Eskimo-is droppes efter små 100 år på grund af ”nedsættende” navn

Firmaet bag populær amerikansk is sløjfer eskimo-navn som led i kampen for ”racemæssig lighed”. Kampen om, hvor den identitetspolitiske streg i sandet skal trækkes, bliver et af de kommende års store slagsmål, vurderer professor

En amerikansk is har ligesom statuer og tv-serier fået uønsket opmærksomhed efter den amerikanske racedebat. På billedet ses en lignende is, der herhjemme også indeholder ordet ”eskimo” i produktnavnet, nemlig Friskos Kæmpe Eskimo. Hvorvidt amerikanske Dreyer’s beslutning har fået Unilever, som ejer Frisko, til at tage navnet på deres chokoladeovertrukne flødeis med solbær-fyld op til revision, har firmaet ikke svaret på inden Kristeligt Dagblads deadline. Foto: Bundgaard Carsten/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun statuer med mere eller mindre kolonialistiske konnotationer, som i disse uger undergår et kritisk blik over store dele af kloden. Også produkter på supermarkedernes hylder får nu et identitetspolitisk eftertjek, som blandt andet medfører forkastelse af produktnavne, logoer og markedsføring.

Det gælder blandt andet for den populære is Eskimo Pie, der produceres af amerikanske Dreyer’s Grand Ice Cream – og ikke at forveksle med den danske Kæmpe Eskimo.

”Vi er opsatte på at være en del af løsningen, når det kommer til racemæssig lighed, og vi anerkender, at navnet er nedsættende,” forklarede firmaets marketingschef, Elizabell Marquez, forleden i en pressemeddelelse.

”Beslutningen er en del af en større gennemgang for at sikre, at vores virksomhed afspejler vores værdier og menneskesyn,” uddybede hun.

Ifølge The New York Times vil det nye navn til den næsten 100 år gamle is blive præsenteret ved årets udgang. Og det samme vil en ny indpakning, hvor et mørkhåret barn iført en kraftig, pelsforet jakke ikke længere vil figurere. På den måde forsøger virksomheden at distancere sig fra brugen af problematiske symboler og ordet eskimo, som af mange opfattes som en racistisk begreb brugt af udefrakommende, som kolonialiserede Arktis. Og faktisk er det ikke først gang, at netop ordet eskimo som del af et produktnavn er røget i unåde, skriver den amerikanske avis.

Allerede i 2009 kritiserede canadiske Seeka Lee Veevee Parsons, der har inuit-rødder, at det australske slikfirma Pascall brugte eskimo-begrebet i markedsføringen af deres skumfiduser. En strategi, som kvinden ifølge The New York Times mente, var udtryk for såkaldt kulturel appropriation. Samme anklage lød tidligere i år, da det canadiske sportshold Edmonton Eskimos havnede i en byge af kritik på grund af klubbens navn.

Den seneste bølge af øget opmærksomhed omkring kulturelt ufølsomme eller direkte racistiske stereotyper i alt fra filmklassikere til madvarer har for alvor taget fart, efter at Black Lives Matter-protesterne begyndte i slutningen af maj som reaktion på politidrabet på afroamerikanske George Floyd i Minneapolis. Foreløbigt har fødevaregiganter som Quaker Oats og Uncle Ben’s erklæreret, at de vil genoverveje, hvordan firmaernes produkter fremadrettet kan undgå at understøtte racemæssige stereotyper i deres indpakning.

”Det, som er på spil her, er jo, at de identitetspolitiske forskelle manifesterer sig i alt fra ord, der ikke længere skal bruges, til kulturelle symboler, der kan opfattes som nedværdigende over for en bestemt race, et bestemt køn eller en bestemt kultur. Det kan være statuer i USA, det kan være en hottentot-karrusel i Djurs Sommerland, og det kan være det, som nu ikke længere hedder en negerbolle. Og det er i samme kategori af let identificerbare, identitetspolitiske symboler, at eskimo-isen falder,” siger Vincent Hendricks, professor i formel filosofi, der sidste år udgav bogen ”Os og dem: Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter”.

”Men spørgsmålet er jo, hvor man skal sætte foden ned, for du risikerer at havne i en glidebane, hvor det er svært at definere en start og en slutning. Skal USA’s hovedstad have nyt navn, fordi George Washington – udover at være en af Amerikas grundlæggere – også var slaveejer? Det er der nok nogen, der vil mene, mens flere nok vil synes, at eskimo-isen hører til i den ligegyldige kategori,” siger han og nævner et hjemligt eksempel, hvor Haribo har fjernet sorte masker fra lakridsposer.

”Det er ligesom med Skipper Mix-debatten herhjemme – hvis du mener, at det enkelte produkt er udtryk for en systemisk nedladende måde at opfatte andre racer på, jamen, så er symbolets fysiske størrelse ligegyldigt. Det er samme undertrykkelse, samme racisme i det offentlige rum, som kommer til udtryk. Og så er intet pludselig for småt.”

Også herhjemme indgår ordet ”eskimo” i et produktnavn, nemlig Friskos Kæmpe Eskimo. Hvorvidt amerikanske Dreyer’s beslutning har fået Unilever, som ejer Frisko, til at tage navnet på deres chokoladeovertrukne flødeis med solbær-fyld op til revision, har firmaet ikke svaret på inden Kristeligt Dagblads deadline.

Men sikkert er det, at debatterne om alt fra statuer til navne på fødevarer langt fra er slut, understreger Vincent Hendricks:

”Det er den kamp om symboler og systemer – og dermed om magt – der kommer til at præge debatten i mange år frem. Og det er en hidsig kamp, som vi alle sammen alene qua vores identitet har en aktie i.”