Frygt og stabilitet er to af de nøgleord, der kan forklare, hvorfor israelerne gjorde alle meningsmålinger til skamme ved tirsdagens valg og gav en overlegen sejr til højrefløjens leder Benjamin Netanyahu.
Med en benhård og effektiv slutspurt i valgkampen fik Netanyahu overraskende vendt et truende nederlag til en sejr.
Han har nu mulighed for at danne en regering, der er mere entydigt højreorienteret end den regering, han sad i spidsen for inden valget.
Landets præsident Reuven Rivlin har opfordret til en samlingsregering hen over midten, men Netanyahu har allerede meldt ud, at han først vil invitere højrefløjspartierne samt de ultraortodokse partier til at indgå i en regering.
Dermed lykkes det i absolut sidste øjeblik Netanyahu at slå igennem med sit vigtigste budskab: At Israel ligger i en så farlig region og står over for så alvorlige trusler, at sikkerhed trumfer andre politiske emner. Og at det i en tid, hvor store dele af Mellemøsten er plaget af krig og uro, ikke giver mening at diskutere overdragelse af land til palæstinenserne.
Oppositionen har ellers forsøgt at få valgkampen til at handle om israelernes hverdagsproblemer og udnytte, at der er en udpræget træthed i befolkningen over Netanyahu, efter, at han sammenlagt har siddet som premierminister i ni år.
Men med valgresultatet sender israelerne et klart signal om, at de trods trætheden over Netanyahu stadig prioriterer en stærk, kontant leder med erfaring og en udtalt målsætning om stabilitet frem for en moderat, afdæmpet politiker med et ønske om forandring som oppositionslederen Isaac Herzog.
Der er hovedsageligt to faktorer, der kan forklare Netanyahus succes i valgkampens afslutning.
Ved at skrue gevaldigt op for en antipalæstinensisk retorik er det formentligt lykkes ham at vriste stemmer fra det højreorienterede bosætterparti ”Det Jødiske Hjem”, der er gået fire mandater tilbage. Blandt andet har Netanyahu kategorisk afvist, at han vil være med til at oprette en palæstinensisk stat.
Det nationalreligiøse bosætterparti formåede ved det tidligere valg at tiltrække flere af Likuds traditionelle vælgere. De er ikke nødvendigvis religiøse, men er til gengæld trætte af, at Likud har været for midtersøgende. Disse vælgere ser Netanyahu nu ud til at have vundet tilbage i sin kategoriske udmeldinger i slutspurten.
Samtidig tyder meget på, at det er lykkedes Netanyahu at få mange fra den lavere middelklasse til at stemme ved at advare kraftigt om, at venstrefløjen var ved at overtage magten i Israel. Denne gruppe føler sig ikke repræsenteret af en venstreorienteret elite, der især er centreret omkring Tel Aviv.
”Folk, der ikke har stemt i årevis, i hvert fald ikke på Likud, følte sig nødsaget til at redde Israel fra venstrefløjen, fra Iran og fra det ondsindede internationale samfund,” skriver kommentatoren Gil Hoffman i en analyse i The Jerusalem Post.Men den succesrige valgkamp er ikke uden omkostninger. Israel stod allerede før valgkampen i et anspændt forhold til Vesten. Det er blot blevet yderligere forværret den seneste tid, især efter Netanyahu for to uger siden holdt en kontroversiel tale i den amerikanske kongres. Her kritiserede han den amerikanske præsident Barack Obamas kurs over for Iran, hvilket bragte forholdet mellem Israel og USA til et nyt lavpunkt.Under valgkampen har Netanyahu understreget, at Israel vil fortsætte med at bygge både på Vestbredden og i Østjerusalem. Bosættelserne bliver af EU betragtet som en af de alvorligste forhindringer for, at der kan komme gang i seriøse fredsforhandlinger igen.
Netanyahus valgkamp efterlader dermed en reel risiko for, at Israel kommer til at stå yderligere isoleret i Vesten under en kommende højreregering.