Prøv avisen

Nejla Mato blev solgt på IS’ slavemarked: Intet kan fjerne min smerte

Nejla Mato (i midten) ses her sammen med to andre yazidi-aktivister til en mindehøjtid for Sinjar-massakren den 3. august i år i Berlin i Tyskland. De holder billeder af slægtninge, der er kidnappet af IS i byen Sinjar i det nordlige Irak. Foto: Deniz Serinci

28-årige Nejla Mato blev solgt flere gange under otte måneders fangenskab hos Islamisk Stat. Nu giver hun IS’ slaver en stemme fra sit eksil i Tyskland

Den 28-årige yazidi-kvinde Nejla Mato overlevede otte måneders fangenskab hos terrorgruppen Islamisk Stat, IS. Senere slap hun ud af Irak og modtager nu psykologbehandling i Tyskland. Hendes mareridt begyndte en sommer for tre år siden.

I august 2014 levede den ugifte Nejla i en stor familie, der arbejdede med landbrug, i yazidi-landsbyen Kocho, 20 kilometer fra Sinjar i det nordvestlige Irak. Ud over en far og mor havde Nejla tre brødre og tre søstre. Jihadister fra IS havde måneder forinden indtaget storbyen Mosul, cirka to timers kørsel fra Kocho, hvor der var kurdiske peshmerga-styrker til at beskytte yazidierne. Den 3. august for tre år siden trak de kurdiske soldater sig ud, angiveligt fordi de ikke kunne holde stand mod IS.

”Vores naboer råbte, at peshmerga var flygtet, og at vi skulle løbe for livet. Vi skyndte os at pakke nogle få ting og løb hen til vores BMW,” husker Nejla Mato.

En af Nejlas brødre formåede at flygte. Det gjorde resten af familien ikke. IS-militante stormede ind i landsbyen i tunge pickups med fire til fem krigere på de åbne lad, og med maskingeværer monteret på køretøjerne.

Nejla, hendes familie og resten af landsbyen var omringet af Islamisk Stats krigere. Familien kunne ikke andet end at tage tilbage til sit hjem. Her hejste de det hvide flag og ventede. Morgenen efter kom IS-mændene tilbage. Indbyggerne blev kaldt ud til en af landsbyens skoler. Med spredte ben og tilbagelænet overkrop begyndte en lokal IS-leder at tale.

”I bør tilslutte jer den eneste sande lære. Omvend jer til islam,” erklærede han.

Hvis indbyggerne nægtede, ville de blive slået ihjel. Landsbyens beboere opfattede det som blasfemisk at forlade deres yazidi-tro. De bad IS om tid og appellerede til omverdenen om hjælp.

”Vi råbte om hjælp og sendte mails til FN, USA, Europa. Men der skete intet,” fortæller Nejla Mato i dag.

Tre gange gav IS yazidierne det samme ultimatum om at konvertere.

”Det var utænkeligt for os at konvertere. At give afkald på sin religion anses for forræderi,” siger yazidi-kvinden.

Den 15. august hørte de IS-militantes tålmodighed op. De samlede indbyggerne i Kocho og tvang dem ind i en skole. De skulle aflevere alle deres penge og værdigenstande som ure, ringe og mobiltelefoner. Nejlas far, brødre og øvrige mænd befandt sig på den nederste etage, mens Nejla, moderen og søstrene var ovenpå:

”Jeg kunne høre, hvordan mændene blev slået for at få dem til at konvertere. Derefter hørte jeg lyden af skud.”

Mændene var alle en efter en blevet stillet op på en lige række og bagbundet. IS-lederen havde indset, at yazidi-mændene ikke ville konvertere. De sortklædte krigere tog derefter knive frem, råbte ”Allah er stor” og begyndte at skære halsen over på mændene. De livløse kroppe lå nu på jorden og rørte sig ikke længere. I alt mistede 82 yazidier livet. Dagen efter, den 16. august, blev yderligere 312 mænd henrettet på samme måde i Kocho. Nejlas far blev senere fundet i en massegrav, mens hendes to brødre fortsat er forsvundet.

IS-jihadisterne tvang nu hundredvis af kvinder og børn op i busser, der skulle køre til Tel Afar og Mosul.

”IS sagde til os ’I er vores slaver, og I skal være muslimer’,” husker Nejla Mato.

Kvinderne blev delt op i tre grupper: Gift med børn, gift uden børn og singlepiger. De yngre blev adskilt fra de ældre kvinder. Det var sidste gang, Nejla Mato så sin mor, men hun var sammen med sine tre søstre. Derefter blev de bagbundne kvinder solgt i Mosul til omkring 200 IS-krigere.

”De tog tøjet af kvinderne. ’Tag dem!’, ’Hun er min!’, råbte folk. IS forhandlede derefter priser, og jeg blev også solgt på slavemarkedet,” fortæller hun.

Hendes første slaveholder, en engelsktalende mand i 20’erne, retfærdiggjorde købet af Nejla med paragraf seks i IS-dokumentet ”Behandling af slaver”, som lyder: ”Det er tilladt at købe, sælge eller give kvindelige fanger og slaver som gaver, for de er blot en ejendom, der kan bortskaffes.”

Kort tid efter blev hun igen solgt og tvangsgift med en cirka 50-årig irakisk mand ved en ceremoni, hvor seks andre kvinder også blev gift imod deres vilje. Efter kun en uge solgte irakeren Nejla til en cirka 40-årig jihadist fra Frankrig. Han tog Nejla med sig hjem, hvor også hans 60-årige mor boede.

”Jeg kyssede hendes hænder og bønfaldt hende om ikke at lade hendes søn misbruge mig. Jeg prøvede at appellere til hendes medmenneskelighed. Men det gjorde ingen forskel. Da gik det op for mig, at selv kvinder ikke havde sympati med os,” fortæller hun.

Mændene, der købte yazidi-kvinderne, kom fra vidt forskellige lande. Der var tjetjenere, saudiarabere, tunesere, libyere, pakistanere, afghanere, egyptere, palæstinensere og også europæere.

”De købte pigerne og voldtog dem. De filmede os sågar og fremstillede os som prostituerede. Nogle af os blev solgt 7-10 gange.”

Det lykkedes Nejla Matos søstre at flygte ud af fangenskabet. Det gav Nejla blod på tanden. Hun stak af i ly af mørket og fandt et ødelagt hus, hvor hun gemte sig. Men hun blev fundet af IS-militante.

”Flugtforsøget skulle straffes. Jeg blev atter misbrugt,” siger hun.

Nejla Mato mistede lysten til at leve og spise. Hun tabte 17 kilo. Men på et tidspunkt fandt hun på at fortælle sin slaveholders mor, at hun havde aids.

”Så fortalte moderen sin søn, at jeg var beskidt og syg, og at han burde holde sig langt væk fra mig,” siger hun.

Imens begyndte IS at lide nederlag på slagmarken til irakiske og kurdiske styrker. Flere af terrorgruppens militante blev taget til fange. Den islamistiske organisation havde en del yazidi-fanger, der var ældre, svagelige og syge. IS så dem som en byrde og havde ingen fordel af at beholde dem. Jihadisterne indgik derfor en fangeudveksling med kurderne. Det var Nejla Matos held. Hun og andre yazidier blev udvekslet med IS-fanger.

Otte måneders fangenskab og overgreb var slut. Hun kom til et hospital i Duhok i irakisk Kurdistan, hvor hun blev genforenet med en bror og tre søstre. De andre to brødre er fortsat forsvundet, og moderen formodes dræbt ligesom faderen, hvis lig som det eneste er blevet fundet. Nejla Mato havde brug for psykologbehandling. Men i Irak er der mangel på psykologer, som hun og andre yazidi-kvinder føler sig trygge ved. De cirka 25 psykologer i Irak er alle mænd og muslimer.

Men hun var igen heldig. Den sydtyske delstat Baden-Württemberg har siden 2015 hentet 1100 yazidier op til Tyskland for at give dem medicin- og psykologbehandling. Efter at have fået hjælp i Sydtyskland kom Nejla Mato sammen med sine søstre til den nordtyske storby Hannover, hvor hun stadig bor. De traumatiserede piger og kvinder bliver tilbudt psykoterapi, kunst, dans, yoga, hesteridning og anden hjælp.

Yazidi-kvinden er glad for at bo i Tyskland. Men så længe hendes to brødre, 20 andre slægtninge samt over 3300 yazidier er bortført, er det svært at komme sig over fortiden.

”Lægerne her siger, at jeg skal lave tegninger. Men det fjerner ikke min smerte. Det, der vil hjælpe, er, hvis gerningsmændene fra IS blev retsforfulgt, og resten af de kidnappede yazidier blev befriet,” siger hun.

Ifølge tal fra irakisk Kurdistans Kontor for Kidnappedes Affærer er 3369 yazidier stadig i hænderne på IS.

”Det er derfor, jeg står frem med min historie. Jeg ønsker, at nogen skal komme og redde dem,” siger Nejla Mato, som i juli blev hædret med en menneskerettighedspris i Forbundsdagen for sin kamp for at give yazidi-kvinderne en stemme.