Den første lov i Israels retsreform er vedtaget: Netanyahu bliver næsten uvæltelig

Israels regering har vedtaget en såkaldt inhabilitetslov, der beskytter premierminister Netanyahu mod at blive tvunget af posten af politiske eller juridiske årsager

Vedtagelsen af den nye lov har skabt voldsom kritik. Først og fremmest fordi den ses som en person-lov til ære for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Vedtagelsen af den nye lov har skabt voldsom kritik. Først og fremmest fordi den ses som en person-lov til ære for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Foto: Abir Sultan/AP/Ritzau Scanpix.

Få timer inden, israelske demonstranter torsdag morgen strømmede i gaderne i flere end 200 byer og landsbyer i hele landet, vedtog regeringen den første lov i den varslede retsreform. Loven, der i Israel kaldes inhabilitetsloven, fastslår, at premierminister Benjamin Netanyahu kun kan tvinges af posten, hvis han er fysisk eller psykisk inhabil. Dermed gør regeringen det umuligt for Netanyahus modstandere at få retsligt medhold i, at han bør træde af på grund af de tre retssager, han er anklaget i. 

I februar sendte den israelske græsrodsbevægelse “Bevægelsen for Regeringens Kvalitet” en appel til højesteret, der netop fremfører det argument, at Netanyahu er inhabil som premierminister, fordi han står anklaget i tre retssager for korruption og mandatsvig. Den appel blev ikke umiddelbart accepteret af rigsadvokat Gali Baharav-Miara, men heller ikke komplet afvist. Det er årsagen til, at regeringen har valgt at gennemføre inhabilitetsloven som den første led i den retsreform, der reelt set er en styreændring. 

Vedtagelsen af loven skaber voldsom kritik. Først og fremmest fordi den ses som en person-lov til ære for Benjamin Netanyahu. Men også fordi den svækker højesterets indflydelse og baner vej for scenarier, der ifølge iagttagere ikke klæder et demokrati. 

“Der kan opstå pinlige og ekstreme begivenheder efter lovens vedtagelse,” skriver advokat Pinhas Rubin i dagbladet Globes. 

Han hentyder til et scenarie, hvor Benjamin Netanyahu idømmes fængselsstraf i en eller flere af sine retssager. 

“I det tilfælde kan Benjamin Netanyahu vælge at anke dommen. Det vil tage tid, og rent teoretisk kan vi stå i en situation, hvor premierministeren stadig sidder på posten, mens han er bag fængslets tremmer,” skriver Pinhas Rubin. 

Ofir Katz, Knesset-medlem for Benjamin Netanyahus Likudparti, forsvarer vedtagelsen af loven og siger ifølge mediet The Times of Israel, at “loven har en stabiliserende virkning, fordi det bliver vanskeligere at vælte en premierminister mod dennes vilje”. 

Merav Michaeli, leder af det israelske arbejderparti, kalder ifølge Times of Israel loven for “skammelig”.

“Dens eneste formål er at redde Netanyahu fra at blive sendt i fængsel. Vi står midt i uafhængighedskrig nummer to, og vi er nødt til at vinde den,” siger hun. 

Den israelske retsreforms modstandere havde allerede inden lovens vedtagelse varslet, at de ville “lamme” hele landet med demonstrationer i løbet af torsdag. Flere end 60 demonstranter blev arresteret af politiet, og i hele det centrale Israel medførte demonstrationerne afspærring af motorveje og lange bilkøer. 

Som et nyt tiltag meddelte demonstranterne torsdag, at de vil fokusere på byen Bnei Brak, som er en ultraortodoks jødisk by uden for Tel Aviv. 

Siden regeringens initiativ til retsreformen er spændingerne mellem demonstranterne og de ultraortodokse steget voldsomt. Årsagen er, at den ultraortodokse befolknings ledelse støtter retsreformen, fordi den på permanent vis vil fritage alle ortodokse at blive indkaldt til obligatorisk militærtjeneste.  

At værnepligtsbyrden i stedet bæres af mange af de demonstrerende skaber enorme spændinger mellem de to grupperinger. Forud for demonstrationen i Bnei Brak torsdag aften opfordrede Israels præsident, Isaac Herzog, begge parter til at afholde sig fra brugen af vold.