Kun 50 demonstranter var mødt op foran den israelske premierminister, Benjamin Netanyahus, kontor i søndags for at protestere mod regeringens beslutning om at løslade 104 palæstinensiske fanger. Et skridt, regeringen tog for at vise god vilje over for palæstinenserne i sidste øjeblik, inden de direkte forhandlinger mellem parterne begyndte i går.
Siden USAs udenrigsminister, John Kerry, offentliggjorde nyheden om de direkte forhandlinger for to uger siden, har den vanlige pessimisme omkring muligheden for en fredsaftale ændret sig til en forsigtig optimisme. Netanyahu har gennemført afstemningen om de palæstinensiske fanger i det israelske parlament, Knesset, uden større problemer, og flere af hans Likud-ministre er begyndt at tale om fredsforhandlinger som en nødvendighed. Dette skal ses i kontrast til de hyppige meldinger fra samme ministre for et halvt eller helt år siden om, at forhandlinger med palæstinenserne er spild af tid og skidt for Israel.
Likud-ministrene har endelig forstået, hvad Netanyahu indså for nogle måneder siden: At stilstand mellem Israel og palæstinenserne udgør en strategisk trussel mod Israel, siger Barak Ravid, analytiker for det israelske dagblad Haaretz.
LÆS OGSÅ: Israels regering godkender lov om værnepligt for ultraortodokse
Ravid var en af de israelske analytikere, der kaldte John Kerry for naiv for nogle måneder siden, da han rejste regionen tynd for at fremme idéen om genoptagelse af forhandlingerne. I dag mener Ravid, at Likud-partiets ministre snart selv vil begynde at diskutere problematikken omkring Vestbreddens bosættelser, hvis processen med palæstinenserne får lov til at fortsætte. Hans holdningsændring er et tegn på, at der virkelig finder en ændring sted hos og omkring Benjamin Netanyahu.
Det store spørgsmål er, om Netanyahu går til forhandlingerne af taktiske årsager i et forsøg på at dæmpe den internationale kritik af Israel ved at holde forhandlingerne kørende. Eller om han virkelig mener, det er muligt at nå en fredsaftale, der både vil få øjeblikkelig og langsigtet betydning for Israels omdømme og økonomi.
En antydning af, at flere israelske ministre allerede tænker på en endelig aftale, kommer fra forskningsminister Yaakov Perry.
Når vi kommer til enighed omkring bosættelsesblokkene, vil vi begynde at bygge dér med det samme, siger han og hentyder til de områder af bosættelser, Israel stræber efter at beholde som en del af en endelig fredsaftale.
En nylig israelsk meningsmåling peger på, at 57 procent af befolkningen vil stemme ja til en fredsaftale med palæstinenserne, hvis den bliver bragt til folkeafstemning.