Jeg gik på pladsen, og så var der bare gas. Folk løb, og jeg kunne ikke se noget. Mine øjne løber i vand, og det er alt, jeg ved lige nu. Jeg har svært ved at få vejret.
Sådan siger Ozge Gundem, som står tæt ved Taksimpladsen i Istanbul. Hun underviser til daglig i historie og arkitektur på universitetet. Tirsdag aften var hun sammen med tusinder andre indbyggere i byen taget til Taksimpladsen for at demonstrere, efter at der dagen igennem havde været sammenstød mellem politi og grupper af demonstranter på pladsen.
Træd tilbage, Erdogan, lød et af kampråbene fra en ung kvinde på pladsen, og så kom smældene af tåregas. Selvom nogle råbte rolig, rolig, spredte panikken sig, da tusinder af mennesker satte i løb, imens tåregaspatronerne fløj ind i menneskemængden. Nogle havde rigtige gasmasker og cykelhjelme på, men mange havde bare almindelige mundbind og svømmebriller til at beskytte sig mod tåregassen.
Hosten og gråd bredte sig, og nogle væltede omkuld. Folk søgte mod sidegaderne eller i ly i kebab-restauranter ved pladsen, hvor personalet også var trukket i mundbind og forsøgte at holde dørene lukket og gassen ude. Fra en af restauranterne kom en mand ud mod politiet med hænderne oppe for at lade andre bære en besvimet kvinde ud til en ambulance. Andre kastede op og måtte støttes for at komme væk fra pladsen.
De prøver at fremstille det, som om vi er terrorister og vandaler, men vi er bare civile. Jeg er lærer på universitetet, og alle mine venner og elever er her, siger Ozge Gundem.
Hun har hvide plamager om øjnene efter den blanding af mavesårsmedicin og vand, som hun har sprøjtet i ansigtet for at få den brændende følelse af tåregas til at stoppe. Hun er chokeret over, hvordan myndigheder har behandlet demonstranterne, men det får hende ikke til at trække sig fra protesterne.
LÆS OGSÅ: Demonstrationer giver hak i Erdogans lederrolle
Jeg vil selvfølgelig være på pladsen igen senere, hvis jeg altså kan komme til det. Intet vil ændre sig, tingene vil kun blive værre, siger Ozge Gundem.
Efter mere end en uge uden politi på Taksimpladsen i det centrale Istanbul gik politiet atter ind på pladsen fra tirsdag morgen. Dagen igennem var der sammenstød med mindre grupper af demonstranter, som kastede sten og molotovcocktails mod politiet. Selvom mange andre demonstranter er imod stenkasteriet, har politiets indsats over for demonstranterne ikke taget modet fra dem. Mange fortæller som Ozge Gundem, at de vil blive ved med at demonstrere. Erdogan er stædig, men det er vi også, lyder det igen og igen fra demonstranter. Og netop derfor kan ingen rigtig se, hvor det hele skal ende. Premierminister Recep Tayyip Erdogan fastholder, at hans tålmodighed er sluppet op, men retorikken har kun vakt mere harme blandt hans modstandere.
Efter politiets indryk på Taksimpladsen tirsdag aften fortsatte sammenstødene natten igennem, hvor politiet ryddede demonstranternes barrikader rundt om pladsen. Tidligt i går morges var der stille på pladsen og i Geziparken. Suna Lahut, som til daglig skriver ph.d. i molekylærbiologi og genetik, havde været i parken hele natten, men var tidligt på morgenen på vej hjem for at hvile. Men hun forsikrede, at hun ville vende tilbage til parken senere.
Jeg vil bare have premierministeren til at forstå, at han ikke er konge i det her land. Måske er vi ikke majoriteten i befolkningen, men vi har også tanker, og han skal også respektere os. Det skal han lære fra de her protester, siger Suna Lahut.
Mange forskellige grupper har taget del i demonstrationerne fra begyndelsen. Især unge tyrkere har været på gaden en generation som ellers er blevet set som apolitisk og ligeglad. Men for mange har oplevelserne med politiet og Erdogan ændret på den sag.
Jeg er ikke rigtig en politisk person, normalt er jeg ligeglad. Men det her er noget, som de gjorde mod os. Undskyld, jeg var bare så bange, og jeg er meget vred, siger Suna Lahut, da tårerne kommer op i hendes øjne.
Den seneste tids begivenheder i Tyrkiet har ændret hendes syn på sit land.
Da det begyndte, var det mine egne venner, som var her, og jeg vidste, at de ikke gjorde noget forkert. Men politiet angreb dem, som om de var terrorister eller mordere, og det gjorde mig virkelig vred. Tyrkiet skal ikke være sådan et land. Jeg tænkte ikke på det som sådan et land før, og jeg er virkelig skuffet. Vi er studerende på universitetet, og vi kommer her i parken, som om her var en krig, siger Suna Lahut.
Selvom protesterne er vokset i størrelse og har spredt sig til flere end 60 byer i Tyrkiet, har premierminister Erdogan generelt stor opbakning i den tyrkiske befolkning. Mange af Erdogans tilhængere sætter pris på ham som leder, fordi han har gennemført reformer i den offentlige sektor og stået i spidsen for Tyrkiets økonomiske fremgang i sine mere end 10 år som landets leder. Og for kvindelige støtter har Erdogan ikke begrænset deres livsstil, men tværtimod givet mere frihed, mener Zehra Cetiner, som støtter Erdogan. Hun bærer tørklæde og mener, at Erdogan ved at fjerne forbuddet mod at bære tørklæde på landets universiteter har givet landets religiøse mere frihed og bedre muligheder.
Regeringen har gjort mange gode ting for folket. Det er blevet lettere at komme på hospitalet, og myndighederne er blevet mere tilgængelige. Før kunne man ikke få fat på medicin, men nu giver de det til os, siger Zehra Cetiner.
Erdogan har under protesterne undgået at forholde sig til demonstranternes krav om demokratiske rettigheder, men har i stedet fokuseret på de miljøaktivister, som det hele begyndte med. Resten af demonstranterne har han omtalt som marginale grupper, styret af ekstremister og udenlandske interessenter.
50-årige Tarek driver en café i Istanbul og har støttet Erdogan længe. Det har demonstranterne ikke ændret ved, tværtimod. Der blevet brugt meget gas under demonstrationerne, men Erdogan har generelt set håndteret protesterne godt, mener Tarek.
Der var visse af demonstranterne, som det var nødvendigt at anvende tåregas imod. Jeg mener, at der har været overdreven brug af vold fra begge sider. Vi får se, hvad der kommer til at ske fremover.