretaget fire officielle eftersøgninger i et forsøg på at finde de værdifulde kister. Det viser gamle dokumenter. Da det ikke lykkedes, konkluderede myndighederne i 1947, at skatten sandsynligvis ikke længere var der.