Nej, jordskælvsramte kan ikke holde varmen i tæpper. Men det er vores bedste hjælp lige nu

Der kan gå dage, måneder eller måske endda flere år, før behovet for nødhjælp er mættet, fortæller danske nødhjælpsorganisationer

Overlevende fra jordskælvet mandag skutter sig i et telt i Hatay i Tyrkiet. Danske nødhjælpsorganisationer er blandt de, der nu sender hjælp til Tyrkiet og Syrien.
Overlevende fra jordskælvet mandag skutter sig i et telt i Hatay i Tyrkiet. Danske nødhjælpsorganisationer er blandt de, der nu sender hjælp til Tyrkiet og Syrien. Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix.

Meldingen er den samme fra både Læger uden Grænser, Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp: Det er svært at få nødhjælpen frem til de millioner af mennesker, der er påvirket af jordskælvene, som tidligt mandag morgen ramte mellem det sydlige Tyrkiet nær den syriske grænse. 

I Tyrkiet har man i årevis opbygget et beredskab til jordskælvshjælp. Men denne situation er anderledes, fortæller Dansk Røde Kors' katastrofechef, Bjarke Skaaning.

"Normalt planlægger vi efter ét jordskælv, men fordi der var to, som ramte med ni timers mellemrum, er både systemet og redningsberedskabet presset," siger han.

Over 11.000 bygninger er ifølge Ritzau styrtet sammen i Tyrkiet, deriblandt hospitaler og skoler. Mindst 3419 personer er bekræftet omkommet i Tyrkiet og dødstallet ventes at stige markant.

Røde Halvmånes mange lokalafdelinger hjælper med redningsarbejdere, der er trænet i at grave efter overlevende og yde førstehjælp. For Dansk Røde Kors er det helt centralt at sikre husly og at udlevere tæpper og mad fra suppekøkkener eller fungerende restauranter til dem, der er blevet hjemløse. Kuldefaktoren forværrer situationen, siger Bjarke Skaaning.

Det ventes at blive minus seks grader onsdag, og I udleverer tæpper. Kan de godt holde varmen i dem?

"Nej. Det kan de ikke. Derfor er det ikke en langsigtet løsning. Vi kan levere tæpper, telte og så videre, men der er jo behov for, at den tyrkiske stat får folk genhuset".

Teltene er ifølge Bjarke Skaaning helt almindelige af slagsen.

"De forslår ikke særlig meget. Men de kan jo give noget læ, og et eller andet sted er det bedre at ligge på en madras i et telt end at ligge under åben himmel. Men det hjælper jo ikke på den lange bane," siger Røde Kors' katastrofechef.

De ramte familier står også i et svært dilemma, for skal de søge ly i et bygning og potentielt blive ofre for et efterskælv, som der indtil videre har været over 100 af, eller skal de blive på gaden og fryse?

Vejene er lige nu en kæmpe udfordring for hjælpeorganisationer, ambulancer og andet beredskab, oplyser Bjarke Skaaning.

"Nogle steder er veje eller broer ødelagte eller har store huller. Andre steder er asfalten simpelthen rykket fra hinanden. Det sænker hastigheden og mængden af trafik, der kan være på vejene. Trykket forstærkes af, at rigtig mange bevæger sig væk fra området i bil for at søge sikkerhed hos familie andetsteds, samtidig med, at rigtig mange mennesker også forsøger at komme ind i de påvirkede områder, fordi de har mistet kontakten med familiemedlemmer," siger  Bjarke Skaaning.

Det er ikke noget lille område, nødhjælpsfartøjerne skal arbejde sig gennem.

"I det område, hvor man i hvert fald har kunnet mærke jordskælvet rigtig tydeligt, bor lige omkring fem millioner mennesker. Det svarer til en god del af Danmarks befolkning, som er påvirket. Det er en desperat kamp for at hjælpe og redde så mange som muligt lige nu," siger han.

I Syrien er 1.602 personer indtil videre meldt døde under og efter skælvet. Her har Læger uden Grænser været i gang siden mandag morgen. De typiske kvæstelser, som jordskælvsofre ankommer til hospitaler med, er ifølge Stine Bloch Jensen brækkede ben, brækkede arme, indre blødninger og andre traumer.

"Behovet kan være meget bredt. Nogle overlever slet ikke turen til hospitalet, så vi modtager også patienter, som er døde eller lige på randen til at være det, når de ankommer," siger Stine Bloch Jensen.

I det nordvestlige Syrien udgør de påvirkede mennesker en i forvejen meget sårbar gruppe. Mange er allerede flygtet fra deres hjem en eller flere gange.

"Det er vigtigt at sørge for, at de får tæpper og nødhjælpspakker, så de i hvert fald kan overleve det første stykke tid," siger Stine Bloch Jensen.

Men tæpper er ikke nok, påpeger Dansk Røde Kors' katastrofechef Bjarke Skaaning.

"Af de internt fordrevne i Syrien er rigtig mange kvinder og børn. Det kræver en helt anden indsats, hvis der for eksempel kun er én forælder, og både kolera, inflation og borgerkrig kan give yderligere udfordringer," siger han.

Folkekirkens Nødhjælp støtter også jordskælvsofrene i Syrien gennem deres lokale partnere. De er tilstede i byerne Aleppo, Hama og Latakia, oplyser pressechef Poul Kjar. En meget kort sms fra en partner i Syrien fortæller, hvad de hjælper med: "Konservesmad, varme måltider, tykke tæpper a to kilo og kontanter".

Både Røde Kors (Røde Halvmåne), Læger uden Grænser og Folkekirkens Nødhjælp forventer at fortsætte deres indsats i de kommende dage, måneder eller måske endda år.