Benjamin Netanyahu fortsætter som Israels premierminister. Uanset de korruptionsanklager, der hænger over hovedet på ham, og uanset at han med partiet Blå-Hvid blev udfordret af det stærkeste modstanderteam i 10 år, vandt Netanyahu ud på de små timer natten til onsdag overbevisende sin femte valgsejr og kan nu se frem til at blive den længst siddende regeringschef i israelsk historie.
Netanyahus Likud-parti og Blå-Hvid under den tidligere forsvarschef Benny Gantz’ ledelse stod lige med hver især 35 mandater, da 97 procent af stemmerne var talt op. Med optællingen af mandaterne hos de mindre støttepartier krængede balancen mellem højre-blokken og centrum-venstreblokken umiskendeligt mod højre. 65-55 til højre-blokkens fordel.
”Det er en kæmpesejr, en kæmpe sejr,” erklærede Netanyahu ud på de små nattetimer til sine jublende partifæller, mens hans hustru Sara forelsket kyssede ham under en regn af konfetti, og lyskastere tegnede dem en sejrsglorie.
Der er ingen tvivl om, at et flertal af det nye Knessets 120 medlemmer vil anbefale Netanyahu som forhandlingsleder til at danne den nye regering. Balancen mellem blokkene gør det forholdsvis let for Netanyahu at sammensætte sin femte regeringskoalition. Og det vil ske hurtigst muligt, lovede han.
Men uanset, hvor simpelt det kan se ud på valgaftenen, er der i Israel tradition for langtrukne og nervepirrende koalitionsforhandlinger. En ny regering bliver sjældent præsenteret inden for de afmålte 28 dage, som forhandlingslederen har efter at være blevet udpeget af præsidenten. Ofte kræver det op til flere ugers forlængelse af fristen at få en koalition til at falde på plads. Og der er allerede partier inden for blokken, der rejser krav til Netanyahu, før de tilslutter sig den kommende koalition.
Ikke desto mindre var valgresultatet stort set forudseeligt, vurderer Ofer Kenig, der forsker i lederskab i israelsk politik og de politiske partier ved det israelske demokrati-institut, IDI.
”I de sidste 10 år har balancen mellem højre og centrum-venstre været stabil. Der har, så vidt jeg ved, været offentliggjort 90 meningsmålinger op til valget. Og på nær en har alle meningsmålingerne vist et flertal til højreblokken. Allerede i 2009 var balancen 65-55. Likud var dengang mindre og andre højrepartier større, men det gør reelt ingen forskel,” siger Ofer Kenig.
Fem uger inden valget offentliggjorde den israelske rigsadvokat næsten 70 siders detaljerede og alvorlige sigtelser om korruption, bestikkelse og mandatsvig imod Benjamin Netanyahu. I juni har han ret til en høring hos rigsadvokaten, inden sigtelserne formelt gøres til tiltaler i et anklageskrift. Men det har tilsyneladende ikke påvirket vælgerne.
”I valgkampen har Benjamin Netanyahu ustandseligt angrebet pressen, venstrefløjen, politiet, anklagemyndigheden og embedsværket for at føre en ’heksejagt’ imod ham og hans familie. Det er med andre ord endnu engang – meget talentfuldt – lykkedes Netanyahu at præsentere sig selv som ’underhund’,” lyder den israelske forskers forklaring.
Benny Gantz gik til valg med den nye Blå-Hvide-koalition som et alternativ til Netanyahu fra midten af israelsk politik. I den blå-hvide ledelse stod tre tidligere forsvarschefer og en garvet midterpolitiker. Sammen håbede de at kunne flytte stemmer fra højre til centrum – især stemmer fra den liberale del af Likud.
Men i valgkampen lykkedes der Netanyahu at male sine blå-hvide udfordrere sorte ved hjælp af negativt ladede ord som svage, uerfarne, uduelige og smædeordet venstrefløj.
”Blå-Hvid stillede op til valget som et reelt alternativ til højrefløjen, og fra deres synspunkt var der grund til optimisme. Men de mislykkedes med den største af de opgaver, de havde påtaget sig, nemlig at flytte tre-fire mandater fra højre til centrum-venstreblokken. Blå-Hvid tog samtlige sine mandater fra venstrefløjen,” forklarer Ofer Kenig fra det israelske demokrati-institut.
Den israelske venstrefløj – Arbejderpartiet, der grundlagde staten Israel og ledte den i de første 29 år, og det lille venstresocialistiske Meretz – blev ved valget næstet tværet ud. De blev reduceret til henholdsvis seks og fire mandater.
Centrum-venstreblokken består desuden af de arabiske partier, som gik til valg på to lister, der fik henholdsvis seks og fire mandater.
Optællingen af soldaternes og diplomaternes godt 300.000 stemmer afsluttes først i løbet af torsdag. De kan svinge valgresultaterne for flere af de partier, der med fire mandater ligger lige over spærregrænsen, og kan dermed ændre balancen – mod højre. Sandsynligheden taler for, at soldaternes stemmer vil komme et eller flere højrepartier til gode på den ene arabiske listes bekostning.